9 tredie klasser – eller 225 unger – fra Brøndbyskolerne havde deres årlige skoledag på Svanholm Park, hvor den gamle landsholdsspiller Søren Vestergård havde lagt et program, så der var spænding til det sidste i de to cricketrundboldpuljer – en for pigerne en for drengene. Om Vestergård får ligestillingsnævnet på halsen må vi se senere.

 

skolestævne d. 8.juni 2016 009

Spillet er i gang. Uenigheder om placeringen i gærdeordenen afgøres med et raskt lille slagsmål. Måske bedre, at den slags sager ordnes på den måde end at spillerne går og er sure i måneder

——————————————————————————————

Svanholm havde 4 instruktører på og Frederik Klokker, DCF hjalp også til.De kunne dog nøjes med at tage sig af de koordinerende funktioner, idet lærerne var sat til at sørge for at ungerne talte points og kaste med underarm til gærdespillerne samt holde orden, hvilke kan være en opgave hen i den fjerde time. Stakkels lærere, der har ungerne fra morgen til aften nu om stunder. Vi andre ville gå på pension ved 30 års alderen.

De fleste af ungerne er velbekendt med spillet, idet Svanholm har et samarbejde med et forløb med en af skolerne, således at der både i efteråret og foråret har været instruktion og underholdning ude på en af skolerne. Det er et struktureret forløb, hvor BIF (fodboldklubben Brøndby) og Svanholm er de to klubber i kommunen, der har kunnet gribe de muligheder, der er i den nye skolestruktur.

Ligeledes har der i mange år været en uge med cricket i efteråret på Svanholm Park.

skolestævne d. 8.juni 2016 004

Selv de ældre lærere måtte slide for deres surt tjente penge.

 

Skolerne er meget begejstret for at kunne komme og ville gerne komme tre dage her om sommeren, men Svanholm må klappe hesten – så mange frivillige ledere kan trods alt ikke skaffes en hverdag i arbejdstiden.

Man kan spørge sig selv, om den slags stævner giver medlemmer – svaret er sikkert nej – men idrætsforeningerne får så meget foræret af deres kommuner såsom baner og klubhuse og ungdomstilskud, at det er en forpligtelse om muligt at betale tilbage, når de bliver bedt om det. Og det har vel en værdi i sig selv, at samtlige skoleunger i en kommune på et tidspunkt blive bekendt med spillet og at der er sådan en klub i deres kommune.

SN

 

skolestævne d. 8.juni 2016 018

 

Jørgen Jønsson donerede nogle af de pokaler, han vandt, da han var stjerne i bordtennis.Her får pigevinderholdets anfører sin pokal

skolestævne d. 8.juni 2016 015Bogholderiet er i gang. Sonnich Thacker, Jørgen Jønsson, Mads Henriksen og Frederik Klokker arbejder med tallene fra de 24 kampe.