Hamid Shah, Svanholm topscorer mod Nørrebro

Hamid Shah, Svanholm topscorer mod Nørrebro

Glostrups formand og tidligere landsholdspiller sprængte akillessenen mod KB-2

Efter søndagens kampe, hvor Skanderborg vandt klart over AB, er det helt afgjort, at klubben er blevet fortjent danmarksmester. Stort tillykke med det suveræne mesterskab, hvor holdet har vundet sine første 12 kampe, og har været det bedste og mest stabile hold i denne sæson. Mere om den kamp fra kollega Power her på siden.

KB og Svanholm kæmper om sølv- og bronze. Begge klubber vandt klart over henholdsvis Ishøj og Nørrebro. Det bliver formentlig Herning, der skal ud i en op-og nedrykningskamp mod Kolding.

Glostrups formand David Borchersen føres fra Solvangsparken med en sprængt akillessene

Glostrups formand David Borchersen føres fra Solvangsparken med en sprængt akillessene

KBs flotte bane med aktørerne fra KB og Ishøj

KBs flotte bane med aktørerne fra KB og Ishøj

Først om et ærgerligt uheld der ramte tidligere landsholdspiller og nuværende Glostrup-formand David Borchersen, som i kampen mod KB.2, i sine bestræbelser på at batte en stor halvleg hjem til klubben, sprængte sin akillessene, medens han var godt i gang, havde scoret 57 points på kun 36 bolde, inden uheldet skete. David blev kørt i ambulance til Glostrup Hospital. Meldingerne lyder, at Davids ben skal i gips i 6 uger, med risiko for operation, hvis ikke skaden vokser sig sammen. Glostrup vandt i øvrigt kampen med 42 points, og det må være ungdomsleder Rasmus Kofoed livs kamp- hans scorede Century (102 på 123 bolde) og tog 3 gærder, da der skulle ryddes op til sidst i kampen.

KBs veteran Mohammed Farooq snød Monty og Ishøj

Topkampen mellem KB og Ishøj, som blev spillet på en meget velplejet bane, blev ikke så spændende som mange på forhånd havde forventet. En af grundene var nok, at Ishøjs succesrige gærdespiller Monty Singh blev snydt at KB-veteranen Mohammed Farooq, der efterhånden er godt oppe i 40erne og som har nedsat sit tilløb til 3-4 skridt- han arbejder stadigvæk godt med bolden, og mod Monty Singh havde han bowlet en del bolde væk fra Monty, hvorefter den ”gamle” bowlerræv smed en der gik indtil Monty og bowlede ham ud. Ishøj fik dog lavet 184 for alle med anfører Saad Hafeez som topscorer med 52 på 78 bolde. Bedste KB-kaster var Yasir Iqbal med 3 for 32 medens Mohammed Farooq tog 2 for 24.

KB brugte kun 30 overs til at lave de fornødne 188 for 3 med en meget velspillende Pawan Sarangal, som forhåbentlig snart kan blive spille berettiget, og måske kunne være med til at forstærke det danske landshold på gærdesiden. Sarangal scorede 104 not out på 93 bolde. Aftab Ahmed lavede 54 på 50 bolde. Anfører Saad Hafeez var igen Ishøjs bedste og tog alle 3-KB-gærder for 33 points.

KBs elegante gærdespiller Pawan Sangal scorede Century

KBs elegante gærdespiller Pawan Sangal scorede Century

Nørrebro så ud til for en sjælden gang at kunne batte i alle overs men faldt til sidst

Svanholm lignede ikke et topmotiveret hold i dag, og det så længe ud til at det ville Nørrebros gærdespillere gerne udnytte. Nørrebro havde 128 efter 29 overs for tabet af 4 gærder, hvor især Rizwan Islam så oplagt ud og scorede 41 på 52 bolde. Men som mange gange tidligere faldt resten af Nørrebros gærdeside sammen i den sidste halvdel og endte med beskedne 157 for alle og var ude på 39 overs. Fire bowlere fra Svanholm tog 2 gærder. Billigst var Saud Munir, som kun kostede et enkelt points i sin ene over, Mads Henriksen kostede 22, Zishan Shah 23 og Hamid Shah 24 points. Bortset fra en motorbane i nærheden som larmede, var det yderst fredeligt i Svanholms marktur, hvor man savnede sidste års gode gejst.

Zishan Shah frygter dommer Johan Luthers finger

Zishan Shah frygter dommer Johan Luthers finger

Svanholm startede som lyn og torden ved gærdet, ikke chancefrit. Det ene åbningsgærde Zameer Khan(17) blev grebet ved totalen 58 i over nummer 8. Saif Ahmed scorede 46 på 30 bolde. Topscorer blev dog Hamid Shah med 66 på 56 bolde. Selv om Hamids gærdespil ikke var fejlfrit i dag, er han altid en fornøjelse at se på, når han disker op med de gode offensive drives. Lidt unødvendigt mistede Svanholm 5 gærder for at passere, og det skete i over nummer 27, så kunne de få cricketentusiaster også nå at komme hjem og se Brøndby for en gang skyld vinde en fodboldkamp.

Svanholmsejren lød på 5 stående gærder, og i kampen om sølv-og bronze er situationen nu den, at Svanholm har 18 point og KB 16 for 12 kampe.

I toppen af 1.division er stillingen at Kolding og Svanholm begge har 18 points for 12 kampe.

Jørgen Jønsson