1. division

VIDEO AALBORG VIDEO GLOSTRUP

Vejrudsigten for Nordjylland hang ikke rigtig sammen med virkeligheden, hvor en stor del af Aalborgs halvleg blev afviklet i regnvejr. Først efter middag blev vejret sådan nogenlunde, men sommervejr var det ikke. Glostrups weekendtur har ikke været nem. De kun kunne stille med 10 spillere, hvoraf de to var af det andet køn. Det skyldtes Henrik Saxes bryllup, hvortil 4 andre stamspillere deltog. Så det var et amputeret Glostrup hold, der lignede mere et 2 divisionshold, men man skal ikke undervurdere dem af den grund. Aalborg gik først til gærdet og løb ind i en veloplagt Glen Larsen. Først nuppede han Aalborgs åbner SU Ali med en hånd i slip og derefter lavede han ravage som kaster ved at fjerne 3 Ålborgensere for nul point. Theo Cupido havde ellers godt fat i kastningen og slog 2 seksere, men alligevel faldt han til Glen ved at blive grebet på grænsen. Med 5 gærder nu nede for 30 points så det ikke godt ud, men MH Østergaard (34) og J Ingerup (14) fik stabiliseret skuden lidt og senere kom JT Olesen (19) til og tilsammen fik de Aalborg i 3 cifre. Fejl blev begået, gærder faldt og det sidste par var inde da de 40 overs rendt ud med 124 på tavlen. Glen Larsen endte med 4 for 24 som bedste kaster.

Det startede ellers rimeligt for Glostrup ved gærdet. Der var 20 på tavlen da Martin Jensen fik en god bold fra Ward der lige klippede overliggerne. A Ahmadzai, der så kom ind, ville afslutte kampen så hurtigt som muligt, men valgte den forkerte bold at begynde på så pindene fløj til alle sider. Paul Johnstone (45*) kom ind og sammen med Rasmus Kofoed (51*) fik de styr på spillet. Johstone var især aggressive når lejligheden bød sig. Aalborg fik ellers et par gribe chancer, men de kunne ikke holde dem, så Glostrup endte med at passere uden yderligere gærdetab.

Det var første gang undertegnede var i Aalborg med deres nye bane. Forholdene er primitive som i de gode gamle dage. Banen er jo på dyreskuepladsen så “klubhuset” ved banen er en stald, hvor spillerne har hver deres bås. Strøm hentes fra en anden bygning, så det er imponerende at kampen var på live score via et mobiltelefon modsat ellers andre kampe.

PP

AALGLS01

SU Ali c G Larsen b H Bjerregaard 0

AALGLS03

Aalborgs “klubhus” ved banen.

AALGLS04

T Cupido+ c sub b G Larsen 25

AALGLS06

Godt nok står det i regnskabet at Martin Jensen blev grebet af keeperen, men faktum er han blev kastet ud af L Ward.

AALGLS07

P Johnstone slår A Waris til 6