I den skotske grå mørke lys efter kl. 18 med regn i luften skulle den sidste over kastes, hvor danskerne manglede 13 for at vinde. Zishan Shah slår en firer mellem midwicket og long-on på den første bold, på de næste bolde kommer en toer og enere således at Zishan skal slå en firer på den sidste for at vinde. Watson kaster uden for off pinden og Zihsan misser. Kampen er forbi og skotterne vinder med bare 3 sølle points……….Så tæt på en en kamp med over 500 points, gråvejr og tre regnvejrspauser og nedskæring af overs. Danskerne havde fortjent bedre med den indsats der blev vist.

Dagens startede også med grå vejr med fugtighed i luften og man vidste at regn ville komme på et tidspunkt, nok efter frokost. Det var første gang Skotland skulle optræde på Annisland banen, der havde et pragtfuld grønt tæppe af tæt slået græs. Pitchen havde næste ingen græs på, den var stråfarvet og hård. Der var ingen tvivl at der var tale om en pitch at batte på, men danskerne tabte lodtrækningen og måtte tage til takke med at gå i marken i den kølige luft.


Det første skotske gærde – Johan Malcolm-Hansen gribe McRae ud på H Hansens kastning

Holdet var uden Thomas Hansen og Rohit Kanaiya, der begge træk med skader, så det var Zishan Shah og Henrik Hansen der åbnede kastningen. Skotterne startede godt indtil totalen var 46 da Henrik fik McRae til at kante til slip. Watson kom ind og truede med de store slag, men blev kastet ud ved at sweepe af Johan Malcolm Hansen, der var kommet på og kastede virkelig godt. Den anden irske åbner Fraser Watts var ved at akkumulere points, først sammen med Hussein og senere med McCallum. Danskernes spin havde holdt skotterne nogenlunde nede, men Watts begyndte på en offensiv i de sidste 12 overs. Over 130 pints blev det til hvoraf 90 blev fyret af i de sidste 5. Watts hamrerede 11 firer og 8 sekser ud på den danske kastning da han endte på 171 not out på 154 bolde. Michael Pedersen havde holdt irerne ned på 13 points i sin første 5 over, men de næste tre kostede 42. Man kastede for meget ned i slaget. Efter de 50 overs stod der 298 på tavlen, en vindende total troede mange. Johan viste den beste kastning med 2 for 31 på sine 10 overs.


Fraser Watts slår en 6 lige ud på Michael Pedersens kasning

Men danskerne lagde sig ikke ned. Frederik Klokker og Michael Pedersen startede godt og fik tavlen til at tikke så meget, at danskerne var foran D/L par scoren. Michael blev kastet ud for 37 ved 82 og kort efter kom en regnvejrspause. Efter pausen varede det ikke længe før Frederick (49) også blev kastet ud i forsøget på at holde tempoet. Gærdettabet fik tempoet til at falde og danskerne kom bagud. Igen kom der endnu en regnpause da og den var lang nok til at overne nu blev reduceret fra 50 til 42 og targetscoren for at vinde fra 299 til 255. Altså 130 på 15 overs skulle der scores. Med Johan Malcom Hansen i den ene ende gik man til vaflerne. Det kostede gærder i starten indtil Bobby Chawla kom ind. Og disse to fik tempoet til at holde og viste at danskerne også kan løbe mellem gærderne. Johan slog også nogle virkelige gode slag i det dårlige lys, inklusiv en sekser over ekstra-cover. Held havde vi også – da det var koldt og ikke nem altid at gribe, men Johan blev dømt ben for efter 59 points og Bobby blev grebet i dybet så det var op til Zishan Shah og Yasir Iqbal at få pointsene hjemme men vi manglede bare 3 sølle points.


Hamad Zaman kastes ud af Blain bolden efter han havde slået ham til 6

Anfører Frederik Klokker roser hele holdet for en storslået indsats, og mente, at det ikke kun var ved gærdet, men også i marken, hvor scoren først rigtigt gik hurtigt i de sidste 5-6 overs , at holdet viste styrke.

Graham Saville, der lige er blevet rost i Sky-sport for at have æren for det kuld der lige har slået Pakistan i testen, hvor han har været med til at opbygge engelsk ungdoms elitecricket , har som bekendt også de sidste par år arbejdet med det danske hold og været med til at udvikle især gærdespillerne , udtalte efter kampen mod skotterne, at det er det bedste og mest talentfulde danske landshold han har oplevet de over 15 år, han har fulgt dansk elitecricket.

Nu har det danske landshold spillet 3 kampe, hvor landsholdsledelsen Peter Palle Klokker, Peer Jensen samt de 2 uvurderlige engelske trænerkapaciteter Graham Saville og Niel Foster