U.15.landsholdets Jonas Henriksen, Svanholm scorede Century

U.15.landsholdets Jonas Henriksen, Svanholm scorede Century

Jonas Henriksen spillede en stor kamp og lavede et flot Century for U.15

Man må nok sige at vore to ungdomslandshold slutte Hollandsturen af med brask og bram, ved at besejre hjemmeholdet i begge kampe. Således sluttede de 6 kampe totalt helt lige med 3 sejre til hver.

Dog stod U.19.landsholdet med to sejre i hånden efter de tre meget givtige dage i Deventer.

U.15.landsholdet rejste sig i en sand gyser

I dag beretter vi først om U.15-kampen, hvor Jonas Henriksen, Svanholm fik vist, at han godt kan, og også har forbedret sit gærdespil, når den hellige ånd er over den høje allrounder.

Vi sendte først Holland til gærdet på en pitch, der var ret flad og lidt langsom, og hvor vores kastere ikke fik så meget ud af den. Vi udviste dog et bedre markspil og en god gang kastning, selv om hollænderne scorede 254 for 6. Daniel Kølbæk, Herning (2 for 27) og Nabil Akhtar (2 for 53). Topscorer for det hollandske hold blev B. De Leede med 74.

Selv om vi kom ud for lidt af en chokstart ved gærdet, holdt moralen

Jonas scorede et flot Century-105 på 81 bolde- og var stærkt medvirkende til at det danske hold kunne trække sig sejrrigt tilbage i den spændende kamp mod Holland-U.15. Der meldes om gode drives langs jorden, hvor Jonas virkelig fik nys om, at når banerne er hurtige, så kan det også betale sig at spille i boldens linje langs jorden. Selv om vi hurtigt havde 3 gærder nede, lykkedes det alligevel Jonas Henriksen, med flot hjælp af Mads Slebsager, Esbjerg, fornemt og sikkert, at spille os ind i kampen igen. Mads Slebsager scorede 47 meget vigtige points, og hans partner-ship sammen med den velspillende Jonas Henriksen på 198 taler sit tydelige sprog.  Trods det, at Jonas og Mads var røget, sørgede flere af de sidste at støtte holdet, og Simon Madsen, Herning scorede det vindende points en over før tid. En flot sejr til det dansk U.15.landshold var en kendsgerning.

“Vi er glade og stolte over vores spil, og at vi var i stand til at rejse os så hurtigt igen. Der er en fantastisk stemning på holdet efter denne præstation, som vi kan arbejde positivt videre med på vores træningstur til Husum” udtaler en glad Abdul Wahib.

U.19.landsholdet sluttede lige så flot af som de yngre

U.19.landsholdets allrounder Sangeev Thas spillede en stor kamp

U.19.landsholdets allrounder Sangeev Thas, Skanderborg spillede en stor kamp

Det danske U.19.landshold batter først og scorer 253 for alle. Efter et par svage innings, spillede Altamish Khan, KB sig op og scorede 32. Mads Henriksen spillede godt og offensivt og scorede 36 på 25 bolde. Længere nede i gærdeordenen mødtes Sangeev Thas, Skanderborg(52), og Adeel Akhtar(43 not out) i en god gærdestand og fik sammen øget totalen betydeligt. De sidste gærder fik dog kun lagt 37 points på tavlen.

Vores hold var godt klar over, at der skulle kæmpes i marken, hvis vi skulle holde de farlige hollændere under vores total. ”vi kæmpede godt i marken, hvor især lille hurtige Adeel Akhtar fra Ishøj var en fornøjelse at se på, hvor hurtigt han konstant er på bolden” Sagde træner Dennis Seier”. Kampen blev da også så spændende som danskerne havde frygtet. Da den sidste bold fra en hollænders hånd var bowlet, viste tavlen at det danske hold havde vundet kampen med 9 points.  Saif Ahmed (2 for 28) og Sangeev Thas (2 for 49) var de bedste danske kastere.

Meget opmuntrende at begge de danske ungdomslandshold formåede at rejse sig fra gårdsdagens to nederlag. Et bevis på, at vores ungdomsarbejde, trods de tidligere påpegede tekniske mangler, som nok skal blive forbedret jo mere vi spiller på dette plan, ikke står så dårligt til herhjemme. Vi skal blot have en lidt bredere elite på længere sigt.

Jørgen Jønsson