FREDERIK KLOKKER UDTAGET TIL EUROPAHOLDET I CRICKET

Fra Kunsport

2.PINSEDAG – CENTURY HOS JUNIORER

Det er sjældent nu om stunder, at de spilles en god juniorkamp over 40 overe mellem to egentlige juniorhold. Men det gjorde der på KB 2. pinsedag, hvor Svanholms drengespiller Ali Hameed Shah imponerede med at score 101 not out. Han “carried sit bat”. Han ses her på vej ud.

Svanholms 202 på 40 overe viste sig ikke at være en umulig opgave for KB, hvor Waqas Akhtar levede op til sine gode præstationer på KB`s 2. hold med 52 og med bistand af den hådtslående Nafeez Shah (36) bragte han KB deropad. 5 gærder for 22 til Taha Ahmed var dog mere end KB kunne overleve. Holdet var ude for 171

TRIST PINSELØRDAG

En vejrmæssigt trist pinselørdag gjorde ikke meget godt for spillet.

I elitedivisionen blev der afbrudt efter at Husum havde scoret 110/4.

I 1. Division levede AB II op til sin gennemsnitscore ved at lave 74 i Skanderborg, der passerede for 3 gærder.


Uden tvivl dagens bedste appel fra Thomas Bratbøl Nielsen men det gjorde slet ikke indtryk på dommeren

Dog må man sige at Skanderborgs bane var tung og langsom så Ab’s total ville være større på en bedre dag. Pitchen var også ukonstant og gjorde det vanskelig at score. AB ville score fra starten og løb derved i vanskeligheder. AB forstod ikke det at skubbe points som Skanderborg senere viste.


Morten Hedegaards forsøg på at gøre kampen hurtigt færdig pga af grill festen bagefter mislykkedes

Skanderborg benyttede lejlighed til at sende de unge til gærdet først men Rizwan Mahmood vil huske det længe da han gik på alle første bold.

Video:

  1. Farhat Kiyani løbet ud

  2. Årets bedste appel til dato

  3. Asad Ayub er kastet ud

  4. Tauseff Khan grebet ud

  5. Shakeel Mahmood er ben for

  6. Kamera ramt plus Kamran Iqbal kastet

Ishøj og Køge var en uendelige mængder af tid om at blive færdige, skønt dommernes regneøvelser kun tillod i alt omkring

Glostrup flyver højt

– og nu er Mortensen også igang

For at variere sprogbrugen lidt har vi tyvstjålet referatet fra Glostrup – AB fra Glostrups hjemmeside. Redaktøren og skribenten (tror vi) Steffen Langgård kan anlægge sag mod DCF for brud på sin ophavsret – og vinde sagen – men mon han nænner:

Glostrup fortsætter med at vinde. I dag gik det ud over AB, som måtte lægge ryg til en lille røvfuld. Regnen stoppede i tide og kampen blev fløjtet i gang med kun 10 minutters forsinkelse, dog med den ændring at holdene havde aftalt at spille 2 x 40 overs. Glostrup vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken. Nogle ville nok sige, at det var en tåbelig beslutning, taget det våde græs i betragtning. Men Glostrup må have følt, at det fugtige vejr ville være perfekt til lidt svingbowling. David Borchersen og Ole Mortensen udnyttede til fulde forholdene og inden for de første 17 overs blev kampen reelt punkteret, da AB’s total da lød på 33 for 6. AB’s 7. gærdestand på 34 runs bragte AB på 67, men herefter blev der ryddet op. De sidste 4 gærder gik inden for 2 runs og AB var all out 69. Fantastisk bowling af David 3 for 15, Ole 2 for 18 og Søren 3 for 15. Markspil af høj klasse krydret med flere gode greb var med til at holde AB i kort snor.

Til gærdet var det Martin Jensen som styrede skibet sikkert i havn med 29 not out. Undervejs mistede Glostrup 3 gærder, men på intet tidspunkt var sejren i fare. Da klokken var 1415 kunne Glostrup trække sig tilbage som vindere. Det blev altså en kort dag på kontoret – 3 timers cricket – hvilket ikke er normal kost i elitedivisionen.

