Klokker "Man of the match" mod Norge holder os inde i guldkampen

Klokker “Man of the match” mod Norge holder os inde i guldkampen

Holdindsats mod Jersey og ”Klokker-show” mod Norge

Efter nederlaget mod Guernsey i lørdag skulle flere ting falde på plads i dagens kampe.

Både Guernsey og Jersey skulle tabe en kamp, hvis vores guld-drømme stadig skulle holde vand. Begge dele skete-Guernsey tabte til Italien og vi vandt sikkert over Jersey- nu kan vi måske med lidt hjælp ude fra afgøre tingene på onsdag mod ”arvefjenden” Italien.

Vores formiddags-kamp mod Jersey var helt afgørende for, om vi stadigvæk havde EM-chancer.

Mads Henriksen, glad debutant bliver lykønsket af holdlederen

Mads Henriksen, glad debutant bliver lykønsket af holdlederen

Vi holdt stort set Jerseys gærdeside nede på under de vigtige 6 points pr. over, og meldingen fortæller, at vores kastning og markspil var godt og koncentreret. Bashir Shah og Aftab Ahmed tog begge 2 gærder for 25 og 24 medens Basit Javeed, Saif Ahmed, som var debutant og bowlede tæt og billigt samt Amjad Khan, alle tog et gærde for 14-15-og 16 points. Jersey endte med kun 119 for 7 på de 20 overs.

Danmark battede godt og koncentreret

Denne gang havde man valgt Frederik Klokker og Aftab Ahmed som åbnere, og det var med stor succes. Selv om Frederik (33 på 17 bolde)blev grebet allerede i den 4 over, havde vi 54 for det første mistede gærde. Aftab Ahmed (30 på 25 bolde)røg i over nummer 10 ved totalen 82 for 2, så var det op til resten af gærdesiden, der skulle lave de sidste 38 på 10 over for en sikker sejr, der kom i hus i over nummer 16. Anfører Michael Pedersen (21 på 31 bolde) og Amjad Khan (20 på 13 bolde) lukkede kampen. Aftab Ahmed pådrog sig desværre en skade på armen, men vi håber en fridag til ham og holdet i morgen vil virke helbredende.

foto (59)

                                                                        En smilende debutant Saif Ahmed (th)

 

7 gærder måtte vi af med for at besejre Norge med Klokker som alt dominerende

I den anden kamp mod Norge, som formentlig er turneringens svageste hold, var vi i marken først, og nordmændene gik som vanlig frisk til sagen og havde 42 efter de første 5 overs. Selv om det danske hold fik rettet skuden lidt op i marken, var landstræner Jeremy Bray mildt sagt ikke tilfreds med holdet indsats.  Norge scorede 139 for 9, og egentlig meldes der kun om en god kasteindsats af Basit Javeed med 3 gærder for 21 points.

Vi mistede forholdsvis hurtigt 3 gærder- Aftab Ahmed, Zishan Shah og Amjad Khan- Frederik Klokker blev heldigvis stående. En rigtig god gærdestand fik vi ikke i denne kamp, hvor kun Frederik, som stort set var en ”enmandshær” blev ved med at score points en stor og velspillet og ikke mindst nødvendig halvleg- Frederik fik ikke meget hjælp i for af partnership, men måtte tage battet i egen hånd, og det gjorde han til UG og slange – scorede 82 på 59 bolde med en strikrate på 139,0. Dette var sandelig også nødvendigt, hvis vi ikke skulle have lagt os pladask ned for disse nordmænd. Vi passerede Norge på den tredjesidste bold. Lad os glemme denne kamp og glæde os over en rigtig god indsats mod Jersey om formiddagen, som Frederik Klokker betegnede som en superkamp. Hvis man kigger på turnerings-afslutningen på onsdag, kan man vist godt tillade sig at ærgre sig en smule over den lidt sløve indsats mod Norge.

Aftab Ahmed ved gærdet blev skadet med armen mod Jersey

Aftab Ahmed ved gærdet blev skadet med armen mod Jersey

Man må ikke håbe at den lidt sløve indsats mod Norge koster et EM (dårligere NRR-kvotient)

Måske kan NRR-reglerne ødelægge vores guldchancer, selv om vi skulle vinde over Italien, er vores chance for at vinde EM, afhængig af resultatet af kampen Jersey og Guernsey, som spilles samtidig som os og Italien. Vores sløje indsat mod Norge kan således komme til at spille os et pus, hvor vi satte vores gode net-rate over styr. Situationen er denne, hvis Danmark slår Italien, så har Italien tabt to kampe, og så kommer det an på hvem der vinder og hvor meget i kampen Jersey-Guernsey, vinderen af denne kamp, og hvis Danmark vinder over Italien, skal således ud i NRR-udregning om hvor Europamesteren skal findes. Jersey har en NRR på 1,316 og står klart bedst. Guernsey har en NRR-rate på 0,487, og Danmarks er på 0,774. Vi skal altså håbe på, at Guernsey knebent slår Jersey, og at vi slår Italien. Vinder Jersey deres kamp, skal vi samtidig slå Italien overbevisende. Sådan læser undertegnede totalbilledet.

 

Jørgen Jønsson