DIF-Kongres d. 3.-5. februar 2011 i København – FORENINGSLIV

Bestyrelsen har vedtaget at DCF bør “vise flaget” ved denne begivenhed – og opfordrer hermed klubledere og forbundsledere til at deltage. Man bedes tilkendegive interesse overfor Ole på kontoret senest 15. dec – og forbundet vil dække tilmeldingsgebyret på 500 kr for én person pr. klub.

Kære alle,

Som de første får I muligheden for at registrere deltagelsen i DIF Kongressen 3.

Nyhedsbrev fra bestyrelsen – DCF

Bestyrelsen holdt møde den 24. oktober – herfra kan oplyses:

Nyansættelse: Integrations- og Udviklingskonsulent

Forbundets Udviklingsteam har hen over sensommeren kun været bemandet med Mikkel Grøn og Simon Talbot – efter at henholdsvis Kathrine og Mobeen ikke kunne få deres job i DCF til at passe med øvrigt job og familien. Vi har derfor søgt en ny heltidsmedarbejder til vores Udviklingsteam – og på baggrund af en del ansøgninger haft flere til samtale. Valget til besættelse af stillingen som Integrations- og Udviklingskonsulent – med primært arbejdsområde hos klubberne i Vest – er faldet på en gammel kending i dansk cricket – nemlig Lars Hedegaard. Lars er ansat pr. 1. november – og vil blive nærmere præsenteret på Integrationsseminaret d. 7. november i Odense. Vi ønsker held og lykke til ham med det nye job – og beder klubberne tage godt imod ham. Vi glæder os til at se det nye team i funktion! Lars Hansen Næstformand

Ian Buxton, Derbyshire in memorandum

En af Dansk Cricket-Forbunds gode venner – Ian Buxton, Derbyshire – er død i sit hjem i Matlock, Derbyshire den 1. oktober 2010. Ian Buxton, som blev 72 år, spillede 15 sæsoner for Derbyshire (perioden 1959-1973), hvor han som allrounder og anfører i en periode scorede knap 12.000 runs og tog 483 gærder med sine inswingere. Ian Buxton var den sidste af i alt 19 spillere – de såkaldte ‘dobbelt professionelle’ – som spillede fodbold for Derby County om vinteren og cricket for Derbyshire Cricket County Club om sommeren. Akademisk Boldklub (AB) fik via klubbens cricketfamilie Talbro kontakt til Ian Buxton, og Ian trænede AB i et par sommerferier i slutningen af 1970’erne. Endvidere arrangerede Ian Buxton en vellykket crickettur for AB til Derbyshire området i 1980. Det var den tur, hvor AB spillede på Derbyshire County Ground mod et Derbyshirehold med blandt andet Kim Barnett og Alan Hill, og hvor en skadet Geoff Miller førte regnskab. Desuden var Ian Buxton involveret i Ole Mortensens kontakt til Derbyshire, hvor Ole kom til prøvetræning og prøvekampe på 2. holdet i 1981 og 1982, og efterfølgende spillede for grevskabet i 12 år fra 1983 – 1994. AB spillerne Niels Talbro og Michael Lønhart deltager i bisættelsen tirsdag den 12. oktober 2010 i Matlock, Derbyshire. Æret være Ian Buxtons minde.

Miniput DM i Fredericia

Lørdag den 2. oktober blev det traditionsrige uofficielle miniput DM afholdt i Fredericia. Stævnet er årets sidste stævne udendørs og var i år blevet rykket en uge for at give plads til de andre ungdoms DM. Alle var spændt på vejret, men her var der ikke grund til bekymring for vejret holdt både tørt og klart gennem hele stævnet.

Med 17 hold var stævnet i år tæt på sidste års rekord deltagelse, hvor 18 hold deltog. Det er især positivt at se mange af de jyske klubber har haft fremgang i denne aldersgruppe. Holdene var fordelt med 12 hold i A puljen, der er for de erfarende miniput spillere, og 5 hold i B puljen, der er for de spillere der lige er startet med at spille cricket.

En anden positiv fremgang, som var tydeligt under dette års stævne er at der er begyndt at komme flere ledere og forældre til stævnerne.

Begge puljer bød på masser af god cricket.

I B puljen vandt Hvidovre alle deres kampe og vandt dermed rækken.

Placeringen i B rækken endte

1) Hvidovre

2) Horsens II

3) Nykøbing Mors

4) Horsens III

5) Esbjerg II

I A puljen stod finalen mellem Horsens I og KB. Horsens I vandt og gik således ubesejret gennem stævnet. Det er meget positivt at se udviklingen i Horsens ungdomsafdeling, der i år stiller med 3 hold i stævnet. Fra Udviklings teamet skal det bemærkes at Horsens i sommers, som den eneste klub tog i mod tilbuddet om at afholde en træningslejr med støtte fra DCF. Om lejren har medvirket til klubbens fremgang vides ikke, men hvis der er andre klubber, der har mod på at afholde en lejr, så er det stadig muligt at få støtte til en efterårs- eller vinterlejr.


Pokalen for sejren overrækkes til Horsens anfører af Kurt Østergaard

Placeringen i A rækken endte

1) Horsens I

2) KB

3) Esbjerg

4) Herning

5) Køge

6) Fredericia

7) AB

8) Kolding

9) Albertslund

10) Glostrup

11) Nykøbing Mors

12) Svanholm

Der var flotte medaljer til alle og store trofæer til de tre bedst placeret hold i hver række.


Størrelser ingen hindring


En Horsens spiller måtte skynde sig


Horsens greb alt som her i finalen mod KB


Tæt på for en Glostrup spiller


En aktiv dommer


Uden mad duer soldaten ikke……


Hør så efter…….


En smutter…….

©2017 Dansk Cricket-Forbund