Dagens Fido gik til Ole Mortensen for sin præcise kastning: 8-2-18-2. Man kan ikke være andet end imponeret over Oles præstationer på en cricketbane, for vi skal ikke glemme, at manden er tæt på 50 år. Men idrætsmentalt har mange danske cricketspillere stadig meget at lære af denne “gamle” cirkushest! Jeg tror – eller ved – at Ole også mener, at Glostrups foreløbige succes bygger på en positiv stemning i truppen samt at alle rent idrætsmentalt arbejder i den rigtige retning. Mon ikke Glostrup fortsætter med filosofien “1 kamp ad gangen”? I næste uge hedder opgaven Nørrebro på udebane.

Den anden kamp i elitedivsionen blev en ganske anderledes tæt affære. Alt så umuligt ud vejrmæssigt i København, så Husum var ved at pakke sammen og tage hjem. Men ved 11-tiden standsede regnen – og der blev tid til en 2 x 4o overs affære.
Den blev tæt. Det er underligt med disse nedskårne kampe. Det virker som om, at selvom der spilles 10 overs færre, laves stort set samme antal points. Mon ikke KB og Husum også i en 50 – overs kamp havde endt omkring på små 200 hver ??

KB`s indledende 186 med sæsondebuterende Imtiaz Ahmed som en af de bedste (33) kunne synes at være måske nok, da Husum havde mistet 6 mand for 134 og flødeskummet var væk.
Men KB`s kastning var ikke fjendtlig og markspillerne fjumrede, da klimakset nærmede sig, så det endte med, at Jörg Krüger kunne hamre en nær sekser ud i sidste over (hvor Husum have mistet 8 gærder) og derved vinde kampen for sit hold.
Husums første sejr. KB fortsat uden. Lidt underligt med KB. Sidste år tydede det på, at holdet skulle bryde igennem. I år er der ikke meget, der virker og et stortalent som Kashif Querishi, som DCF har smidt masser af penge efter, deltager ganske simpelt ikke. Eksamenslæsning hedder det. Det er tidligt at starte læsningen i april !!!

I 1. division var der kun en kamp søndag:

Vi citerer Steen Østergård:
– Det var ganske forfærdeligt.
– Vi smed 16 gribechancer
– Jeg har det forfærdeligt. Min stakkels ryg. Jeg kunne ikke batte.
– Men Erik Dalgas Andersen var god med 2 for 27 og også ved gærdet gjorde han sig, så din spalte bedes behandle ham med respekt.

Og det gør vi så, men man kan ikke komme bort fra, at AB II vandt med 222- 116.

Resultaterne
Elitedivisionen

KB – Husum (0-2) Husum vandt med 2 stående gærder (2 x 40 overe).
KB 186 (Farouqh Shezad 39, Imtiaz Ahmed 37, Finn Kleissl 3/26).
Husum 190/8 (Mark Brodersen 35, Flemming Wiese 34, Gerrit Müller 31, M. Farouqh 2/10, Farouqh Shezad 2/25, Hammad Khan 2/35).

Glostrup – AB (2-0). AB vandt med 7 stående gærder
AB 68 (David Borchersen 3/15, Søren jensen 3/15, Ole Mortensen 2/18).
Glostrup 69/3 (Martin Jensen 29x)

1. Division

Fredericia – AB II (0-2) (2n x 40 overe). AB II vandt med 108 points.
AB II 222 (Shaqeel Ahmed 45x, Tausef Kijani 40, Kaddim Minhas 38, Omar Javed 3/40).
Fredericia 116/8 (Peter Christensen 26, Shaqfat Maqmood 3/9)

Min debut for Derbyshire

19-05-2007 – 13:15 Af Frederik Klokker
Kilde Kunsport

Så var det endelig tid til at komme i gang igen.
Jeg har spillet en hel del for Derbyshire i den sidste måneds tid og det er gået så godt, at de vil have mig til at spille det meste af sæsonen. Da jeg spillede den første tre dages kamp for dem keepede jeg rigtig godt, og jeg var faktisk selv rigtig tilfreds med min indsats. Det må så lige siges, at det ikke så tit, for jeg har det med af være ultrakritisk med min egen indsats, og det går da også lidt ud over mit spil engang imellem.

