Kaos i Brøndby

SHF invaderede crickets hal Danske Bank Cup for lilleptuhold blev afviklet i hele fire forskellige haller i Vestegnen i weekenden.
At det overhovedet lykkedes at få turneringen afholdt nogenlunde planmæssigt skyldtes stor velvilje fra Ishøj CC og Ishøj Idrætscenter, der åbnede hallen for pulje I om søndagen efter at Sjællands Håndbold-Forbund på trods af, at Svanholm Cricket Club havde bookning på Schneekloth-hallen, havde lagt håndboldkampe i hallen fra kl. 9.00 – 22.00 og påstod, at de havde en bookning.
Da man nok ikke får meget ud af at nogle lilleputter ud på en håndboldbane, hvor håndboldspillet er i gang og forhindre omkring 12 håndboldkampe, var gode råd dyre, men Ishøj reddede altså turneringen. Lørdag blev der spillet i NørregårdsHallen og Schneekloth, mens søndagen bød på kampe i Tjørnehøj-Hallen og Ishøj Idrætscenter.
Der var i alt 8 hold med. De brugte lørdagen til et udskilningsløb, således at der var fundet frem til en pulje I og II søndag. De tilrejsende hold overnattede på Svanholm Park. Svanholms lilleputter var ovenpå i pulje I, mens AB, Køge og Ishøj endte på en del andenplads.
I pulje II endte Herning/Husum, KB, Svendborg/Svanholm II og Albertslund i denne rækkefølge. Sponsoren Danske Bank gav biografbilletter og tasker.

Hernings unge blev jyske mestre

Indendørscricket er især noget for de unge. Det viste sig i udpræget grad ved den jyske turnering, hvor Hernings andethold vandt, skønt holdet for det meste bestod af juniorer, mens l. holdet bestod af seniorer fra klubbens l. hold. Kampen mellem de to hjemmehold lå først og dermed var gassen til en vis grad gået af turneringen, for hverken Ålborg eller Esbjerg kunne rigtig true de to Herning-hold. Ålborg så dog ud til at være rimeligt gode vurderet efter resultaterne. Men altså i udpræget grad en Herning dominans. Nu bliver det spændende at se, hvad holdet – næsten et juniorhold – kan stille op ved junior-DM, der spilles d. 4. april i Herning sammen med drenge- og lilleput-DM foruden selve de jyske mesterskaber den 29. marts. Den jyske turnering Herning II (78/2 over Herning I (77/5) med 3 ggærder Ålborg (48/0) over Esbjerg (46) med 5 gærder. Herning II (25/0) over Esbjerg (22). Herning I (81) over Ålborg (64) Herning II (104) over Ålborg (90) Herning I (79/3) over Esbjerg (77) Slutstillingen Herning II 3 kampe 6 Herning I 3 4 Ålborg 3 2 Esbjerg 3 0

