Amjad Khan "back in town"

Amjad Khan “back in town”

Den tidligere Testbowler stopper I engelsk topcricket

Amjad Khan har bebudet sin afgang i engelsk topcricket, hvor han har spillet siden 2002.

Han debuterede for Kent i 2002 i en kanonsæson med at tage imponerende 63 gærder i verdens bedste turnering Countyturneringen.

Den 33-årige fastbowler spillede de sidste 3 sæsoner for Sussex CC, men var stort set skadet i hele sidste sæson. Da han endelig var blevet sin fodskade kvit, var Amjad så uheldig, at han i sin første kamp efter sin skade i foden, brækkede sit håndled i et forsøg på at afværge at blive ramt i hovedet af bolden.

Sussex cricket chef Mark Robinson udtaler ” Amjad vil blive hårdt savnet af alle her i klubben. Han har været en matchwindertype for os i alle henseender og været et godt eksempel for vores yngre bowlere, hvor han har været meget uheldig med sin håndledsskade i sidste sæson, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden” udtaler Robinson.

For dansk cricket, hvor Amjad vender hjem for at blive spillende træner for Svanholm, bliver det helt sikkert en stor gevinst. Den store erfaring som han har erhvervet sig i sin lange glorværdige karriere i Englad, hvor han spillede i verdens bedste turnering i næsten 12 sæsoner, og opnåede at spille en enkelt Testkamp for England, 9 sæsoner for Kent CCC og 3 sæsoner for Sussex.

Amjad udtaler til de engelske medier ”Jeg vil gerne takke alle spillere og personale i Sussex, som har medvirket til at gøre de sidste 3 år til en stor fornøjelse for mig i min sidste professionelle del af min karriere, og ser frem til at mine venner og tidligere kolleger får succes i fremtiden”

Amjad nåede at spille 108 førsteklasses kampe, hvor han bowlede 17.949 bolde og tog 347 gærder med et gennemsnit på 31,62. Hans tal som gærdespiller er overraskede flotte, når man i den engelske countyturnering normalt kun regner med, at en fastbowler er en spiller, der blot går ind til sidst for at modtage et par bolde. Amjads samlede tal ved gærdet er så gode som 1766 scorede points med et gennemsnit på 16,85.

Han er i øjeblikket i Sydafrika, hvor man hyrede ham som kastetræner til at hjælpe og lære deres bowlere med at svinge den gamle bold, og han er vist på vej hjem, hvor man har store forventninger i cricket–Danmark, og ikke mindst i Svanholm.

Jørgen Jønsson