Jeg lavede ikke det helt store ved gærdet, hvilket var lidt skuffende, for jeg havde to rigtig store chancer for af lave nogle gode scores. Her i de sidste par år har det været sådan i cricket at en keeper næsten skal være lige så god som en gærdespiller for at have nogle chancer for at få en kontrakt. Men der var engang, hvor de slet ikke blev betragtet som gærdespiller og man regnede slet ikke af få nogen point fra dem, men de tider er langt forbi. Vi endte med at tabe kampen, så det var noget skuffende.

Om fredagen fik jeg at vide, at jeg skulle spille en tre dages kamp for førsteholdet mod Cambridge ugen efter. Det bliver regnet for en first class kamp, så det var min debut for Derbyshire. En first class kamp er enten en tre eller fire dags kamp og det er kun førsteholdene, der kan spille dem. Jeg er nu den anden danske spiller som har spillet en first class kamp for Derbyshire. Den første var Ole Mortensen, som spillede for dem i over ti år, så der er nogen rimelige stor sko at fylde, hvis jeg engang skulle få en kontrakt med dem.

Vi vandt lodtrækningen og gik til gærdet på en rigtig flad pitch, som ville blive rigtig god at batte på. Jeg battede 7, så jeg regnede slet ikke med af komme ind til gærdet, for vi havde en rigtig stærke gærdeside. Det så også sådan ud, indtil lige efter tea, hvor der gik et par hurtige gærder. Jeg formåede at batte det sidste af dagen og jeg endte med at være 65 not out. Men der var kun et problem. Jeg var ved af løbe ud af medspillere, for der var kun tre tilbage. I løbet af dagen var der en anden debutant, der havde lavet hundrede, så det ville være godt, hvis jeg også kunne få det gjort.

Næste dag startede rigtig skidt, der gik to hurtige gærder og jeg manglede stadig 20 point for de hundrede. Nummer 11 kom ind, og han er ikke kendt for sit gærdespil, men han gjorde det han skulle og jeg fik mit hundrede. Det var rigtig dejligt at se alt det hårde arbejde – som jeg gjorde i Adelaide – var det hele værd. Med den hundrede blev jeg den første dansker til at lave et I en first class kamp og den 11th på debut for Derbyshire. Men siden at den anden debutant også havde lavet hundrede, så blev vi de to første debutanter nogensinde til at lave hundrede i samme first class kamp i England. Så det var ikke det værste af være med til.

Selve kampen blev en draw. Vi styrede næsten hele kampen, men vi kunne ikke få de sidste gærder, så det var noget af en skam. Cricket kan nogle gange være lidt svært at forstå, for det er ikke altid der er en vinder eller en taber. Man kan nemlig spille en draw, det er hvis det man ikke kan bowle det andet hold ud i sidste innings. Jeg ved godt, atdet lyder noget mærkeligt, at man kan spille i tre eller fire dage og så ikke af få noget resultat, men det er bare en af de charmer, der er ved cricket.

Jeg nåde også at spille et par kampe for Danmark. I den sidste weekend i april, skulle vi spille to kampe imod det stærkeste klubhold i Holland. Det var første gang, at vi var samlet. Og det var rigtig godt at være blandt alle drengene igen. Vi tabte begge kampe, som var noget af en nedtur. Vi spillede slet ikke op til vores optimale, og jeg var rigtig skuffet over begge kampe. Vi skulle have vundet den første, men den anden var vi slet ikke med i spillet. Jeg er stadig rigtig optimistisk med holdet og hvordan sommeren kommer til at gå. Især når vi først får den danske turnering i gang, og alle drengene har fået spillet lidt, så er jeg sikker på, at vi kan nå de mål, som vi har sat os for at nå.