CF Hvidovre på vej opad

CF Hvidovre er ikke ret gammel. Klubben blev dannet for få år siden, da der var en ledig bane på Enghøjskolens sportsplads, hvor Hvidovre CC havde fået en kunstgræspitch, men kun deltog sporadisk i turneringen. Med CF Hvidovre er det noget helt andet. Klubben lever op til alle sine forpligtelser og klubbens to hold bliver bedre og bedre. Klubben ønsker at rykke op i rækkerne, men kan ikke komme til det, fordi den ikke har ungdomshold. Om det er derfor – eller fordi man gerne vil vidreudvikle klubben vides ikke, men i hvert fald har Hvidovre til sommer et minipouthold med udendørs. Klubben har vundet den københavnske indendørs pulje B og er blevet nr. 2 i pulje C og havde derfor hold med i de to semifinaler i stævnet i Frydenhøjhallen, hvorfra vinderen skal findes for at finde den fjerde deltager i slutspillet om senior SM i Schneekloth-Hallend. 29 marts. Hvidovre I vandt overraskende over indendørsspecialisterne fra Nørrebro II, der består af spillerne fra ophørte SSB. De plejer at være gode til det lille spil, men kastede skidt. Det var et stævne, hvor de arme dommere skulle have høreværn for at overleve, så meget gik spillerne op i det. Vinder blev Ishøj II, der nu i vidt omfang lige så godt kunne have været Ishøj I, så hvordan man har spredt spillerne må stå som lidt af en gåde. Resultaterne: Semifinaler: Ishøj II over Hvidovre II med 5 gærder. CF Hvidovre II 70 (Irfan Ali 22). Ishøj II 71/0 CF Hvidovre I over Nørrebro II med 2 gærder. Nørrebro II 119 ( Rizwan Mahmood 27x, Hassan 26). CF Hvidovre I 120/3 ( Usman 22x, Suleman 21x) Finale Ishøj II over CF Hvidovre I med 4 gærder. Hvidovre II 70 (Iftikhar Ahmed 27x) Ishøj II 73/1 (Ali Akhtar 22x, Zeshan Elahi 23x)

LANDSHOLDET TABTE PÅ SIDSTE BOLD I SYDAFRIKA

Vigtigere at få alle i kamp var parolen i den sidste kamp

Det danske landshold var i dag ude i en gyser i holdets tredje og sidste kamp i Port Elisabeth, hvor holdet tabte til et udvalgt hold fra East and Province, på sidste bold i kampen.

Det danske hold scorede først 263 for 8 på 50 overs med den unge Rizwan Mahmood som topscorer med 68 points. Landstræner Peter Palle Klokker var meget imponeret af Rizwans spil, som tydeligvis bar præg af et gavnligt ugelangt ophold på cricketakademiet i Port Elisabeth med det udvalgte ungdom-Europahold. Michael Pedersen, der virker meget skarp så tidlig på sæsonen viste igen sit store potentiale med 56 points og blev trukket, således at andre på holdet kunne få lejlighed til at batte. Frederik klokker scorede 47.

Hverken Søren Vestergaard, Thomas Hansen og Lars Hedegaard var med i dagens kamp, og det gav blandt andet spilletid til både Jacob Larsen og Sair Anjum.

Sydafrikanerne passerede den danske total på den allersidste bold for 6 gærder, i en kamp, som blev betegnet som en rigtig god og velspillet cricketmatch.

Bobby Chawla var stort set den eneste bowler der rigtig voldte den sydafrikanske gærdeside problemer. Han tog 3 gærder for 45 på 9 overs, og bortset fra hans sidste over,der kostede 13 points, viste han god timing i sin kastning.

Bashir Shah, som i de to første kampe havde været holdets bedste bowler, var åbenbart helt ved siden af sig selv og endte for ham med den sjældne analyse 0 for 52 på sine 9 overs.

STORSEJR TIL LANDSHOLDET I DEN ANDEN KAMP I SYDAFRIKA

Kastningen og markspil fungerede bedre i denne kamp

Det danske landshold spillede i dag den anden kamp på testturen mod et udvalgt hold fra Grahamstown i Port Elisabeth og vandt efter en overbevisende indsats med 109 points.


Det danske hold scorede 248 for 8 på 50 overs med Lars Hedegaard som topscorer med 64 points på 60 bolde. Forlydender fortæller, at Lars spillede en flot og offensiv halvleg, som vi ved han kan gøre det, og da han er til en form for eksamen oven på han skulderskade, ser det umiddelbart ud som om han nu skulle være

SEJR TIL LANDSHOLDET I DEN FØRSTE KAMP I PORT ELISABETH

Danmark vandt med 4 stående gærder over East And Provence

Det danske cricketlandshold vandt den første af 3 kampe i Port Elisabeth over er udvalgt hold fra East and Provence med 4 stående gærder.

