Hamid Shah spillede en god kamp og scorede 46

Hamid Shah spillede en god kamp og scorede 46

Houston Sparks lukkede kampen på næstsidste bold med en sekser

Vi skal nok ikke lægge for meget i dette nederlag, hvor det vigtigste for det danske hold var at komme i kamp og få testet holdets spillere inden det på lørdag gælder Italien.

Kampen i går mod Houston Spark blev en meget spændende affære hvor Danmark battede først. Vi startede med hvad man udefra set måske vil kalde et lille eksperiment med Aftab Ahmed som åbner sammen med Frederik Klokker- i princippet en meget interessant konstellation, hvor man her får en hårdtslående spiller Aftab Ahmed, sammen med manden, Frederik Klokker, der for alt i verden skal blive derinde, og være toneangivende til at grundlægge en god halvleg. Fordelen med Aftab Ahmed, når det går godt, er at holdet hurtigt kommer på tavlen hvor modstanderen ikke i de første overs (markrestriktion) vil kunne dæmme op for Aftabs kraftfulde spil. Omvendt, kan man måske også vurdere, om Aftab Ahmed ikke ville være bedre egnet i midten af halvlegen, hvor swing og luften er gået lidt ud af modstandernes bowlere lidt nede i halvlegen. Dette eksperiment er interessant og en rask lille satsning, som man nok vil mene er en fifty-fifty-sag. Når det lykkes, kan beslutningen næsten vinde en kamp. I dette tilfælde røg begge åbnere Klokker med ben for, og Aftab grebet uden der kom mere end et par points på tavlen. Hamid Shah, der har gjort det så flot i Irland, kom ind og fik stoppet mandefaldet og scorede 46 points på 60 bolde. Tre andre spillere- Michael Pedersen(33), Anders Bülow(32) og Zameer Khan (23) fik alle lagt yderligere points på, og det danske hold endte med 204 for alle på 49 overs.

Basit Javed bowler kampens sidste over

Da der manglede en over skal Houston Sparks score 7 points for at vinde, og det danske holds bedste bowler i denne kamp Basit Javed, lignede en matchwinner, da han på sin tredje bold i den sidste over fik grebet Amir Saddique ud, og Houston manglede således 4 points. Men på næstsidste bold lavede Ahmed Butt en sekser på Basit og afgjorde dermed kampen. Houston Sparks 208 for 7, og Basit Javed, som blev straffet tog 3 gærder for 41 for det danske hold.

Jørgen Jønsson