Aftab, som har spillet godt i år, forsøger sig med et "very, very-latecut

Aftab Ahmed, som har spillet godt i år, forsøger sig med et “very, very-latecut

Spiller mod Tyskland i morgen i denne opvarmningsturnering

Nok varmer det danske landshold op til amatør-EM i England om små 10 dage, men prøv lige at se det danske program for de næste 4 dage.

I morgen torsdag spiller Danmark den første kamp et par timer efter ankomsten til Holland, modstanderen er Tyskland. På fredag spiller man to kampe mod Syd-Holland og Belgien, og på lørdag spilles der semi-og finale. Danmark er i pulje med Syd-Holland og Belgien.

Så går turen hjemad sent lørdag med ankomst lige inden midnat. Søndag morgen går det så løs i den danske slut-turnering i Twent20, hvor Skanderborg, Herning, Ishøj og Glostrup har kvalificeret sig. Den første semifinale spilles på Svanholm Park, hvor i øvrigt alle kampe bliver afviklet, og finalen spilles kl. 17.00.

De fleste af landsholdsspillerne er også involveret i disse danske Tweny20-slutkampe, og alt andet lige, kan man vel ikke kalde dette landshold/elite-program for amatører, hvor der i alt bliver spillet 6-7 kampe de næste 4 dage, ganske vist er der tale om Twenty20, men alligevel.

Anfører Michael Pedersen og hans tropper får travlt

Anfører Michael Pedersen og hans tropper får travlt

Særdeles pålidelige kilder fortæller, at der bliver tale om to gode hollandske hold, med masser af landsholdsspillere.

”Man skal endelig ikke tro, at der er tale om to tilfældige hollandske hold, nej, Nord-og Syd-Holland er spækket med landsholdsspillere, efter det jeg er blevet informeret om” siger Frederik Klokker.

Så er der bare at håbe, at det hollandske vejr arter sig i den rigtige retning, når der et tale om et så kompakt program.

Jørgen Jønsson