Jønsson kom alene og Rasmussen måtte agere ”Bodyguards” for Vågekone

Billedet som fotografen har taget ligner godt nok en “overvågningssituation” fra et statsbesøg, hvor sikkerhedssystemet kræver sine bodyguards.
Men det er som bare Jørgen Jønsson (nummer to fra venstre) og Jan Rasmussen, ham i midten med det barske udtryk.

Begge cricketledere var udpeget til at deltage i Regentparrets haveselskab på Fredensborg tirsdag den 19.juni, hvor hele kongefamilien tog i mod ca. 800 frivillige ledere inden for alle mulige organisationer.

Meningen med denne fornemme invitation var, at regentparret gerne ville anerkende den store indsats og frivillighed, som tusindvis af ledere daglig yder i de frivillige organisationer og foreninger.

At der så også var inviteret mange kendte pinger – skuespillere og andet godtfolk, hvor nogle formentlig aldrig har bidraget med noget frivilligt organisationsarbejde, er en anden ting.

Jan Rasmussen var udpeget af Køge Kommune og Jørgen Jønsson af Danmarks Idræts –Forbund via DCF.

Det blev en minderig dag, hvor man fik lejlighed til at få hilst og talt med mange folk fra idrætten og andre organisationer. En lille snak med DIFs formand Niels Nygaard, og et behagelig gensyn med DCFs tidligere sekretariatsleder Knud Kruse, som repræsenterede Hillerød Kommune, og mange andre samtaler som vi nåede under dette celebre selskab.

Jan Rasmussen havde påtaget sig et ”bodyguardjob” for hans kollega i Køge Kommune Lily Hegner, som repræsenterede både Røde Kors, hvor hun var vågekone, og ved siden af fungerede hun i sin sparsomme fritid også som ”natteravn” i Køge Kommune. Jan fik sandelig noget af se til, da han både skulle sørge for at hun fik sat tid af til en samtale med Dronning Magrethe, og efterfølgende at få hende transporteret ind til Danmarks Radio til et interviews.

En god dag hvor cricketsporten var fin repræsenteret, og hvor to ledere var stolte over den gestus og tillid de her blev til del.