Efter en finalerunde med 3 deltagere Albertslund, Svanholm og Nørrebro kunne Albertslund trække sig tilbage med 1. pladsen i årets 10/10 turnering på Svanholm Park. Albertslund spillede uafgjort mod Svanholm – begge hold scorede 112 og mistede 8 gærder – slog Nørrebro stort, mens Svanholm og Nørrebro også spillede uafgjort. Så to uafgjorte ud af en finalerunde på tre kampe.


Balllet med Zishan Shah mod Nørrebro

Blandt de øvrige hold noterede man sig Odense, der absolut var en positiv overraskelse. Holdets keeper lignede umiddelbart Danmarks bedste på den post. Han var lynhurtig – stod oppe til fastbowlerne og havde tre stokninger på fastbowlerne i een kamp.

Organisatoren Shafqat Riaz af de årlige 10/10 turneringer spillede selv med. Her batter han mod Køge

Synd, at Odense ikke har kraft til at producere et ungdomshold -så ville holdet absolut høre til i den bedre ende af 1. division.

Også Køge gjorde et godt indtryk og dukkede op med et kasteangreb, der absolut var i den bedre ende af den turnering.

Der var fint besøg. Helt fra New Zealand var den gamle landsholdsspiller Troels Nielsen kommet. Troels var den store mand, da Chang var en af de dominerende i dansk cricket. Han besøgte sin søn Daniel, der spillede for KB. Troels fortalte i øvrigt, at han havde mødt sin new zealandske kone i Afghanistan – Troels var på interrail og på vej fra Tyrkiet til Kathmandu i Nepal. Det må da siges, at være internationalt.

Arrangørerne brødrene Sharqat og Sibqat Riaz havde det dejligste vejr med sig – og lave 10/10 turnering igen næste år


Albertslunds vindere. Shafqat Mahmood – nr. tre stående fra venstre – var ganske vist dommer


Præmier var der mange af. Guld, sølv og bronze og “man of the match-præmier”