For en stund var alle DSB`s genvordigheder glemt, da Brøndbyøster S-togstation efter en renovering officielt blev genindviet. Det skete med et lille arrangement, hvor DSB S-tog gav kaffe og croissanter til både de særlig indbudte og alle de morgenduelige daglige passager.

Afdelingsleder Anne Pilegaard kunne i sin indvielsestale fortælle at renoveringen ikke mindst skyldtes en lokal bruger af stationen, der havde skrevet til DSB, at han skammede sig over at invitere gæster til området, når de skulle igennem en station som den på et vist tidspunkt så ud. Hun var også glad for at en lokal forretningsudøver efter jul ville genåbne en kiosk på stationen