Rundt om klubberne med Jønsson

Kunst og Cricket hædret Kunst og Cricket i Mikkelberg hædret med stor pris


Kunst og Cricket på Mikkelberg hædret med stor pris

Fornem pris til Mikkelberg-center for kunst og cricket

Husum Cricketklub var fornemt repræsenteret, da klubben ved Jörg Krüger og Mikkelberg-center for cricket og nordisk kunst, i sidste uge da Slesvigsk Samfunds Fonds hyldede kunst og cricket i form af det danske Generalkonsulat i Flensborg, som uddelte en pris på 10.000 Euro (ca. 75.000 danske kroner), til Mikkelberg-center for cricket og nordisk kunst. Prisen er for det arbejde der bliver udført på Mikkelberg, hvor formanden for fonden Andreas Nicolaisen udtalte ” Cricket og kunst er en dejlig og måske usædvanlig blanding som opstod da ægteparret Buhl faldt pladask for den gamle mølle ude på vestkysten, sagde formanden og nævnte en række kendte kunstnere, der gennem årene havde fundet vej til Mikkelberg.

På banen udenfor kunstcentret bliver der spillet ”gentleman-cricket”, og de danske klubber og spillere kender derfor Sydslesvig. Næstformanden for Mikkelbeg-centret Steen Schröder, udtalte i sin takketale” På den flotte cricketbane, bliver cricketspillet styret på et højt internationalt niveau af den meget dygtige elitesportsmand Jörg Krüger, som leder, anfører og træner. Men Mikkelberg står på en skillevej, og hvor donationen falder på et tørt sted. Vi klatter ikke pengene væk, sagde næstformanden i sin takketale, og nævnte at bestyrelsen gør sig mange tanker om, hvilken retning Mikkelberg skal tage, for at tiltrække flere besøgende end de gør nu.

Selv om Jörg Kryger har stor andel i hædringen er han en beskeden mand, der stikker sit åsyn frem i anden række

Selv om Jörg Krüger har stor andel i denne hædring er han en beskeden mand, der stikker sit åsyn frem i anden række

”Vi kan ikke fremover leve med, som det er nu, og jeg tror det vil lykkedes for os”, sagde Steen Schöder, inden Henry Buhls søn Georg, benyttede lejligheden til at hilse fra sin far og sige tak.

Alt dette mens Husums beskedne og meget vigtige alt mulig-mand Jörg Krüger stod i baggrunden og lyttede andægtig.

 Jørgen Jønsson

Masterklub Forum: Kom til 2015 Klubudvikling – viser aktiviteter til klubben, ikke til cricketbanen

LØRDAG 28.november i Odense: 
PR.foto.parkBanner
 

Vi får samlet de mest aktive klubber, som søger at udvikle deres klub. Cricket har klubber som lige nu er i gang med at gøre sporten synlig. Oplev hvordan!   

Du kan møde eksperter i klubledelse, som siger noget om hvordan du får flere hjælpere til selv at løse opgaver for klubben. Du får chancen for at kigge ind i klublivet hos andre klubber. Dele erfaringer, hente inspiration, og forberede nye aktiviteter til næste år. Masterklub Forum er åbent for alle fra klubber under Dansk Cricket-Forbund (tilmeld i bunden her)

 Gruppe.IntroPicnic.IntroUndervisning.Intro

 

HVAD SKER PÅ DAGEN?
Aktive klubber udvikler lige nu Masterklub-programmet. Programmet prøver at give klubledere og hjælpere nye måde at samarbejde og organisere arbejdet i egen klub. Mød klubber fra Øst og Vest Danmark som er aktive i Masterklub. De skaber en model for, hvordan en sund cricketklub kan blive stærkere.

Vil du have mere introduktion på Masterklub (læs på linket her)

Siden sidst i september 2015 har alle klubber fået muligheden for at melde interesser ind til dagen. Derfor giver vi dig mulighed for, at tale med klubber fra hele Danmark. Spørg til deres klubaktiviteter. Prøv dine ideer af, og få en god løsning med hjem til din klub. Det er din chance for at hjælpe klubben.

Du kan vælge at være med på følgende workshops: 

1. Mere forretning i klubben
(Tema: Klubledelse)
SponsorWorkshop

—————————————————-
 Indtægter til cricketklubber er små, men har vores aktiviteter noget at  byde på? Erhvervslivet vil gerne samarbejde med seriøse klubledelser, som har undersøgt hvad de kan tilføje partnerskaber. Sponsorarbejde er f.eks. andet end brug af logo, eller spørge om penge.

