Svanholm drenge-DM vinder et par alen foran de andre

Drengefinale og KB-Skanderborg 039

Jonas Henriksen – player of the tournament – får et bat af Jørgen Jønsson

Drenge-DM anno 2014 vil være noget, som Svanholms Jonas Henriksen vil huske så længe han kan tygge smør – og sikkert også senere.

Det var kulminaionen på det meget hårde arbejde, han lægger for dagen i træningsnettene eller i kastemaskinen eller hvornår, der er nogen, der vil kaste på ham eller lade sig kaste på af ham.

Han scorede sit andet century på to dage  – det første  mod Skanderborg i semifinalan  – og det andet mod Horsens i finalen med 140 not out – totalt chanceløst.

Drengefinale og KB-Skanderborg 036

Det bliver i famlien. Søren Henriksen var DCF-præmieoverrækker og leverer her pokalen til Svanholms anfører Saud Munir

Han noteredes derfor for broderparten af Svanholms indledende 254 for 3 gærder. Næsten dobbeltcenturymanden fra dagen før Saud Munir grebet bag gærdet for 0 – i øvrigt ikke noget særsyn, at det kan gå så raskt ned ad bakke – men det virkede nærmest som en kærkommen lejlighed for Azaan Ur Rehman at vise, at der også er kvalitet over hans gærdespil (52).

Horsens har et par dygtige spillere i toppen, men mon ikke de havde svært ved at tro på, at de kunne klare en sådan score.  

I hvert fald havde de ikke set Svanholms ene åbningskaster Hussain Bashir  (2/17) før – og så heller ikke meget til hans bolde. Bashir er det for en cricketspiller helt enestående,nemlig Martial Arts kæmper – det er dem, der ligger og tamper løs på hinaden inde i et bur –og kunne blive et udvalgt hold emne, hvis han kunne finde ud af, at cricket er sjovere end at få tæv. Han er dog beklageligvis så stor, at det nok er ham, der giver tævene, men noget skal der nok komme tilbage.

Da Horsens centuryscorer fra dagen før Shangev Thas var blev kastet ud for 11 og de 3-4 horsensianere, der havde mulighed for at matche Svanholms bedste kastere, var ude for 27, var det bal  ligesom danset og Horsens mindre spillere kunne pynte lidt, så det endte med 56.

I kampen om 3. pladsen fik KB en opmuntrng og håb om bedre tider. Klubben stiller altid ungdomshold, men Svanholm og AB er normalt for stærke i ungdomsrækkerne østpå. Her havde KB et drengehold, der sikrede sig bronze ved DM efter sejr over Skanderborg – altså en søndag med to KB-sejre over Skanderborg, når vi regner seniorkampen med.

Ikke hverdagskost.

KB starede med 171 (Althamish Durani 36). Da Skanderborgs lovende åbner Marcus Knapp, var blevet kastet af KBs Safdar kunne Skanderborgs mange nye spillere ikke gøre sig håb om at vende hjem med medailler og jyderne ude for 57.

Resultaterne: Finale: Svanholm over Horsens. Svanholm264/3 (Jonas Henriksen 140, Azaan Ur-Rehman 52, Hussain Bashir 24). Horsens 56 (Saud Mujnor 3/10, Hussain Bashir 2/117, Reman Mahmood 2/4).

Kamp om bronze: KB over Skandrborg. KB 171 (Altamish Khan 36, Taufeek Khan 26, Hassan Ali 24, , Jacob Foss 3/3, Marcus Knapp 3/25). Skanderborg 57 ( Bilal Aftab 2/3, aufeek Khan 2/6).

 Drengefinale og KB-Skanderborg 046

Svanholms vindere: Stående fra venstre Jonas Henriksen, Mohammed Hasham, Ali Kiyani, Hussain Bashir,Zeeshan Zeshan Aslam Aamar Hussein. Forreste række: Reman Mahmood, Azan Ur-Rehman, Saud Munir, Wahid Mahmood, Walid Babar, Saif Ali Ahmed.

Drengefinale og KB-Skanderborg 043

Horsens sølvvindere

Drengefinale og KB-Skanderborg 055

KBs drenge, der ligesom seniorerne fik bronze den søndag

Drengefinale og KB-Skanderborg 061

Skanderborgs drenge