Hjælp – vi kom ikke af toget

Herning, Esbjerg, Glostrup og Svanholm havde reflekteret på DCF`s indbydelse til juletræningslejr for spillere mellem 8 og 12 år. Her ses deltagerne flankeret af to af lederne, breddeleder Mickey Lund og Ivan Christiansen, Esbjerg. Den tredie, der tog et godt tag, var Svanholms Glenn Larsen. Ungerne trænede i alverdens stød og spillede kampe i Schneekloth-Hallen i tre dage mellem 10 og ca. 15.30 og derefter var der afgang til Vestbadet og om aftenen spil og leg på Svanholm Park. Lejren havde sit dramatiske højdepunkt, førend den startede, da Hernings ældste deltager forskrækket fortalte Mickey Lund, der var ude for at hente ham, at kun han selv var kommet af toget i Høje Tåstrup, mens de “små” ikke nåede det, da togets døre lukkede for næsen af dem. Så måtte Mickey sende Glenn Larsen til Hovedbanegården for at hente 3 herning-drenge, der var blevet en oplevelse rigere. Alene i København – i hvert fald i toget. DCF er med til at gøre sine spillere selvstændige i en ung alder

Er der træning juleaften ??


Stående bagest fra venstre: Glenn Larsen, træner, Hassan Rashid, Sair Anjum, Sahadat Riaz og Shafqat Riaz, træner. Knælende fra venstre: Kashif Kahn, Hamid Ali Shah, Wajid Hussain.

Absolut sidste cricketturnering i 2007 var Svanholms traditionelle Brøndby Cup for juniorer, der afvikledes lillejuleaftensdag og således også levede op til at være et meget rigtigt julestævne.

Det blev dog lige rigeligt cricketjul nok for Svanholms gamle formand, da en af klubbens juniorer i fuldt alvor spurgte ham om, der var træning om aftenen dagen efter – altså juleaften.

Tilbage til stævnet. Efter to år med Ishøj som vindere tog værterne denne gang l. pladsen. Og at det blev en ret let finalesejr, kunne de i høj grad takke deres eget andethold for, der overraskende i den indledende runde besejrede sidste års vindere Ishøj med 106-71. Det bragte KB i finalen, skønt holdet tabte 129-110 til Ishøj.

I den anden pulje så man det sædvanlige optræk til skærmydsler fra Nørrebros juniorer – og det er altså ikke særligt sjovt for frivillige ledere at bruge en lillejuledag på at være kampledere. Selv ikke Aftab Ahmeds nærværelse hindrede gemytternes frie spil.

Puljen vandtes af Svanholm foran Ishøj II og Nørrebro.

I finalen mistede KB hurtigt sit sit bedste kort Ali Imtiaz. Suleman Arshads 31 kunne ikke bringe holdet på mere end 87. Det er ikke meget i en indendørskamp og Sahadat Riaz (22 not out), der ikke mistede sit gærde hele turneringen, sørgede hovedsageligt sammen med Hamad Ali Shah (21 n.o. ) for totalen 88 for to gærder.

SVANHOLMS LILLEPUTTER VINDER PRIS

Svanholms lilleputter modtog mandag en idrætspris på 10.000 kr., som Nordea i Glostrup og Folkebladet i fællesskab uddeler, for at være blevet lilleputdanmarksmestre fem år i træk. Prisen fordeles med 5.000 kr. til foreningen og 500 kr. pr. spiller, som der kan købe rekvisitter for i shoppen. Overrækkelsen skete i Nordeas banklokale på Hovedvejen 112 i Glostrup.

På billedet ses fra venstre:Mickey Lund, træner, Sikander Yousef, Mati Malik, Said Alam, Saif Yaqoob, Daniel Rathore, Kizhar Javed, Mads Henriksen. Toke Larsen, Sonnich Tacker samt direktør Lars Jensen, Områdedirektør for Nordea København Vest.

Harry Erichsen – In memoriam

I en alder af 89 år er Harry Erichsen afgået ved døden.

Den nuværende generation af cricketspillere siger navnet måske ikke ret meget, men for os , der har været med så mange år, dukker der helt automatisk gamle minder frem, om Harrys store engagement som cricketspiller og leder i over 50 år.

Formentlig ville cricketspillets historie i Danmark ikke kunne skrives, uden at hans navn bliver nævnt.

Harry Erichsen flyttede i 1930 , i en alder af 12 år fra Næstved til Nykøbing Falster. På dette tidspunkt dyrkede han kun fodbold. Men cricketinteressen blev hurtigt vakt i Nykøbing, og allerede som 14 årig blev han udtaget til 1. holdet. Harry var en meget velforberedt cricketspiller, der aldrig lod tilfældighederne styre hans karriere. Derfor var det nok heller ikke tilfældigt, at hans lange cricketkarriere nøjagtig foregik i årene 1932 til 1982.

9 centuries blev det til, og rygterne siger, at han ærgrede sig meget over at nummer 10 ikke kom i hus . Der skete det, at i en kamp mod Næstved, hvor Harry stod inde med 98 points, begyndte det at regne, og da spillet blev genoptaget, slog han hurtigt en toer, men efter at have løbet et enkelt point faldt han på det glatte tæppe, og blev løbet ud.

Han scorede i alt 13.204 points i hans 50 årige karriere . At Harry gjorde alt for at forbedre sit spil, fortæller en lille anekdote meget tydeligt

DET DANSKE LANDSHOLD TABTE ”BRONCEKAMPEN” TIL NAMIBIA

Selv om det danske landshold måtte se sig besejret af Namibia med 4 stående gærder i kampen om 3.pladsen i ICC World Cricket League Division -2, var det ikke en meget skuffet landstræner, der efterfølgende skulle prøve at evaluere turneringen og det danske holds præstationer.

©2017 Dansk Cricket-Forbund