 

 Udvikle pengemuligheder fra dine ungdomsspillere, og seniorhold kan  også

—————————————————-

2. Hvorfor børnecricket?
(Tema: Fastholdelse af børn)
TrænerWorkshop

 Ikke alle cricketklubber har børn for det kræver tid. Kampe og træning  skal være oplevelser, som børnene taler om. Har cricket spurgt  børnene, hvad de vil have? Hvad bør vi have i klubben før vi børnene  inviteres?                    

 Andre sportsgrene, DCF, og klubfolk diskuterer NY dansk video om  cricket-stævner.

—————————————————————

3. Brug Facebook og forny hjemmesiden
(Tema: Kommunikation i klubber)
MiniHoldBlandesHeleLandet

 Hvordan får vi flere til at følge vores klub?
 Hvad kan hjemmesider i år 2015?

 
 Hør en klub fortælle om, hvorfor de vil lave ny hjemmeside.
 Kan du styre en Facebook-gruppe? Og kender du gratis hjemmeside-  pakker?

 Arbejd selv med hvad dine gode historier kan være
————————————————————

 

Sted: Odense Idrætshal, Højstrupvej 5, 5200 Odense (link til KRAK)

Tider på lørdag 28.november:

kl. 12                  FROKOST ved ankomst             (Check-in på klublisten – noter dine workshops, og se på klubaktiviteter)
kl. 13                  Workshops                                     (se valg mulighederne)
kl. 15                  Pause til at networke                 (klubledere prøver ideer af)
kl. 15.45            Dagens gode                                 (noget at tage hjem til din klub)
kl. 16.30            Afslutning                                     Masterklub programmet byder på forfriskning (inkl. To-Go posen med snacks)

 

Transport: Samkørsel med flere personer i samme bil ydes dækning af benzin + evt brobizz ved efterfølgende henvendelse til kontoret.
                    Eller refunderes billigste offentlige transport med DSB o.lign.  

Tilmelding:
Mail navn på klub og 1-2 personer                    
(Tilmelding er bindende koster 100 kr pr person)
Først-til-mølle princippet har fået fyldt de gode pladser. Flere klubber fået ekstra pladser, har din?

Tilmelding og spørgsmål til arrangementet rettes til DCF’s Thomas Ren Kronby, mail kd.te1490653107kcirc1490653107@ybno1490653107rk1490653107

 27-10-2015, Thomas Ren Kronby
Masterklub samler kræfterne for cricketsporten

Rundt om klubberne med Jønsson

Formand Grøn sammen med ABs anfører Mudabber Hussain

Formand Grøn sammen med ABs anfører Mudabber Hussain

Akademisk Boldklub holder ”Gallamiddag” for ungdommen

DCFs nye Master-projekt fokuserer meget på hvad der også foregår uden for banen.

Som man foreskriver i dette projekt, er en sund og god cricketafdeling i høj grad både præget af resultaterne på banen, men så sandelig også hvad der sker udenfor rent socialt. For ABs vedkommende er der tale om at klubben leverer begge dele i ”Masterprojektets” formål.

Selv om ABs formand Mikkel Grøn under ungdomsafdelingens ”Gallamiddag” som blev afholdt i klubbens restaurant med alskens dejlig mad med efterfølgende uddeling af årets ungdoms priser udtrykte, at man godt til næste sæson kan forlange at sætte de sportslige forventninger til ungdomspillerne noget højere, var der alligevel tilfredshed med årets resultater. Når formand Grøn udtrykker lidt mere vilje, når det gælder, er det ligeså meget fordi han med rette mener at have en af landets bedste ungdoms afdelinger. Han sluttede sin tale med ordene ”det har været en god sæson, og næste år bliver endnu bedre”.

Det er ikke nogen spritusprøve men blot ballonleg med AB-spillere

Det er ikke nogen spiritusprøve men blot ballonleg med AB-spillere

Under middagen blev der uddelt hele 6 priser.  Årets fund blev Ibrahim Ghaffar. Årets lilleput blev Ghani Kiyani. Årets drengespiller blev Mudabber Hussain. Årets bowler gik til Shazeb. Årets Gærdespiller blev Mudabber Hussain, og årets markspiller blev Anas.

