Spillerne fik en forsmag på hvad der venter og tabte med 4 gærder

Aftab Ahmed, havde en god gærdestand med Bashir Shah

Man kunne faktisk høre på holdleder Ole Roland i telefonen, at han og de danske spillere er hårdt ramt af den fugtige varme ude i Malaysia, hvor World Cup starter på mandag, og hvor Danmark skal spille mod Tanzania.

I dag sad Bobby Chawla (en lille forstrækning), og Leif Slebsager over (Frederik Klokker er først med i den anden kamp mod USA).

Det er en velkendt parole, at når man vinder lodtrækningen ude i Malaysia, går man ikke til gærdet først, p.g.a. den store fugtighed der er om morgenen og formiddagen, hvor bolden mange gange swinger dramatisk og bliver mere nede en vanligt. Desværre vandt USA lodtrækningen og sendte naturligvis det danske hold til gærdet først. Efter en nogenlunde start- første gærde faldt ved 27 og andet først ved 74 (Sheazad Ahmed 25 og Andy Lambert 22)- var vi pludselig 8 ude for 95 points, og alting så ret presset ud.. Det lykkedes dog Aftab Ahmed (19) og Bashir Shah (21), som battede nr. 11, at få rettet noget op på tingene, og vi sluttede med 172 for alle på sidste bold.

Denne total kunne man næsten på forhånd konstatere at være for lille til at vinde på. Men det danske hold fik en rigtig god start og havde to amerikanske gærder ude for 20 points – vi ved jo at de fleste gærdespillere fra USA, ikke står og kigger på bolden, men batter ud fra princippet, at det skal gå hurtigt, og at man må tage nogle chancer her i livet. USA’s gærdespillere kom sammenholdt med at de danske bowlere, efter holdleder Ole Rolands mening, ikke godt nok holdte den gameplan, der var lagt med hensyn til ikke at eksperimentere for meget, men bowle fra wicket til wicket- efterfølgende dog ret hurtigt til fadet, og amerikanerne passerede for tabet af 6 gærder på kun 35 overs.

Bashir Shah gjorde det godt med både bat og bold

De to danske slowbowlere Bashir Shah, der tog 1 for 31 på 10 overs-bowlede de første 6 for kun 11 points- og anfører Michael Pedersen med 0 for 9 på 5 overs, begge gjorde det tilfredsstillende. Bedste kaster blev dog Henrik Saxe med 2 gærder for 21 på 4 overs.

Nu skal vi ikke lægge for meget i dette nederlag – Ole Roland berettede da også, at de danske spillere efter kampen alligevel var rimelig fortrøstningsfulde før mødet med USA i næste uge – her bliver vi forstærket med Frederik Klokker og Bobby Chawla, og så bliver det nok en helt anden kamp.

 

Jørgen Jønsson