DSC_0736

Vinderne fik en hue – lidt sent for i år, men til næste jul !!. Stående fra venstre Saif Ajmed, Wajjid Hussain, Zeshan Khan, Bobby Malik, Sahadat Riaz, Imran Raja Khan og Usman Akram

 

Seniorslutspil i pulje B og C i København

Da man søndag ankom til parkeringspladsen ved Schneekloth-Hallen for at komme til seniorslutspil  i den københavnske gruppe B og C følte man sig hensat til parkeringspladsen foran  Det kgl. Teater, hvor 30-40 taxaer  står og venter på fangst, når  tilskuerne lukkes ud efter  3. akt af balletten Napoli.

Nu kan man altid diskutere om spillet så mindende mest om balleten Napoli eller nærmere baletten  et Folkesagn, men en ting kunne man som sædvanligt konstatere ved dette stævne – der var fest og medleven og opbakning af tilskuerne

Og forklaring på opbuddet af taxaer  er, at Hvidovre deltog med hele to hold og Hvidovre har så mange taxachauffører, at København må mangle hyrevogne, når klubben spiller.

Nåh til sagen. Dagen startede md et omspil i pulje C mellem Copenhagen, Taastrup II og Svanholm III.

Den nye klub Copenhagen spillede slet ikke så tosset og slog Taastrup med de voldsomme scorer 141-124.

Taastrups 36 ekstra hjalp Copenhagen godt på vej.

Ingen af de to hold kunne dog klare Svanholm III, der  derved kvalificerede sig til finalerunden mod klubbens eget andethold.

I første semifinale udraderede Hvidovre I klubbens andethold, der havde vundet pulje C. I øvrigt imponerende hvor godt det går, efter at Irfan Ali har overtaget styringen. Nu skal han bare have overtalt de ældre til at give plads til ungdommen, så er der bedre tider på vej i denne længe slumrende forening.

Den anden semifinale blev et sandt drama, da Svanholm III takket være 2 gange maksimumscorer på 40  af Mati Malik og Said Alam  endte på 147.

Under megen larm lykkedes det Svanholm II  at passere på sidste bold takket være en firer af Bobby Malik (43x).

Finalen blev et antiklimaks. Svanholm IIs indledende 154 var altfor meget for et stivbenet Hvidvorehold, der var ude for 57.

Dermed bliver slutspillet om senior SM på søndag, der starter kl 14.00 et opgør mellem vindene af pulje I Svanholm I og vinderen fra pulje 2 og 3 Svanholm II, mens Ishøj og KB mødes i den anden semifinale med efterfølgende finale.

SN

Resultaterne:

Semifinaler

 Hvidovre I 144 (Irfan Ai 34, Zahid Mukhtar 23, Waqas Cheema 22) over Hvidovre II 45.

Svanholm II  151/2  ( Bobby Malik 43z, Saif Ahmed 41x, Usman Akram 22, Raja Khan 22x) ovre Svanholm III  147/3 (Mati Malik 44x, Said Alam 41x, Shabaz Shabbir 25x)

Finale

Svanholm II 151/3  ( Bobby Malik 30,  Sahadat Riaz 26, Raja Khan 23x, Zeeshan Khan 24x) over Hvidovre 57.

 DSC_0737Hvidovres toere