Det danske hold måtte bøje sig for Duckworth Lewis-reglerne

 

Efter en lang regnvejrsperiode lød opgaven at skulle score 78 på 6 overs

Om meldingerne derude i Malaysia havde talt om regnvejr, skal lade være usagt. Men Nepal, som havde vundet lodtrækningen valgte at batte først. Godt nok er en total på 240 for 9, som Nepal producerede, en god ballast for et tophold, der også besidder en god kasteside.

Når man kigger på nedenstående gærdernes fald, er der ikke så meget at sige til Nepals forholdsvise høje score. Holdet battede solidt og koncentreret og havde 3 sunde gærdestande, der var afgørende for deres solide halvleg.

Det danske hold fortsatte med at bowle disciplineret. Der var kun 8 ekstra (7 udenom), og gærdernes fald var– 1-0, (Aftab Ahmed bowlede åbningsgærdet anfører Kakurel ud på anden bold),2-44 (10,5 overs), 3-50 (13,2 ), 4-141 (35,4), 5-163 (38,1),6-202(45,2), 7-211(46,4), 8-229(48,3), 9-235(49,3).

De danske kasteresultater : Aftab Ahmed 4-1-29-1, Bashir Shah 10-0-33-1, Michael Pedersen 10-1-41-0, Bobby Chawla 10-1-54-2, Lejf Slebsager 10-0-47-0 og Hamid Shah 6-0-35-2

Den danske gærdeside havde svært ved at følge en pæn runrate

Der mangler ikke opbakning til de danske gærdespillere

Vi åbnede som i hele turneringen med Shehzad Ahmed og Carsten Pedersen, og Shehzad startede meget langsomt. Carsten blev allerede grebet i den anden over, og Shehzad fortsatte med Andy Lambert som makker. Om kastningen var en tand mere skarp end danskerne hidtil har været ude for i turneringen, kan denne referent ikke sige noget konkret om. Men når man kigger på tallene, konstaterer man hurtigt en noget lav runrate – Andy Lambert scorede 47 på 79 bolde, men kom også ret hurtigt i en lidt presset situation, hvor vi havde 3 gærder ude for 67 på de første 20 overs.

Efter 25 overs ved totalen 77 for 3 begyndte det at regne, og når det regner i Malaysia, så kommer regnen stærkt og ret voldsomt. Efter denne lange regnvejrspause lød opgaven nu til det danske hold (D/L-metoden), at vi skulle score 78 på kun 6 overs – vi havde egentligt selv været ude om os ved at score for langsomt, men i det store perspektiv, var det måske en større chance vi fik her, end at score den oprindelige tilbageværende total på 164 på 25 overs? Selvfølgelig skulle der gås til den, men vi havde 7 gærder tilbage i denne sidste chance, hvor opgaven lød på 13 points pr. over. Svær, men spillerne gik frisk til sagen, og fik sammenlagt smadret 53 points ud med flere givende grænseslag – således havde Rizwan Mahmood en over med 18 points. Vi endte med en total på 130 og brugte 8 gærder i denne mission- Rizwan scorede 31 på 29 bolde og Aftab Ahmed 18 på 12 bolde.

Danmark skal hermed spille om 3.pladsen i morgen mod Singapore, der blev Sorteper mod USA, også i en D/L-kamp hvor opgaven til Singapore var at score 186 på 27 overs, efter spillet var blevet afbrudt i Singapores halvleg efter kun 2 overs. Singapore nåede kun 129 for 8.

Nepal er herefter fortjent vinder af den indledende turnering med maksimum 10 points for 5 kampe, medens USA, Danmark og Singapore alle endte med 6 turneringspoints med USA som den anden oprykker med den bedste runrate + 1.24, Singapore havde + 0,858 og så Danmark med + 0,562. Nepal og USA spiller finale medens Tanzania skal spille mod Malaysia om 5-6.pladsen i morgen.

 

Jørgen Jønsson