Den 4 januar offentliggjorde ECB truppen af spillere, der skal til Bangladesh til februar for at spille to 4-dages kampe og 3 en-dags kampe mod Bangladesh. Og til nogles overraskelse var der et dansk navn iblandt, nemlig Amjad Khan. Amjad har har i flere år spillet i grevskabet Kent på højeste niveau som professionel og er blevet Kent’s bedste kaster gennem to sidste 2 sæsoner. Amjad har nu efter 4 år i England kvalificeret sig til at kunne spille på det engelske landshold og er på grund af sin kastning straks blevet udtaget til Englands A hold. Holdet er springbrættet til den rigtige engelske landshold. Et mål som nu er i Amjads rækkevidde og efter de resultater han har vist er kun et spørgsmål om tid.

Amjad har udviklet sig til en professionel sportsmand både på og udenfor banen og derfor en ambassadør for dansk cricket . Amjad er et resultat af det udmærkede samarbejde der har været mellem Dansk Cricket og Team Danmark, idet Amjad har, mens han spillede i Danmark, gennemført en studentereksamen i Danmark via den 4 årige Team Danmark ordning. Amjads udtagelse til et af Englands repræsentative hold er et kæmpe opmuntring til det arbejde som foregår i Danmark med udviklingen af crickettalenter.

Amjads cricket bliver fulgt nøje af mange cricket interesserede her i landet og vi glæder os på Amjads vegne og håber han at han får den succes han fortjener.

Blandt de andre udtagne spillere udover Amjad Khan er Alex Loudon, som har fået spilletid på det engelske A-landhold. Erfarne spillere som Robert Key og Owais Shah var ikke med i kikkerten, da de i forvejen har masser af internationale erfaringer. Turen til Bangladesh betragtes som en udviklingstur, der giver en chance til spillere som har gjort det godt. Anføreren bliver Sussex spilleren Michael Yardy.

England A squad Michael Yardy (capt), Ravi Bopara, Tim Bresnan, Stuart Broad, Michael Carberry, Nick Compton, Steve Davies, Will Jefferson, Amjad Khan, Alex Loudon, Graham Onions, Mathew Prior, Adil Rashid, Tom Smith