Nu ligger hans klub Sussex nummer 2 i Countyturneringen

Amjad Khan sluttede weekendens vigtige kamp mod Middlesex af med et samlet kasteresultat på 8 gærder for 64 points i de to halvlege,

Dette gav Sussex en overbevisende sejr og klubben et hop op på andenpladsen i Countyturneringens 1.division, 11 points efter førerholdet Warwickshire.

Amjad Khan var også i Middlesex’s 2.innings fornemt kastende. På en meget vanskelig pitch, som Amjad fuldt ud forstod at udnytte, snuppede han yderligere 3 gærder for 39 points på sine 15 overs, og Middlesex formåede kun at score 211 for alle.

Undertegnede fik i gårdsdagens referat fra kampens førstedag fejlagtigt noteret Amjads samlede resultat i Countyturneringen til at han havde erobret 43 gærder, det er ikke korrekt. Det viser sig, at nævnte tal var fra sidste års statistik – ECB har åbenbart ikke formået at være opdateret i 2012- vi beklager, men Amjads resultater i Countyturneringen i 2012, hvor han af en eller anden grund kun har spillet 6 kampe- er faktisk bedre end sidste år- han har i år taget 22 gærder for 504 points, hvilket giver ham et så fornemt gennemsnit som 22,9.

De engelske medier beskæftiger sig en del med den meget ustabile pitch i kampen mod Middlesex, og fastslår, at Sussex’s hurtige kastebatteri Anyon-Amjad Khan og Magoffin var for kvikke og kloge over for Middlesex