Tingbjergområdet i det københavnske Nordvest er et sted, hvor man ikke skal bevæge sig uden beskyttelsesvest, hvis man er bandemedlem – eller skulle være så ufornuftig at opholde sig i nærheden af et bandemedlem.

Det kunne jo være rart, hvis den yngre generation derude ikke lader sig påvirke af de storebrødrenes besynderlige lyster, men får andre interesser.

Nørrebro Cricket Club gør sig til det ved at have fået godt gang i en miniputafdeling i Tingbjerg-hallen, hvor der faktisk har været cricket før – for omkring 30 år siden.

Klubben arrangerede deres første miniputstævne i denne hal – eller for den sags skyld i nogen hal – og Nørrebro havde virkelig gjort noget ud af det.

Stævnet var vellykket. Svanholm, Glostrup, Albertslund og Nørrebro var deltagerne. Nørrebro vandt begge deres kampe og dermed vandt turneringen.Der var juice, frugt, chokolade samt gratis is fra Manolo is på Brønshøj torv til alle deltagerne

På Nørrebros vegne en tak til alle deltagere som var med til at gøre dagen en succes. Også tak til forbundets formand Thomas Kentorp som havde tid til at komme forbi og være en del af præmieoverrækkelsen. På et af billederne ses han sammen med direktøren for Amagerforbrænding Dan Fredskov, hvis søn spiller i Glostrup. Vi har overvejet om der ligger noget symbolsk i det med Forbrænding, men må overlade til læseren at finde på symbolikken