Årets tur med damerne gik over en forlænget weekend, med mødetid i Billund lufthavn kl 6.00 fredag morgen.

Ved ankomsten skulle vi så finde de 2 minibusser som var lejet hjemme fra, dette taget lufthavnens størrelse i betrækning gik det nu meget nemt.Så gik turen mod hotellet så vi kan blive klar til eftermiddagens kamp.

Kampen skal spilles på den flotte bane i Bloomendal, som vi også spillede på sidste år.

Kamp start kl 15 kampen er en 20/20. Vi vinder lodtrækningen, og går i marken.

Vi får en kanon start, Kathrine kaster det ene hollandske åbnings gærder (Coco Chanel) ud på trejde bold, så var vi i gang, vi kæmper røven ud af bukserne, og det er ikke til at se at de fleste har været oppe siden kl 4.00 !!!

Holland scorer 101 for 5 på 20 over på en meget hurtig bane. Den eneste hollænder der driller os er Maiken Lubbers der laver 32 not out( Maiken er datter af den tidligere Hollandske anfører Steven Lubbers, der også spillede nogle sæsoner som professionel for Sussex i England) så det ligger nok i generne.

Af vores kastere skal fremhæves Line Østergårds 4 overe med en analyse 1 for 10 , Christina Adlers 4 over går for 14, generelt bowler vi meget mere disciplineret i denne kamp end vi plejer, vi kaster kun 9 udenom i denne kamp, hvor vi sidste år kastede 27 i en 20/20, så det var en fryd for øjetJ

Efter en kort pause skulle vi svare igen på den hollandske innings, vi blev enige om at der skulle løbes offensivt mellem gærderne, og at vi helst ikke skulle miste nogle hurtige gærder.

Vores 2 åbnings gærder er Line Ø, og anfører Marlene Slebsager de som fra bold et straffer de hollandske kastere vores første gærder Marlene(19) og dette er ikke hendes alder men det hun scorede. Ved 56 på 10.2 over.

Derefter mister vi 2 hurtige gærder Line(22),og Christina Adler(0) det var også en god bold.

Men Ms cool (Anne Østergård) spiller nok den bedste innings jeg har set hende spille, hun straffer de hollandske bowlere hver gang de kaster kort. Hun laver 22 not out og vi batter over for 4 med 9 bolde igen.

Denne kamp lover godt for resten af turen, godt gået piger.

Lørdagens kamp var mod den hollandske klub Ajax denne kamp var en 40 overs kamp.Denne dag skulle vise sig at blive en af de hede både fra vejrets side det var 32 grader midt på dagen,puha pigerne havde det varmt.

Vores modstandere havde den New Zealandske landsholdsspiller Lindsay Da Costa tilknyttet som spillende træner, og det skulle vise sig at hun var en klasse spiller.

Vi vandt igen lodtrækningen, og gik i marken.Vi fik igen en ønske start da vores til dagen valgte åbnings kaster Christina Adler kater deres åbnings gærder ud på 4 bold for 0, så var vi i gang, troede vi, men vi havde ikke lige Lindsay med i vores plan! Hun scorede efter behag og lavede det ene klasse slag efter andet, hun endte med at lave 108 på 69 bolde med 16 firer og 4 seksere i hendes innings.

Dog skal pigerne roses for aldrig at miste modet, de kæmper med alt de har og holder det hollandske hold nede på 216 på de 40 overe.Vores bedste kastere i denne kamp er Kathrine Brock Nielsen med 2 for 29 på 8, og Anne Østergård med 2 for 29 også på 8 over.

Desværre har de fleste af vores spillere en off-day ved gærdet, de bider sig ikke rigtigt fast. Dog skal nævnes at vi i denne kamp havde Kamilla Boesen med dette var hendes debut som landsholdsspiller. Hun går uimponeret til værks og scorer 16 point. Derudover laver Charlotte P også 16, og Anne Østergård 13. Vi er all out 99 på 24 overe.

Man må sige at vi i Ajax mødte en en kvinde hær Denne Lindsay Da Costa ender med at ødelægge vores dag med også at tage 3 gærder for 14! Det var nemt at finde dagens hollandske spiller!

Efter kampen var klubben vært ved en grill aften hvor piger , og os ledere rigtigt hyggede os, der var endda en af vores spillere der synes det var så varmt at man lige ville ha en lille svømme tur i en af de hollandske kanaler!

Søndagens kamp var igen på vores hollandske hjemmebane Bloomendal. Start tid kl 9.30 og igen en 20/20.

Vi vandt igen lodtrækningen, og gik til gærder. Det skulle hurtigt vise sig at hollænderne havde tilkaldt forstærkninger,6 A-landsholdsspillere, 4 U/19 spillere, og en enkelt tidligere landsholdsspiller der mente at ha spillet mod vores kaptajn tilbage i 1982, dette var Marlene nu ikke så sikker på!

Holland bowlede tæt, og vi formåede ikke rigtig at straffe de få skæve de kastede. Vi lavede 104 for 7 på vores 20 overe, i denne batter halvleg skal nævnes at stort set alle lavede over 10.

Den hollandske halvleg startede som den åbenbart altid gør i henhold til deres træner, de mister deres første gærder på 4 bold, lige den start vi skal ha. Så kom det 16 årige stortalent Siegers til gærdet og starter med alt hamre de 4 første bolde hun modtager til 4! Det skulle hurtigt vise sig at vores total ikke er stor nok og de batter over for 3 på 14,2 over med denne Siegers som topscorer med 66 not out på 32 bolde! (klamhugger kaldte vi det efter kampen, men hun spillede nu meget godt)

Efter kampen havde vi en snak med den hollandske træner, samt nogle af de hollandske spillere vi også spillede mod sidste år, og de lagde mærke til det store spring vi på et år har lavet, så bliver vi ved på denne måde piger så er vi snart oppe på siden af dem.

Der skal lyde en stor tak til jer piger/ damer for en rigtig god tur, og vi ses til vintertræningJ

Fra de 2 Ledere

Peter og Lars