De første par dage er gået med hård træning på cricket Akademiet i Port Elisabeth, og landstræner Peter Palle Klokker er begejstret over den modtagelse og de forhold landsholdet er blevet budt på denne sidste testtur, før der for alvor går løs ved B-VM i Johannesburg om små 3 uger.

Kampen i dag startede med at Provence-holdet kom først til gærdet og scorede 190 points for alle gærder.

Bedste danske kaster var Bashir Shah med 3 gærder for 4 points på sine 4 overs, Bobby Chawla og Rohit Kanaiya tog hver 2 gærder for 37 points på henholdsvis 10 og 7 overs.

AMJAD FIK ET NERVØST DEBUT I TEST

Det var en anden Amjad Khan vi så kaste på tredje dagen af testen. Væk var nerverne og der var et rytme, der gjorde at han i sin første over fik Sarvan fanget ben for før han fik sig bidt fast. Reaktionen for at få sin første Test gærde var naturlig stor. Amjad viste sine muligheder for variationer, nogen i uheldig grad idet han kostede 17 ekstras. Amjad har i denne kamp problemer med fejl bolde med flere overtrådt, noget han normalt ikke har problemer med. Amjad har givet et positivt indtryk fordi han aktion er unik og han bruger håndleddet meget mere end andre. Han har givet England en variation som de har savnet. Han mangler bare rutinen.

15.0 overs -0 -74 -1

Englang kunne ikke bryde afgørende igennem og var i over 3 timer gærdeløs så kampen er på vej til at ende afgjort.


Den første danskfødte spiller spiller i en Test for England. Amjad Khan blev valgt foran Harmison for England til den sidste Test mod Vestindien, hvor England skal vinde for at udligne serien. Derfor valgte englænderne at vælge 5 kastere, heri 2 spinnere, og Amjad fik sin chance. Men han skulle vente 1 2/3 dag før han kom i aktion.

England gik først til gærdet og scorede 546 for 6 på en langsom pitch før de lukkede og havde over en time at kaste. Amjad åbnede ikke, men kom til efter otte overs. Han var meget nervøst, idet han startede med 2 fejl bolde. Det blev ikke til drømmedebuten idet han kastede ukonstant og blev lidt dyr på de 4 overs han fik med 27 points. Til gengæld havde han han to venstrehånede gærdespillere, der var svære at kaste til og Chris Gayle angreb alle kasterne og fjernede presset. Amjad skal nok komme igen i morgen

PROJEKT DALVANGEN & GRANSKOVEN – GLOSTRUP CC

Glostrup Cricket Club har i forlængelse af at vi vandt det danske mesterskab i 2008, satset kraftigt på at få genetableret ungdomsafdelingen i Glostrup.

Vores “Guldtræner” Ole Mortensen er blevet hyret til at køre et projekt sammen med “Klub Granskoven” & “Klub Dalvangen”. Siden november 2008 har Ole Mortensen været fast tilknyttet begge klubber henholdsvis en gang om ugen.

Samarbejdet med klubberne har forløbet godt, og rigtig mange drenge og piger deltager med stor interesse og glæde i projektet. Klubberne ligger beredvilligt faciliteter til, og Glostrup Cricket stiller danmarks største træner kapacitet til.

Der har på nuværende tidspunkt varet ca. 70 drenge og piger som har deltaget i projektet. Omkring 15-20 har været faste deltagere og har efterhånden lært de mest grundlæggende færdighedder.

For klubberne har det betydet en ekstra mulighed for at tilbyde fysisk aktivitet og at prøve en sport som normalt ikke er på programmet i klubberne.

I forbindelse med dette projekt har der op til juleferien i decemer 2008 været afholdt et stævne mellem 4 hold fra henholdsvis Dalvangen og Granskoven. 38 piger og drenge var med i stævnet. Det vindende hold kom fra Granskoven.

Det er planen at projektet skal fortsætte i Marts og April måned inden aktiviteterne går fra de indendørsfaciliteter og ned i Solvanngsparken.

Alex

©2017 Dansk Cricket-Forbund