DSC_0142

Australiens U-19 landshold i Aussie rules soccer spillede onsdag på Svanholm Park mod et udvalgt europæisk hold.

Og hvorfor skrive om det på DCF`s hjemmeside ?

Joh det er fordi cricket og aussie rules soccer i Australien hænger tæt sammen. De spiller på de samme baner, soccer om vinteren cricket om sommeren. I hvert fald på motionsplan dyrker spillerne ofte begge idrætsgrene.

Spillet kan man kalde et ”rugby-light”. I rugby må den ovale bold kun spilles bagud, i den australske form må den også spilles fremad. Det giver et langt mere bevægeligt spil og ikke nær så mange afbrydelser som i ”rigtig rugby”.

Der er 25 spillere på hvert hold – så når Aussie- rules kampene fylder det berømte cricketstadion i Melbourne render der 50 mand rundt og fylder hele cricketbanen. Hvilket mareridt i øvrigt at tilsige et hold på 25 spillere !!

Australierne er så langt foran i kvalitet i forhold til de andre lande, at da der blev spillet VM fornylig i Australien deltog arrangørnationen ikke.

De australske U-19 spillere ville på Svanholm Park også have været så urimeligt meget bedre end de udvalgte europæiske hold, at man i stedet spillede en opvisningskamp med blandede hold, som det ene hold vandt med noget i retning af 66-35.

Der var 8 danskere på det europæiske hold. Resten kom fra hele Europa. De havde selv betalt deres rejse til Danmark. Det eneste tilskud de fik, var en overnatning på et vandrerhjem. Lignende vilkår har andre danske idrætsforbund, når de sender folk ud eller arrangerer stævner.

Tænk, hvor forkælede de danske cricketspillere er, når de er ude eller til stævner eller fællestræninger udenfor hjemmet i Danmark. De behøver aldrig at få pungen op fra lommen. Men brokker sig alligevel………………

SN

DSC_0141

Brøndbys borgmester Ib Terp byder de mere end 50 spillere med ledere fra Europa og Australien velkommen

 

DSC_0150

Der er mål !!

DSC_0159