Tiden står stille for Freddy Sangild

Ingen kampe i eliterækken på grund af landsholdets EM-deltagelse, så interessen samler sig om 1. divisionskampene
De to kombattanter om 1. pladsen i rækken AB og Herning vandt begge. AB med aldeles meget mere besvær end Herning.
Men dagens højdespringer, når vi skal skrive om nyheder, må være et helt utroligt come back i Herning.
Den nu 49. årige pædagog, der i sin ungdomstid var det nærmeste cricket havde i retning af en hippie-type, Freddy Sangild gjorde come back for hjemmeholdet. Det er 17 år siden, han sidst spillede på 1. holdet og siden har han for masser af år siden spillet 2 andetholdskampe.
Egentlig var han blevet overtalt en hyggekamp mod det turnererende engelske Lewes Nomads søndag, men han var forhindret. Da nu Herning havde fået ham ud af retirementet, syntes klubben at han skulle med i rampelyset og fik ham med mod KB II.
Bortset fra en enkelt over, der kostede 16 points, kastede han præcist, som han gjorde dengang han spillede på ungdomslandsholdet – sådan ca. Ole Mortensens årgang, og han tog 2 gærder for 36 på 7 overe og der var yderligere to gedigne drop på ham.
Holdene valgte at spille 2 x 40 overe, og KB, der vandt lodtrækningen, valgte at gå i marken Det måtte da være for at få en dag ud af det. Det fik de da også, må man så sandelig sige, for Herning scorede på de 40 overe præcist 300 points for 6 gærder med Jacob Larsen og den kenyanske Amit Bhudia i spidsen med 89x og 76.
Rosværdigt lagde KB sig ikke ned, men battede stort set samtlige overe og svarede med 158.
AB var i vanskeligheder mod Ishøj, der startede med 251. Men Nasir Malik scorede 127* og sørgede for, at AB alligevel passerede i over nr. 49. “Han slyngede battet rundt omkring sig og ramte med de mest usandsynlige slag” sukkede Ishøjs formand Asmat Ullah, der må konstatere, at selvom hans hold er ovenpå som her, så har det svært ved at vinde med de kaster- og markspilsressourcer, det besidder.

Resultater:

Ishøj – AB (0-2). AB vandt med 3 stående gærder.
Ishøj 251 (Zeshan Elahi 79*, Amar Chauhan 39, Quamar Uz-Zaman 32, Asem Hadar 3/53).
AB 252/7 (Nasar Malik 127*, Quamar Uz-Zaman 3/41).

Herning – KB II. Herning vandt med 142 points.
Herning 300/6 (Jacob Larsen 89*, Amit Bhudia 76, Mogens Christiansen 44, Troels Thøgersen 26,).
KB 158 (Wasim Khokar 48, Waqass Akhtar 37*, Troels Thøgersen 4/36, Freddy Sangild 2/36).

SØNDAG

Magert program Søndagen bød alt incl. kun på en enkelt kamp i 1. division, men det kunne man nu ikke se på tilskuerantallet !! Til arrangørklubbens skuffelse og overraskelse strømmede de ikke til, når det nu var det eneste cricket i København. Men uanset det ydede spillerne hvad de kunne, ja Køge endda noget af det bedre i denne sæson, idet holdet endte på 159 trods den sædvanlige sammenbrudsagtige start. Men denne gang holdt Ryan Petersen (ex. Slagelse) sammen på tropperne længere nede. Et par gamle l. holds åbnere i Tahir Siddique (47) og Jan Overgård (52) fik dog Køges nyvundne optimisme til at falme og Svanholm passerede for tabet af 5 gærder. Svanholm II – Køge (2-0). Svanholm vandt med 5 gærder.
Køge 159 (Ryan Petersen 33, Allan From 3/21).
Svanholm 162/5 ( Jan Overgård 52, Tahir Siddique 47, Rasmus Nilesen 3/21)