Mudabber Hussain fik sin tredje men måske fornemste pris, da ABs formand overrakte ham den særlige  ABs –spirit of cricket pris, som blev uddelt for første gang. Prisen uddeles til spillere som i presset situationer handler i spillets ånd. Drengespillernes anfører Mudabber Hussain modtog prisen fordi han i en meget vigtig kamp var villig til at ofre sine egne og holdets resultater i bestræbelserne på at hjælpe en klubkammerat. Episoden udspillede sig i den sidste og afgørende kamp i turneringen mod Ishøj, hvor Bilal Hussain er i gang med at spille sin hidtil bedste halvleg.

En af ABs fremtids bowlere

En af ABs fremtids bowlere

Bilal står inde med 36 points, da anfører Mudabber kommer til gærdet. De to spiller godt sammen, da det går op for Mudabber, at der ikke er points og tid nok tilbage i kampen til at Bilal Hussain kan nå milepælen 50, som han jo aldrig før har scoret. Mudabber ændrer sin spillestil og spiller op til Bilal med en forhåbning om at Bilal skal nå sin milepæl på 50. Til sidst skal kampen helst vindes med et grænseslag hvis Bilal skal nå det, men anstrengelserne er desværre forgæves. I forsøget på at slå bolden til omtalte grænseslag, bliver Bilal kastet ud. Bolden efter vinder AB kampen. Formanden mener at det er i spillets ånd, når man i en afgørende kamp kan fokusere på sine holdkammeraters bedrifter frem for sine egne. For denne indsats bliver anfører Mudabbet belønnet som en god kammerat og en god anfører.

Jørgen Jønsson

 

Svanholms stortalent Mads Henriksen er taget til Australien

Mads Henriksen rejst til Australien

Mads Henriksen rejst til Australien

Vil gerne udvikle sit cricketspil yderligere på cricketakademi i Adelaide

Det er vist ikke for meget at udnævne Mads Henriksen, Svanholm, til at være et af de allerstørste crickettalenter lige nu i dansk cricket.

Mads, som i sommer fik færdiggjort sin studentereksamen med bravur, har valgt at tage et ”sabbatår”, for at udvikle sig yderligere i sit i forvejen høje eliteniveau, på et australsk akademi i Adelaide.

Han er lige rejst med store forhåbninger om at spille og træne cricket på et højere niveau, end han er vant til herhjemme. Mads har jo allerede etableret sig som fast ”inventar” på det danske landshold, som allrounder, men han er så selvkritisk, at han gerne vil blive en endnu bedre cricketspiller, både som bowler og gærdespiller.

Vi har valgt at stille Mads en række spørgsmål om hans forventninger, og om hans fremtidsønsker, som landsholdspiller, i den forbindelse måske også hvordan han vælger sine fremtidsplaner, både som cricketspiller og måske også på det private område.

Hvordan har du fået arrangeret dit ophold i Adelaide

Jeg har søgt om at komme på et akademiophold på Darren Lehmann Cricket Academy. Det er det samme akademi som Saad Ahmad var på sidste år, og da han syntes godt om sit ophold, besluttede jeg mig for at det også var der jeg ville hen, for at udvikle mig som cricketspiller. Alt det praktiske blev arrangeret af Søren Nissen fra Svanholm Cricket Club.

Mon Mads kan bowle med så mange i slip I Australien

Mon Mads kan bowle med så mange i slip I Australien

Hvad forventer du dig de næste 5 måneder under de fremmede forhold

På akademiet er der 8 trænere og 1 fysisk træner, derfor forventer jeg først og fremmest at udvikle mit spil, men derudover forventer jeg også at komme i rigtig god form, som jeg senere kan vedligeholde når jeg kommer hjem til Danmark. Til sidst forventer jeg da også at udvikle mig som person, da det bliver en oplevelse for livet.

Fader Søren viste vejen

Fader Søren viste vejen

Du har ikke fået cricketinteressen efter fremmede, din fader spillede 65 landskampe

Grundet ham har jeg jo nærmest fået cricket ind med modermælken, da jeg altid var med på banen og se ham spille da jeg var mindre. Derudover har det også styrket min motivation, at han var så god som han var.

Har du tanker om at blive professionel på et tidspunkt

Det har selvfølgelig altid været min drøm. Dog er det ikke noget jeg planlægger mit liv efter, men hvis muligheden kommer vil jeg selvfølgelig smide hvad jeg har i hænderne og tage imod muligheden. Altså er det noget jeg tager som det kommer.

