Det ved man, hvis man kan forstå afrikaans

Kan man forstå afrikaans og følger man med i de sydafrikanske avisers sportssider midt imellem al stoffet om Mandelas begravelse – og det er selvfølgelig noget vi kan og gør her på hjemmesidens redaktion –  så vil man vide, at aviserne mener at vide,  at Eastern Province vil tilbyde Amjad Khan kontrakt for den resterende sæson og/eller næste sæson.

I givet fald vil det være den første ”dansker” – nåh ja Amjad var dansk førend han blev engelsk – der optræder  i hvad der svarer til den engelske countyturnering, nemlig turneringen mellem provinserne i Sydafrika plus omliggende lande.

Amjad opholder sig for tiden i Sydafrika og spiller for  klubben Northville i Nelson Madela baal liga – en af de bedste klubturneringer i Sydafrika. Han påkaldte sig i går diverse avisers overskrifter ved i weekenden at tage 5 gærder for 59 og ”plaffede” vindende 59 ud i løbet af kort tid.

Vi kontaktede Amjad og spurgte undrende,  hvad nu det var for noget, fordi rygterne vil vide, at han muligvis vender snuden hjemad efter 10 succesrige år  i England med en testmatch som højdepunkt.

–          Sjovt nok har jeg ikke selv hørt noget og jeg tror bare, at det er medierne, der puster en historie op på afrikaans, men det er rigtigt nok, at jeg muligvis skal være  indblandet i træningen af 2. holdet i Eastern Province og hvad angår det andet – ja nu må vi se, siger Amjad.

Ender Amjad i Sydafrika vil det være noget af en bet for DCF, der havde håbet at han kunne indgå som en del af fremtidens landsholdsarbejde både træner- og spillermæssigt.

SN

image