Mens Shezad Ahmed scorede elitedivisionens første century
-Alt lykkedes for os, sagde Svanholms aldeles oplivede anfører Bobby Chawla efter holdet storsejr ude over Herning.
-Selv tog han, hvad han selv mente – var sit livs enhåndsgreb på egen bowling på Michael Pedersen.

Sådan noget skulle til for at få Pedersen ud i den situation, som han var i, hvor der hvilede et centertungt åg på hans skuldre for at bære Hernings halvleg efter at broderen åbneren Carsten havde måttet give fortabt for 0 til en god bold fra Henrik Saxe Hansen og Thøgersens følgende fald.
Med landsholdsanføreren ude var Hernings 3 førende ude for 52. Så var det op til Hernings udlænding, den 18 årige C. Butler, der godt kan batte, men at hans kastning skulle være den hurtigste i Danmark for tiden, som opreklameret ved hans ankomst, det er nok lidt af en overdrivelse.
Men intet lykkedes rigtig for Herning i denne topkamp og holdet var ude for 101, da Hamid Shah med 5 gærder for 10 på 5 overe var for snu for Hernings nedre halvdel.
Det var Svanholms brede gærdeside, der — trods nede i 3. reserven – bar holdet frem til en indledende score på 227 all out. Holdets niende gærde Sair Anjum (25), der ellers har formået stort set at gå på første bold i hver kamp i denne sæson, drejede gaflen rundt i Herning med en ottendegærdestand med Henrik Saxe, der bragte holdet op over de 220, men svanholm-hæderen må gå til Zishan Shah, der spillede en for ham særdeles nedkølet og ansvarsfuld halvleg med 66 på 101 bolde.
En svanholm-start med 3 ude for 52 var lig Hernings ditto, men Svanholm havde Zishan Shah og den køllesvingende forfremmede reserve Waqasali Yasin (31 på 21 bolde) til bl.a. at slå tre seksere, en over træerne- og den slags typer havde Herning ikke.
Ingen af Hernings mere – eller meget – erfarne Jacob Larsen, Lejf Slebsager eller den nye landstræner Morten Hedegård kunne sætte deres mærker på halvlegen, og Herning endte med et nederlag på 227-110.
Det er altså meget i noget, man må gætte på er en topkamp, så meget at selv de ellers så traditionspassende og hyggelige Herning-folk ikke havde overskud til et lille efterparty med modstanderen.
Glostrup besejrede Esbjerg
Vor udsendte medarbejder fra Skanderborg Rizwan Mahmood så den sidste halvdel af Glostrups halvleg hjemme mod Esbjerg . Han var fornøjet over en god kamp og imponeret over Glostrups Shezad Ahmed, der med et century på 101 scorede mere end halvdelen af Glostrups winning score på 196 for 7 mod Esbjerg, der efter pokalfinalen kunne tage til København igen med blot en dags hvile hjemme.
Men Esbjergs hold hører til i elitedivsionen. Dog mangler vi fortsat at se om holdets åbner, keeperen C. Knight er så god, som man skulle tro efter hans dominans i 1, division , hidtil har det været småt.Jacob Rubin fulgte i tvillingebroderen Kaspers fodspor, Kasper var “man of the match finder i pokalfinalen- og Jacob holdt med 72 Esberg inde i kampen, så det kunne blive til en score på 195 for 9.

Shezad Ahmed den store spiller mod Esbjerg

Uden Shezad Ahmed imponerende 101 not out på 140 bolde var Glostrup aldrig nået i havn. Shezad var vist ikke helt tilfreds med at måtte afgive keeperhandskerne til Nicolai Christensen, der var forfremmet fra at være regnskabsfører. Men Nicolai fylder jo lidt mere bag pimdene , og har kvikke hænder i nogle keeperhandsker, knap så kvikke ben som Shezad har ude i Glostrups mark.
1. Division
AB må til at tørre øjnene
AB må virkelig tage hjem fra Kolding med en så lang næse, at den kræver mange snotklude for at blive tør igen af al den ærgelse. Indledende 207 for 9 er sig selv ikke en sikker winning score på Koldings minigolfbane, men da AB så fik Koldings star Luke Bateman løbet ud for stort set ingenting, og senere 7 koldinggærder var ude for 98, så kunne ingen drømme om, at AB ikke kunne nyde sejrscolaerne på hjemvejen.
Steffen Langholz var der dog endnu og nåede til 66, førend han faldt ved 170 med små seks overe igen. Så fremstod fra en forlængst glemt fortid H. C. Madsen (23) i et umage parløb med V. Kumar (31) og med et par bolde tilbage passerede de mod noget AB-bwling, der må have været under par. Undskyld H.C. i din for en cricketspiller fremskredne alder, men det tør vi altså sige, uden at have set den.
Vi skal have med, at AB-junioreren Fazan Ahmed viste si store potentiale med 66 som åbner
Søren Nissen