Påskedag mandag d. 17. april om eftermiddagen spillede KB 1 mod AB 1. T20-kampen foregik på AB’s bane, hvor landsholdsspiller Aftab Ahmed, som til dagligt spiller for KB, lavede bemærkelsesværdige 102 runs på 55 bolde.

KB vinder lodtrækningen og vælger at gå til gærdet. Aftab fortæller: “Jeg bliver droppet efter anden over. Derfor valgte jeg at blive ultra offensiv i mit spil og det lykkedes at få 73 på 29 bolde med 8 seksere. Herefter blev jeg mere tilbageholdende. Vi havde så 120 for nul efter 11 overs og jeg lavede mit century i over nr. 16 på 53 bolde.” På et tidspunkt i kampen får han endda 3 overs i træk på 18, 19 og 24 point.

Aftab Ahmed er rigtig godt gammeldags tilfreds med sit century.

Dette er Aftabs første T20 century og første for KB. Inden kampen mod AB har han desuden scoret 50 runs mod Ishøj, så der er indtil videre banet vej for en fin sæson.

Samtidig er det værd at bemærke at Aftab var med til at vinde guld for KB sidste år og blev kåret til årets spiller 2016 ved repræsentantskabsmødet i marts.

/GV