Ishøj ved gærdet vil blande sig i toppen

Ishøj ved gærdet vil blande sig i toppen

Holdet virker i år bedre og mere koordineret og kan slå alle

Det ser ud som om, at Ishøj har i sinde at blande sig i topstriden i elitedivisionen i år.

Holdet ser meget stærkere ud end de sidste par sæsoner, og virker bedre end nogensinde.

Før var holdets svageste punkt nok når man blev presset i kampene, så faldt moralen og den mentale tilstand, og så blev vi mange gange vidner til at holdet smuldrede og tabte kampe man ikke burde. I dag virker holdet målrettet, og bowler og fielder bedre end set tidligere.

Et godt bevis på den nu højere holdmoral er, at i dagens kamp mod Nørrebro, hvor Ishøj ellers fik en god start ved gærdet- 103 for 3, Waqas Hafeez (23) og nytilkomne Monty Singh (34), pludselig var 138 for 8, hvor den ”onde” Nørrebro-legspinner Imran Ahmed tog et hattrick på et tidspunkt hvor Ishøj lignede et hold der havde styr på kampen. Men holdets sympatiske lefthander Ali Akhtar, som normalt er en solid, men ingen hurtigscorer, havde valgt at gå ned i gærde- hierarkiet, og det viste sig at være meget vigtigt i denne kamp. Sammen med Saad Hafeez (51 not out), der er i gang med en stor sæson ved gærdet, sikrede Ali Akhtar (20), via en 9-gærdestand på 59 points, at Ishøj endte med en total på over 200, helt nøjagtig 202 for 9. Ishøjs Mehtab Singh scorede 47. Nørrebros bedste kastere var hattrick-manden Imran Ahmed og I. Sahi med hver 3 gærder for 31 0g 29 points. Det blev hurtigt klart, at Nørrebros gærdeside ikke var i stand til at give Ishøjs kasteside nogen større modstand- Nørrebro var ude på 36 overs med 1o2 for alle, hvor kun Rizwan Islam var i stand til at stritte lidt imod med 36. Z. Hasan tog 3 gærder for 17 for Ishøj.

Waqas Hafeez holder liv i Ishøjs gærdeside

Waqas Hafeez holder liv i Ishøjs gærdeside

At Ishøj besidder en bred og god seniorafdeling bevises bedst ved, at klubbens 2.hold i øjeblikket topper 1.division efter sejr over KB.II i dag på Peter Bangsvej.

Nørrebro vandt over Husum med 3 stående gærder i lørdags, hvor Rashid Ali gjorde comeback for Nørrebro ved at snuppe 4 greb i slippen- Husum scorede 123 for alle Hauge Müller(25) på 38 overs I. Sahi, Nørrebro tog 3 gærder 29, Nørrebro måtte aflevere 7 gærder for at overgå Husums score med Jahangir som bedst med 33, Flemming Boldt tog 4 for 27 for Husum, som afleverede over 25 udenoms. Nu står Nørrebro med 2 sejre væsentlig bedre end de to bundpropper Herning og Husum, som begge er uden sejre.

Svanholm vandt en pligtsejr over Husum med 168 points

Saad Ahmed blev ”man of the match”

Selv om Svanholm scorede 237 for alle mod et tamt Husum-hold, var der ikke så meget at prale af. Typisk fik mange af Svanholms bedre gærdespillere mere eller mindre sig selv ud, og man havde mest på fornemmelsen, at Brøndbyholdet nærmest spillede efter devisen ”vi får ikke problemer i denne kamp”, så bliver indsatsen derefter. Vi fik dog i perioder godt gærdespil fra især Zishan Shah, der scorede 62, men også Hamid Shah (33), Mads Henriksen (30), og Saad Ahmed med 35 gjorde deres pligt. Saad Ahmed ,der også gjorde sig som bowler, blev udnævnt til ”Man of the match”. Bedste Husum-bowler blev Finn Kleissl med 3 gærder for 35.

Saad Ahmed med nr. 40 blev "man of the match"

Saad Ahmed med nr. 40 blev “man of the match”

Husum var ude på 29 overs med 68 for alle med unge Jannick Wiese som topscorer med 19 points. Matti Malik, Mads Henriksen, Saad Ahmed og Basit Javed tog alle 2 gærder for Svanholm med Matti Malik som den billigste, han kostede kun 2 points.

Om det var fordi det var koldt, eller at ferien er begyndt, eller man måske havde forventet en uspændende kamp, må stå hen i det uvisse. Men der var usædvanligt stille på Svanholm Park i dag, hvor tilskuerne kunne tælles på en hånd, referenten var en af de personer der blev registreret de to andre var Majbritt Henriksen og Martin Jørgensen.

Jørgen Jønsson