Det er selvfølgelig altid rigtig godt at spille med landsholdet og alle de ting, der hører med til det. Men når jeg ikke er hjemme i det meste af året, så er det nu dejligt nok lige af få snakket lidt dansk og få snakket lidt med et par af drengene. Min far er træner, så det er også ekstra specielt af se ham, når det nu ikke er så tit af jeg ser ham. Inden af jeg tog til Holland fik jeg besøg af mine to søstre og niece.

Det var første gang, at de har været herovre, og det var bare en rigtig dejlig weekend. De var her i fire dage, hvor det stod på rundvisning omkring Warwickshire og en lille tur til London så det var helt perfekt. Jeg ser ikke familien så meget, som jeg har lyst til. Men det er ikke det nemmeste, når jeg har så travlt om sommeren. Hvis I har nogen spørgsmål eller der er noget, som I ikke forstår – så er I mere end velkomne til at skrive.

RESULTATER 13 MAJ 2007

Elitedivsionen

Nyoprykkerne AB slog til igen. Denne gang mod KB, der tabte med hele 98 points – og det er da en sjat.
Måden AB vandt på kan undre. Klubbens gærdespil i 1. division var decideret præget af tju-bang cricket, men her var det disciplinen, der skaffede gevinst. Disciplinen udvistes af Khuram Khawaja, der i en søvndyssende, men sejrsgivende halvleg på 47 not out bare stod der, mens de andre faldt – han holdt sammen på halvlegen, mens markholdet KB sørgede for at AB`s tavle hele tiden løb med gennemsnitligt mere end en ekstra pr. over. I alt 56 ekstra leverede KB, heraf 40 udenom. Med til historien hører, at KB`s pitch holdt helt umanerligt lavt. Dommerne og spillerne overvejede inden kampstart om den overhovedet var spilbar, da pitchen var våd og delvist dækket med et tyndt lag mudder. KB plejer normalt at sørge for, at pitchen holdes tildækket, men tildækningen var åbenbart fjernet og der var spillet fodbold hen over den – og om natten havde det regnet, så pitchen og banen våd.
Det betød, at bolden knap nåede op over ankelhøjde og dommerne måtte give 4 ben for. Det er klart at når bolden ikke rejser sig og kastningen ikke er præcis, så kommer endnu flere ekstra end en tør dag.
Hvad Khawaja gjorde for AB ved gærdet, gjorde Asim Haider for holdet i marken. 6 gærder for 16 snuppede han. Og han direkte kastede KB`erne ud med sine inswingere. Da han havde leveret sine 10 overe var 7 KB`ere ude for 22 og selvom Farouq Shezad (31) og Rizwan Tabassum (25) fik pyntet var det en tabt sag for KB, der var ude for 85
Dommerne oplyste, at KB`s pitch ville blive indberettet. KB er dog nok selv lige så ærgerlig over situationen og fik med de mange prygl selv en reminder om tildækning i fremtiden.

Ifølge Nørrebro var pitchen på Kløvermarken til gengæld udmærket, tung men rimelig. Esbjerg havde virkelig lært sig, at det totalt udisciplinerede gærdespil, holdet har udvist i de første to kampe er vejen til afgrunden – og spillede her en rimelig halvleg, som holdet kan bygge videre på.
Nørrebro startede med 186 – Esbjerg ude for 161. Begge på omkring 48 overe. Nørrebro var uden Aftab Ahmed – i Nørrebros velmagtsdage kendt som “Kongen af Nørrebro”. I hans sted indtog Faizal Saddique en kronprinserolle, idet han lavede 51 og tog 4 gærder for 25. Esbjerg kan glæde sig over, at en af de nye unge Kasper Rubin tog 3 gærder og at Henrik Øre og Jesper Hansen kom igang ved gærdet.