Farfar Bent kunne også bowle hurtigt

Farfar Bent kunne også bowle hurtigt

Der er mange der siger at vi har fået et dårligere landshold

Det er ikke noget jeg kan bedømme, men jeg synes at vi har en god talentmasse på holdet. Vores tur til Essex i sommers, hvor vi scorede 280 mod deres 2nd XI viser, at vi har noget at byde på. Holdet består udover nogle meget rutinerede spillere af højeste klasse – Amjad Khan og Frederik Klokker. Dertil synes jeg at den indflydelse som Jeremy Brey har sat på holdet og hele indstillingen til cricket i al almindelig, blandt spillerne lover godt for fremtiden.

Når man har fulgt landsholdet i hele DCFs periode oplever man at spillernes teknik nu om dage er blevet bedre, hvordan afspejler det sig i spillet

Jeg tror at den strukturerede træning, som vores trænerteam har indført de seneste år, hvor den tekniske træning er en fast bestand del af træningen i vinterhalvåret, er det som skal løfte vores spil endnu mere. Derudover er det nødvendigt med flere kampe på et højere niveau. Enten mod udenlandske hold, og eller regionskampe hvor vi som spillere presses mere. Det nye tiltag med færre men stærkere hold i elitedivisionen tror jeg også vil forstærke kvaliteten blandt landsholdsspillerne. Sidst men ikke mindst tror jeg at satsningen med en fuldtids landslandtræner vil tilføre landsholdet et endnu højere niveau.

Modstanderen har respekst for Mads

Modstanderen har respekst for Mads

Hvad forventer du at få ud af dit akademiophold

Jeg ved at den fysiske del af spillet er noget som der lægges meget stor vægt på. Dertil håber jeg at de områder hvor jeg har ”huller” vil blive løftet. Mere specifikt vil jeg gerne blive bedre på spinbowling, lige som jeg generelt gerne vil forbedre mit benarbejde.

Som kaster er det primært evnen til at ramme pitchen hårdt og holde en konstant linje og længde. Måske banalt men det jeg sigter på er at få løftet mit bundniveau, så jeg kan levere vareren når holdet har brug for mig.

Markspillet – evnen til at læse spillet, og blive hurtigere på bolden både i infielden og outfielden.

Som nævnt kommer du fra en cricketfamilie, hvor meget fylder det i hverdagen

Alt. Min bror og jeg bruger stort set hver dag hele året på at træne enten med bat eller bold, eller fysisk træning. Det hjælper også lidt på det, at der er en forældre som deler vores interesse. Han ser stort set alle vores kampe, og har altid en eller anden kommentar til hvad vi har gjort – og meget tid noget vi burde have gjort.

Lillebror Jonas kan sandelig også bowle kvikt

Lillebror Jonas kan sandelig også bowle kvikt

Hvorfor fik Svanholm lidt skuffende ”kun” bronze i år

Kort fortalt så tror jeg ikke vi kendte vores besøgstid. Vi tabte fair and square til bedre figtende hold på kampdagen. Det hører nok også med til forklaringen at vi jo nærmest kunne gå på vandet i sidste sæson. Det skal også med, at mange af de andre hold spiller godt, og er godt organiseret.

Hvad mener du der skal til for at få flere unge til at dyrke cricket

Jeg tror at dansk cricket skal satse på, at vores landshold gør sig positivt bemærket og vi derigennem tiltrækker nye unge talenter, som også vil prøve at være med hvor der er succes. Det skal kombineres med større og stærkere eksponering gennem de sociale medier, som jo er der hvor de unge bruger størstedelen af deres tid.

Jørgen Jønsson

Eddie holdt dem vågne

1-dommerkursus, skolebesøg i okt 004

Eddie Lunn med de to danske kursuslærere og kursusarrangører Jesper Jensen i forgrunden og Thomas Kentorp siddende

Dommerkurser kan være en søvndyssende affære, men ECB havde sendt den anerkendte engelske dommer og instruktør Eddie Lunn til dommerkurset på Svanholm Park d.  10. og 11. oktober og han formåede at holde deltagerne i ånde i syv stive timer om lørdagen – og de kom tilbage søndag til samme timeantal.

Det var et  ICC Europe Level 1 kursus, som henvendte sig mest til nye og ikke så rutinerede cricketdommere i hele Danmark, men man nåede alligevel alle få  specialiteterne med. Deltagerne afsluttede søndag kurset med en prøve. Kurset vil blive fulgt op senere.

