Frederik Klokker og Dennis Seier giver råd til spillerne

Frederik Klokker og Dennis Seier giver råd til spillerne

Både U.15-og U.17.landsholdet har holdt fællessamling i 2 dage

Det var en fornøjelse at overvære fællesamlingen for U.15-og U.17.landsholdene mellem jul og nytår i de to crickethaller i Akademi-Viborg-centret.

Begge hold arbejdede godt og seiøst under de kompetente trænere Jeremy Bray (landstræner), Frederik Klokker, Akademi-træner Lars Hedegaard, og medtrænerne Dennis Seier og Ivan Kristensen.

Der blev gået hårdt til spillerne, og man hørte landstræner Jeremy Bray flere gange understrege, at man fra trænernes side ville lægge meget vægt på især at forbedre markspillet.

Landstræner Jeremy Bray i midten styrer kastemaskinen

Landstræner Jeremy Bray i midten styrer kastemaskinen

Som Jeremy udtalte, det er en af de discipliner, man med forholdsvis små midler ville være i stand til at forbedre, og hvor man kunne ”tjene” omkring 50 points til holdene, hvis denne del af spillet blev forbedret.

DCFs næstformand og ungdomseliteansvarlige Søren Henriksen understregede over for spilerne, at nu havde man fået næsten de optimale indre og ydre rammer til at kunne gøre ungdomslandsholdene endnu bedre – Flotte og pladsmæssige store træningsmuligheder, kompetente trænere- så nu måtte spillerne klare resten selv i form af jeres entusiasme og lydhørhed over for alle de gode råd trænerne kom med.

Også den lokale klubleder fra Olympia-Viborg Ove Dalsgaard kunne tillade sig at være både stolt og glad over disse fornemme faciliteter, der nu er blevet etableret til både inden- og udendørs brug.

To U.17.talenter Oliver Damgaard og Marcus Knapp, der gerne vil starte op på Sportsakademiet til sommer

To U.17.talenter Oliver Damgaard og Marcus Knapp, der gerne vil starte op på Sportsakademiet til sommer

”Når det regner på præsten, drypper det på degnen” kunne Ove have sagt. Han nøjes med at sige ” Jeg håber da, at disse flotte cricket-forhold i Viborg vil smitte af på vores arbejde i klubben med lidt hjælp fra elever og træner fra cricket-akademiet, og vores drøm er, at vi hurtigt rykker op i 1.division” udtalte Ove Dalsgaard.

Jørgen Jønsson