1. division

Skanderborgs hold mod Svanholm II var af den slags, der ikke burde være i denne række. Brødrene Hedegård, Søren Kirk, Rizwan Mahmood m.fl. hører til højere oppe og bemærkeligvis var der en Mogens Dahl, som var lusket ind i hold opstillingen, og det er ærgeligt, at det har udviklet sig sådan, at de spiller her.


Fejlvurdering af Hassan Rashid da bolden lige tog off pinden fra Morten Hedegaard

Hvis disse spillere også spiller udekampene – og det er jo altid der hønen ligger begravet – og det, der kostede Skanderborg nedrykningen i fjor – vil de bade sig igennem turneringen.
Skanderborgs bane var meget tung og pitchen var også tung med enkelte lave bolde så Svanholm II gjorde pæn modstand, men havde også ex fine folk som Jan Overgård (41), Allan From og Søren Henriksen til at pynte på det.


Amjad Kanwars eneste bold – kastet ud af Thomas Bratbøl der derved havde chancen for et hattrick på film men prisen på øllerne var nok for store.

Søren Henriksen var jo mirakuløs blevet helbredt fra strabadserne dagen før, men i dag var han ikke så synlig som Skanderborgs Morten Hedegaard. Men som altid selv på et godt andethold mod et 1. hold, vil det være kastningen, der ikke holder, men så længe Thomas Nielsen og Sair Anjum holdt den gående var Skanderborg i problemer. Men da det var ovre med dem tog Skanderborg sig af retterne. Morten Hedegård, der havde en pragtfuld dag, var i spidsen og det var ikke svært for jyderne at overtrumfe.


Rizwan Mahmood kastet ud af Thomas Nielsen

Videoer:
1. Shafqat Riaz grebet ud

2. Jan Overgaard endeligt
3. Alan From

4 Sahadat Riaz trapped lbw
5 Taha Ahmed well caught
6 Amjad Kumar bowled first ball
7 Saiar Anjun run out
8 Thomas Bratbøl Nielsen out first ball
9 Rizwan Mahmood bowled
10 Morten Zilmer lbw
11 Morten Hedegaard run out

AB havde en stor dag, idet 2. holdet også vandt – over Køge.
Ingen af holdene formåede tilnærmelsesvis at udnytte deres overe. Køge ude for 97 (Ole Olsen 36) og AB 98 for 8. Man noterede sig et Køge-hold, der var mere eller mindre et Sjælland og Lolland Falster United. Flemmning Søndergård repræsenterede Lolland Falster, der engang havde en hel lille turnering for sig selv med Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster som deltagere. Nicolai Christensen repræsenterede Slagelse og Ole Olsen Ringsted og så var der da bl.a. andet af hjemmefødninge fra Køge Dennis Sejr, der tog 5 gærder for 32 i en af sine sjældne optrædener.

Resultaterne

Elitedivsionen

KB – AB (0-2). AB vandt med 98 points.
AB 183 (Khuram Khawaja 47x, Hammad Khan 3/24, Farouq Mahmood 3/28).
KB 85 (Farouq Shezad 31, Rizwan Tabassum 25, Asim Haider 6/16)

Nørrebro – Esbjerg (2-0). Nørrebro vandt med 25 points.
Nørrebro 186 (Faisal Siddique 51, Asad javed 45, Javed Taugir 25, Kasper Rubin 3/31, Jesper Hansen 3/29).
Esbjerg 161 (Henrik Øre 35, Jesper Hansen 28, Faisal Siddique 4/25)

1. division

Skanderborg – Svanholm II (2-0). Skanderborg vandt med 6 gærder.
Svanholm 136 (Jan Overgård 41, Shafqat Riaz 28, Søren Henriksen 24, Morten Hedegård 5/10, Thomas Bratbøll 2/28).
Skanderborg 137/4 (Morten Hedegård 54, Søren Kirk 49x, Thomas Nielsen 2/28).