20 deltagere fra hele landet var til stede.

 

1-1-dommerkursus, skolebesøg i okt 005

Deltagerne lytter andægtigt til perlerne fra Eddie Lunn og Jesper Jensen

1-dommerkursus, skolebesøg i okt 006

Tarandit Singh fra Ishøj – i daglig tale kalde Monty – var først ved truget.

Rundt om klubberne med Jønsson

Unge Wahab Hashmi godt eksempel på udviklingen i Odense CC

Unge Wahab Hashmi godt eksempel på udviklingen i Odense CC

 

Odense Cricket Club er en klub i vækst

Der er vist ikke mange der ved, at Odense Cricketklub officielt blev stiftet i 1887. I 1889, hvor medlemstallet var vokset betydeligt – med Kricket, Fodbold og Tennis- blev klubbens navn omdøbt til Odense Boldklub, og i 1893 fik klubben sit eget område i Munke Mose. 100 år efter blev Odense Cricketklub genetableret, hvor de to årsklubber B.1909, B1913 efter års snak enedes om, at der skal gang i ungdoms cricket på Fyn, og foreningens første formand blev den gamle Ekstrablad-sportjournalist Ole Pedersen. Men egentlig gang i ungdomsarbejdet- Jan Hansen har prøvet nogle år- er der rent faktisk først kommet gang i indenfor de sidste par år, hvor Odense CC har dannet et par ungdomshold sammen med Herning, Kolding og Esbjerg. Så nu mangler vi at se, om den nye initiativrige formand Abdul Wahab, som også slår sine folder i DCF-ungdomregi-også formår at få ”rene” ungdomshold i gang?

Nye ungdomspillere i Odense var med i miniput-DM i Frederricia

Nye ungdomspillere i Odense var med i miniput-DM i Fredericia

Formand Abdul Wahab siger ” Går vi 3-4 år tilbage var Odense CC ikke så kendt som i dag, hvor vi nu i vores nye organisation debuterede med ungdomspillere ved inde-DM i 2012, og selv om vi ikke fik registreret et fuldtalligt hold i 2013, hvor vi måtte låne spillere fra Kerteminde, men vi har senere fået tilgang af yngre spillere, og har nu besluttet, at vi selv skal pleje og udvikle de spillere vi har, og så på sigt  tilmelde hold i ungdomsrækkerne, således at vores unge spillere bliver ordentlig integreret i klubben. Vi har haft lidt uro fra en gruppe af udenlandske studerende-jeg har trods alt ikke været formand meget mere end et par år-men nu har vi vasket tavlen ren, hvilket har resulteret i, at vores bestyrelse har vedtaget, at dem, der ikke vil være med til at udvikle klubben, og ej heller vil betale kontingent, så kan og vil vi ikke have dem i foreningen” siger Abdul Wahab.

Både i 2014 og 2015 har klubben været med til at nå finalekampe, uden ar vinde, men et lysende eksempel på, at der arbejdes hårdt med ungdommen, er den unge keeper Wahab Hashmi, der i denne sæson har keepet og battet godt på U.17.landsholdet, han er da også blevet belønnet med en plads blandt de 24 udtaget spillere i A.landshold-truppen.

Hvem ved? Det er måske Odenses nye topbowler

Hvem ved? Det er måske Odenses nye topbowler

”Vi har i klubben talt meget om, at det skal være sjovt for vores helt unge at spille i klubben, og har i sinde at lave nogle sociale tiltag samt træning og kampe, hvor netop det sociale er i højsædet” slutter Abdul Wahab.

Det bliver spændende at følge Odense og klubbens initiativrige formand i fremtiden, hvor man har vedtaget en langsigtet plan, som skal gøre Odense til det ”cricket-mekka”, som det var for 25 år siden, hvor skribenten, som landstræner, endnu husker en vundet og velspillet landskamp mod Canada i overværelse af 400 tilskuere i en flot stemning og på et vidunderligt hyggeligt Odense Cricketstadion.

Jørgen Jønsson

Landstræner Bray har udtaget en ny landsholdtrup

Pawan Sarangal, KB vil pynte på A.landsholdet

Pawan Sarangal, KB vil pynte på A.landsholdet

24 spillere med henblik på World Cricket Leaugue-Div.4 til sommer

Uden at ville prøve at udpege hvem der ikke kommer med til næste års World Cup-Div.4 ved sommeren/efterårets vigtige turnering, kan vi i det mindste slå fast, at mindst 10 af de udtagne bliver en slags ”sorteper”, hvis man må bruge dette klassiske udtryk, uden at blive hængt ud for noget som helst.

