En tidligere landstræner har kaldt  Danmarks placering "røven af 4.division" Det er ikke sikkert Amjad Khan er enig

En tidligere landstræner har kaldt Danmarks placering “røven af 4.division” Det er ikke sikkert Amjad Khan og  holdet er enig


 

Hamid Shah-"man off the match" har spillet en god turnering

Hamid Shah-“man off the match” har spillet en god turnering

 

 

 

Det danske holds indsats godkendt

Det danske holds indsats godkendt

 

Blev nummer 3 efter endnu en god gærdeindsats

Når vi skal vurdere den danske indsats ved dette ICC World Cup-Div. 3, må konklusionen afgjort blive at præstationerne samlet set er godkendt.

Det danske hold var i dag på forhånd handicappet ved af holdets bedste gærdespiller og keeper Frederik Klokker, efter aftale måtte tage hjem.

Dette sat i relief, er det stor grund til at rose det danske hold for at rejse sig efter gårdsdagens ærgerlige nederlag til netop Italien.

Vi battede først, og Klokkers substitut som åbner Hamid Shah (Man off the match) sørgede sammen med sin klubkammerat Zameer Khan for en fornem åbningsstand (98), Zameer Khan (54 på 61 bolde og Hamid Shah 52 på 88 bolde) flot spillet af begge. Det har ikke været brødrene Mahmood- Rizwan og Kamrans turnering- begge fik ”andeæg” i dag. Zishan Shah (49 på 70 bolde) fortsatte sit gode gærdespil sammen med anfører Michael Pedersen (43 på 39 bolde), Michael har vist godt offensivt gærdespil i de få halvlege han har battet i, og hans gærdestand sammen med Zishan (66), var endnu et klart bevis på at det danske hold var i besiddelse af turneringens bedste gærdeside- det danske hold topper de 3 første pladser over de højeste halvlege ved dette mesterskab (275 mod Italien, 270 mod Jersey, og 268 mod Singapore), Længere nede sluttede Amjad Khan af med at score 34 points på 18 bolde i den store halvleg på 275 for 9.

Efterfølgende måtte vi som ventet ud i et langt slag mod den italienske gærdeside.

Her var det meget positivt, at Anders Bülow, der var kommet ind på holdet igen fik, ram på de to ”esser” på Italiens gærdeside- åbnerne Northcote og Marage- som i går scorede sammenlagt 175 points. I dag måtte begge lade livet til Anders Bülows bowling for kun 17 points. Absolut noget både landsholdet og Anders kan bruge fremover. Italien var 80 for 4, men var alligevel i stand til at ”køre” totalen godt op mod Danmarks store halvleg. Men deres run rate kom til at blive et problem i den sidste ende, og Danmark kunne trække sig tilbage med en god revanchesejr på 35 points.  Bedste danske kaster var Bashir Shah med 3 for 33 på sine 10 overs, Anders Bülow 2 for 42 på 9 overs, og Aftab Ahmed 2 for 26 på 6 overs.

Nu venter der det danske landshold en lang og trættende hjemtur på 13 timer i nat, og det kan da godt være at spillerne, under en lille lur i flyvemaskinen, tænker tilbage med en smule ærgrelse over at vi ikke kom i finalen og dermed missede oprykningen. Vi herhjemme sidder nok også med en lille tanke om at det danske hold måske var det bredeste og bedste team, men de berømte marginaler! Nej nu stopper referenten denne gang, inden jeg forfalder til lokalpatriotismen.

Jørgen Jønsson