Der har aldrig været så mange med til Glostrups fastelavnsstævne for miniputter i Hvissingehallen.
Omkring 100 børn fordelt på 9 hold på tre baner spillede parcricket i 2 1/2 time og herefter stod den på tøndeslagning, hvor der var indkøbt tre tønder og masser af slik, så alle deltagerne fik noget med hjem.
Forinden havde Glostrup budt på fastelavnsboller og chokolademælk, så det var selvfølgelig et særdeles usundt traktement, men jo mere usundt, jo bedre er det jo.
Hvem, der vandt skal vi ikke kunne sige, men spillet vandt og deltagerantallet tyder godt.
Tak til Glostrup for et særdeles vellykket arrangement.