Lad os først nævne de udtagne 24 spillere, inden vi giver ordet til landstræneren.

Michael Pedersen, Skanderborg (anfører), Frederik Klokker, Skanderborg, Mehtab Singh, Ishøj og Wahab Hashmi, Odense, alle keepere, Zameer Khan, Svanholm, Saif Ahmed, Svanholm, og Pawan Sarangal,KB, åbningsgærdespillere, Top-og middle order, Hamid Shah, Svanholm, Mads Henriksen, Svanholm, Saad Ahmed, Svanholm, Rizwan Mahmood, Skanderborg, Martin Pedersen, Kolding, Naveed Mughal, AB, Anique Uddin, AB, All-Rounders Amjad Khan, Svanholm, Yasir Iqbal, KB, Aftab Ahmed, KB, Anders Bülow, Skanderborg, Zishan Shah, Svanholm, Basit Raja, Svanholm, Spinners, Bashir Shah, KB, Christian Peck Torsted, Skanderborg, og Academyspillerne Sangeev Thas, Skanderborg og Magnus Kristensen, Esbjerg.

Den 6

Har Landstræner Bray og assistent Hedegaard glemt nogle?

Har Landstræner Bray og assistent Hedegaard glemt nogle?

Landstræner Jeremy Bray siger om den store trup ” Jeg vil gerne understrege, at de 24 spillere  først og fremmest er udtaget med henblik på alle de eliterelaterede begivenheder der er planlagt for den næste sæson. Men jeg har også taget nogle talenter med som jeg gerne ser så hurtigt som muligt. Dermed ikke sagt, at alle der er udtaget kun er med henblik på World Cup-turneringen. Fx har jeg fundet det interessant at prøve de to unge Academi-spillere Sangeev Thas og Magnus Kristensen i et bedre selskab. Begge har ved flere lejligheder i afvigte sæson vist, at de godt kan være med på et lidt bedre plan.” siger landstræneren.

Hvad angår de to nye spillere keeperen Mehtab Singh, Ishøj og Pawan Sarangal fra KB, er det fordi, at Jeremy Bray håber på at begge bliver kvalificeret til at deltage ved World Cup til efteråret.

Genvalg til de tre KBer Iqbal, Bashir og Aftab

Genvalg til de tre KBer Iqbal, Bashir og Aftab

” Jeg har talt med Nick Pink fra ICC, og han gav mig gode forhåbninger med hensyn til Pawan Sarangals deltagelse-han mangler et par måneder i at være kvalificeret rent opholdsmæssigt, og da turnerings datoen ikke helt ligger fast, om der spilles om sommeren eller efteråret,  giver det måske sig selv” slutter landstræneren.

Ingen tvivl om, at Pawan Sarangal vil være en forstærkning på gærdesiden. Han besidder en god teknik, som er en af grundpillerne for et stabilt åbningsgærde.

Man nikker genkendende til comebacks til Rizwan Mahmood og Naveed Mughal, og det bliver interessant at følge, om Martin Pedersen for alvor kan kile sig ind på det fortrukne hold.

Meget interessant mener landstræneren, at han mere ser Martin Pedersen som gærdespiller end som bowler på holdet.

Jørgen Jønsson

 

Klubber i pressen sommeren 2015 – nyt om klubledelse og forældre i cricket

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrevet om klubudvikling kan læses ved at klikke på forside-fotoet                     

ForsideFoto.AugNyhederMasterklub

(Du kan dele Nyhedsbrev-filen via Facebook, eller download filen når den åbner i nyt faneblad)

 

Efter sommeren 2015 har klubnyheder fra dansk cricket begyndt at kigge frem over hele landet. Her vil du kunne læse, hvordan aktive klubber arbejder målrettet på at synliggøre ledelsesopgaverne i bestyrelserne og i resten af klubben.

Yderligere viser et par af indlæggene klubber som har aktive forældre. Forældrene bliver mere synlige i klubledelsen og hjælper til om børnenes aktiviteter.
Vi søger fortsat i Dansk Cricket-Forbund at samarbejde med klubber, som nytænker cricket via styrket klubledelse.

01-10-2015, Thomas Ren Kronby
Masterklub samler kræfterne for cricketsporten

©2017 Dansk Cricket-Forbund