–

Mads Henriksen, Svanholm bowler sin præcise outswinger til ABs Anique Uddin

Mads Henriksen, Svanholm bowler sin præcise outswinger til ABs Anique Uddin

AB leverede endnu engang den helt store overraskelse og besejrede fortjent et lidt modløs Svanholm-hold, for anden gang i denne sæson. Svanholm der ellers startede med at score 246 for 8 på en vanskelig ”formiddags-pitch”, der ind imellem virkede med et lavt opspring. Selv om Svanholm startede meget forsigtigt – det ene åbningsgærde Saif Ahmed gik for 0 på sin fjerde bold- fik Brøndby-holdet spillet sig langsomt ind i kampen. Zameer khan spillede en fin halvleg (80 på 123 bolde), og blev en kort stund godt sekunderet af Saad Ahmed (19) Senere fik de øvrige Svanholm-gærder – Zishan Shah(51), Amjad Khan(23), og Basit Javeed(21 not out på kun 7 bolde) stille og roligt spillet sig ind på den svære pitch og sluttede som omtalt med 246 points.

A.Venkatesh var igen ABs bedste og farligste kaster og tog 3 for 34 på 10 overs.

AB-holdet havde hele tiden troen på sejr

AB startede stort set lige så langsomt som Svanholm gjorde (41 for 2 efter 16 overs). Anique Uddin (68 på 105 bolde), som fik to ”æg” på udviklingsturen fredag og lørdag i Holland, tog en flot revanche, og var stærkt medvirkende til  ABs overraskende sejr i dagens kamp. Anique havde den mentale attitude og tålmodighed, der gjorde ham til kampens spiller sammen med J. Jojo(55 på 41 bolde) der nok til tider spiller lidt uortodoks, men her virkelig fik fat i Svanholms bowlere på skift. AB scorede det vindende points en over før tid, og man må nok sige at det først og fremmest var en holdindsats- AB-holdet havde troen på at det kunne lade sig gøre- hvad vi andre der sad uden for nok ikke for alvor havde, det tjener holdet til stor ære.

Landsholdspilleren fra KB Yasir Iqbal scorede Century

Landsholdspilleren fra KB Yasir Iqbal scorede Century

KB spillede sig op på 2.pladsen, hvor Yasir Iqbal scorede Century

Søndagens anden kamp i Københavnsområdet stod mellem Nørrebro og KB, hvor Nørrebro valgte at gå i marken først.  Nørrebro gjorde det egentlig udmærket de første små 20 overs i marken. Men det afgørende for holdet fra Peter Bangsvej var nok, at Yasir Iqbal blev hængende ved gærdet (114 not out på 146 bolde) lavede en 6- gærdestand sammen med den just hjemvendte fra Holland- med succes Parwan Sarangal (27 på 32 bolde). KB sluttede med 236 for 6. Nørrebros venstrehånds-pacer Nabil Ghulam tog 3 for 29 på sine 10 overs.

KBs relative høje score var en for stor mundfuld for Nørrebro, der kun formåede at score 107 for alle på 24 overs. Kun Nabil Ghulam (47) og L. Aftab (24), var i stand til at stritte mod KBs bowlere, hvor der var gensyn med gennemsolide Mohamad Farooq med 3 gærder for 18 på 6 overs.

Nu er KB kravlet op på en 2.plads i elitedivisionen, og er vel på formbarometret det eneste hold der måske kan true Skanderborg lidt.

Jørgen Jønsson