Magnus Kristensen (tv), skal på udviklingstur til Essex

Magnus Kristensen (tv), skal på udviklingstur til Essex

Nu otte spillere på cricket-akademiet i Viborg i denne sæson

Manden bag cricketakademiet i Viborg, Ove Dalsgaard har tidligere udtalt, at hans store ønske og målsætning er, at Viborg-cricketakademi på sigt kan stille et helt hold, som kunne spille nogle kampe forskellige steder herhjemme og måske i udlandet. Nu er Oves drøm næsten blevet opfyldt.

Når det danske Cricket-akademi-hold fra Viborg i den kommende weekend drager til Essex i England, for at udveksle trænings metoder og spille et par kampe med deres engelske samarbejdspartner fra Essex Academy, er der tale om en flot blåstempling fra de engelske værter. Englænderne, som nu for alvor er gået ind i dette samarbejde, ser en god mulighed for, at der sker en udvikling, hvor begge akademier får lejlighed til at præsentere hver deres koncept og metoder, hvor de danske spillere, samtidig får mulighed for at præsentere sig i et lidt bredere og måske også et mere elitært miljø, hvor det engelske Cricket-Academy, som en slags storebror, får inspireret det danske akademi fra Viborg.

De danske drenge tager afsted i weekenden med følgende hold, Magnus Kristensen, Frederik Mikkelsen, Shangeev Thas, Nicolaj Jørgensen, Jeppe Gaj Nielsen, Jannik Wiese, Marcus Knapp og Oliver Damgaard. Nævnte 8 spillere fra Viborg Cricketakademi bliver suppleret med 4 andre talenter Jonas Henriksen, Svanholm og Wahab Hashmi, Odense samt de to KBer Altsmish Khan og Asad Shah. Efter det oplyste, skal danskerne spille et par kampe mod udvalgte engelske hold, og samtidig deltage på det engelske Essex-Academy i de 3 dage de er i Essex. Holdet er tilbage i Danmark torsdag den 27.august.

Marcus Knapp, som her ses i et forsøg på at drive til leg, er nu startet op på Viborg-akademiet, mon ikke han her bliver mere "off-orienteret"

Marcus Knapp, som her ses i et forsøg på at drive til leg, er nu startet op på Viborg-akademiet, mon ikke han her bliver mere “off-orienteret”

Landstræner og tidligere irsk landsholdspiller Jeremy Bray, samt Akademi-træner Lars Hedegaard er de ansvarlige trænere på denne spændende tur. Ingen tvivl om, at Viborg CCs initiativtager Ove Dalsgaard sidder hjemme og er en stolt mand over at Academy Viborgs cricketspillere, hvor flere af dem har deltaget på Viborgs 2.divisionshold i år, er nået så langt i dette arbejde.

Jørgen Jønsson