Forældrene var kommet på den lave skolebænk under Svanholms "Flødebollestævne"

Forældrene var kommet på den lave skolebænk under Svanholms “Flødebollestævne”

Svanholms første skoleinvitation pænt besøgt af 10 børn og 15 forældre

Svanholm cricketklub havde inviteret nogle 2-og 3.klassebørn til et flødebollestævne en tidlig søndag morgen i Schneeklothhallen. Dette initiativ var et led i den første afsluttende del af det skoleprojekt, som Brøndbyvester skole og Svanholm CC har indgået.

pædagog Vestergaard underholder børnene i øjenhøjde

pædagog Vestergaard underholder børnene i øjenhøjde

Når man normalt taler om at det er tilfredsstillende, hvis der kommer et par stykker ovenpå et skoleinitiativ, må det vel betegnes som værende en succes, når 25 personer møder op på en lidt november kold morgen. På en måde kunne man måske have ønsket sig, at tallet mellem børnene og forældrene var byttet om. Men i cricketklubberne bliver det ofte drøftet, hvorfor forældrene sjældent overværer deres poders optræden i sportsklubberne. I dette tilfælde må vi nok konstatere, at vi har ramt den rigtige målgruppe af interesserede forældre, der oven i købet spillede mod deres børn i det afsluttende game.

 

Så er der gang i "flødebollestævnet" mellem børn og forældre

Så er der gang i “flødebollestævnet” mellem børn og forældre

Børnene var lydhøre og interesserede, og efterfølgende var der 6 der meldte sig til yderligere arrangementer i Svanholms regi, som bliver ”miniput-bold” hver søndag formiddag på Svanholm Park kl.10.00 under ledelse af de to kompetente landsholdspillere Søren Vestergaard og Zishan Shah

Ved dette ”Flødebollestævne” blev forældrene orienteret om de tanker, som Svanholm gør sig i forbindelse med skolesamarbejdet og den eventuelle ”indslusning” af børnene på den ugentlige ”Miniputdag” hver søndag formiddag på Svanholm Park. Stævnet blev ledet af Søren Vestergaard og Zishan Shah, som sluttede stævnet af med at kunne konkludere, at kampen mellem børnene og deres forældre sjovt nok endte uafgjort 95-95, således kunne man konstatere, at søndagen mellem børn og forældre fortsatte fordrageligt dagen ud.

Jørgen Jønsson

Zishan Shah i fuld gang med undervisningen

Zishan Shah i fuld gang med undervisningen