De australske world-cupvindere meget populære på verdensplan

De australske world-cupvindere meget populære på verdensplan

Måske godt at få proportionerne på plads i disse “hype” håndboldtider

Der er mange sportsgrene der er populære globalt i denne idrætsverden og som milliarder af mennesker både dyrker og ser live.

Men hvor mange i den danske cricketverden er egentlig klar over, at cricket, kun overgået af Fodbold, er den mest udbredte idræt i denne verden?

Denne sandhed er ikke udlagt af en fanatisk cricketelsker eller på nogen måde manipuleret frem af et løst postulat.

Undersøgelsen er foretaget af forskellige institutter, der ganske vist understreger, at de opgjorte tal, af gode grunde, ikke kan garanteres 100 %.

De fleste eksperter er dog enige om, at fodbold, og det er vel ingen overraskelse, er den mest populære sport i verden, hvor det anslås, at 3,5 milliarder dyrker og ser dette spil.

Men at cricketsporten rangerer på en flot 2.plads med anslåede 3 milliarder, der ser og spiller cricket hvert år, kommer måske bag på en del mennesker-ikke mindst den danske sportspresse- og det fremgår heller ikke når man følger cricketspillet i Danmark.

Af andre idrætsgrene i ”top-10” er det overraskende, at endnu en mindre og overset idrætsgren i Danmark, nemlig hockey, der er anslået til at være 2 milliarder der dyrker og følger denne idræt.

Disse nye ungdomspillere er nok ikke klar over hvor populært og udbredt cricketspillet er på verdensplkan

Disse nye ungdomspillere er nok ikke klar over hvor populært og udbredt cricketspillet er på verdensplan

Dernæst følger sportsgrenene tennis(med 1 milliard) Volleyball (900 millioner) samt bordtennis (900 millioner), hvor hovedsagelig Kina hiver spillet op.

Måske vil nogle danske sportsinteresserede undre sig over, at de populære danske idrætsgrene Håndbold, Ishockey cykling samt Badminton, som sammen med fodbold, stort set er de eneste sportsgrene de danske medier beskæftiger sig med nu om dage, slet ikke figurerer mellem de mest populære idrætsgrene

Jørgen Jønsson