Afbudsramte hold

Ifølge Skanderborg gjorde Albertslund sit til at lave en mere eller mindre farce ud af en af de to 1. divsionskampe lørdag.

Det regnede ganske vist til starttid kl. 11.00, men derfor må en tilrejsende modstander alligevel forvente, at modstanderen møder op fuldtalligt. Det gjorde Albertslund ikke. De var seks til starttid men Skanderborg gad ikke udnytte det og gik i marken, da den til 35 overe nedskårne kamp gik i gang.

Det noget reserveagtigt udseende albertshold var ude for 86 på små 28 overe. Så mente albertslunderne, at nu var det tid for en rigtig frokost med hvad dertil hører.

Men desværre var sovsen glemt i første omgang. Så den måtte der sendes bud efter. Det tager jo tid,

Så det lykkedes albertslunderne at trække frokostpausen til en hel time (stadig ifølge Skanderborg), så kampen dækkede da i hvert fald nogen tid, for Skanderborg behøvede kun 21 overe for at passere for 2 gærder.

Det er i det hele taget at trække klubbernes spillerstab til det yderste og mere til at lægge kampe i juli. Kolding havde 8 afbud p.g.a. ferie og skader til kampen mod Ishøj II. Da holdets sydafrikaner Bösenberg manglede 96 for at lave et century præsterede Kolding 149 for 6 på de tilladte 32 overe, der kunne blive til med diverse regnvejrsafbrydelser.

Dermed nåede holdet faktisk ikke ned til den hale, som klubben ved hjælp af stor opfindsomhed havde skrabet sammen,

Men sådan en holdopstilling koster jo i marken og selvom formand Peder Pedersen åbningsbowlede og tog åbnerne, passerede Ishøj II for 7 gærder med Israr Haq som topscorer med 50

Wikings cup

DCF`s U-1 5 turnering på Svanholm Park med 2 DCF-hold og fire gæstende nationer er startet på Svanholm Park fredag og har trods regnvejr stort set kunne fuldt ud afvikles de to første dage. DCF“s bedste hold skuffede slemt ved at tabe til Belgien i åbningskampen, men har senere vundet over sit eget andethold og Luxemburg. Holland har vundet sine kampe, men kan DCF vinde over Schweitz søndag kan der stadig blive den planlagte finale mod Holland mandag.

Stillingen Wikings cup efter andendagen.

Matches points

Holland 3 6

Belgien 3 4

Denmark 1 3 4

Switzerland 2 0

Denmark II 2 0

Luxemburg 2 0