AB II – Køge (2-0). AB II vandt med 2 gærder.
Køge 97 (Ole Olsen 36, Shafqat Mahmood 4/21).
AB 98/8 (Dennis Sejr 5/32)

AB`s flotte start

Forgæves century fra Hauke Müller

Mange har givet udtryk for bekymringer for AB`s skæbne i elitedivisionen. Det er der imidlertid ingen grund til. AB vandt en mindeværdig kvalifikationskamp sidste år på sidste bold over et stærkt Skanderborg-hold og udgør en solid sammentømret gruppe, der oven i købet er forstærket i løbet af vinteren.
Men først til årets første AB-kamp – besøget af Husum på egen bane, der således igen efter mange år lagde græs til cricket i den bedste række. Men man må nok sige, at det er et AB-hold nærmest ukendeligt fra hvad der rykkede ned første gang i 1992 og i en kort etårig visit i 1995. AB har været langt nede og runde – så langt, så ingen nok havde tiltro til, at et dansk mesterskab fra 1954 skulle blive klubbens eneste – og så langt nede, at man frygtede for klubbens skæbne.
Men en enkelt spiller i disse år nemlig fyren, der sidste år hed Thomas Louie Murad, og som nu atter hedder Kanaja til efternavn har aldrig givet op og været en samlende figur. Han kan med særlig tilfredshed notere sig et AB-hold i den bedste række, der også vandt sin åbningskamp over Husum med 277 – 185. Kanaja har iøvrigt modtaget meddelelsen om, at det nu atter koster en større sum at skifte navn med nogen bekymring. Han har gjort det til en livssdtil at skifte navn og har heddet så meget forskelligt, at crickethistorikerne vil have svært ved at lave en livstidsscore for ham.
Det var AB`s to spinnere Bilal Khan (4/35) og Bashir Shah (2/36), der gjorde skaden. Husum havde naturligvis gjort det mere eller mindre umuligt for sig selv ved under en markseance, at præstere en kastning, der var klart under den standard, der kan overleve i den bedste række.
3 AB-spillere over 40 med Nasir Malik som bedste med 58 og Bashir Shah (sikke en dag han havde) som næstbedst med 56.
Men selv 277 er ikke nogen uopnåelig score på AB`s bane med de korte grænser fremover for et husum-hold i sidste års opstilling. Men Lejf Slebsager og Lars Hedegård er forsvundet og Husum er tynd i den lange ende. Hauke Müller skabte aldeles farlige situationer for de parkerede biler med sine seksere og hældte tillige en sekser op på AB-hallens tag, men hans 112 var en solopræstation og ingen kunne holde ham inde.
AB har fået tilgang af Bilal Khan fra Glostrup og det er ikke til at forstå, at Glostrup har ladet denne lovende spinner smutte. Desuden har AB fået keeperen Sameer Mansoor fra Svanholm.
Men kort sagt – ingen hold får det nemt mod AB, mens Husum får det svært

1. division

Her var der tidlig hjemgang i Albertslund. Knap halvdelen af overne og Albertslund havde vundet med 6 gærder efter at have ryddet et Svanholm II-hold uden “de gamle stjerner” for 94. Khuram Hayat havde fornøjelsen af at molestrere sine gamle holdkammerater med 5/29. Albertslund stod ikke og fedtede i det og brugte 18 overe til at passere

Lige så spændningsforladt var det i Køge, hvor Ishøj ofrede 6 gærder for at passere hjemmeholdet, der har fået yderlige problemer ved at spinneren Rasmus Nielsen er gået til Glostrup. Nicolai Christensen – engang i Slagelse – holdt sammen på Køges gærdeside med 48

Fredericia vendte tilbage til 1. division med en hæderlig score på 163 ude mod KB II, men man kan have på fornemmelsen at klubben har svært ved at producere det fornødne antal kastere. Ihvert fald var der 7-KB spillere ude for 49, men de juniorspillere, der er angivet i resultatlisten battede alligevel en KB-sejr hjem på 2 stående gærder. Sajjad Anwar hos KB bowlede 10 overe (4/19) med 5 maidens. Som en gammel kender af Steen Østergårds gærdespil gætter vi på – uden at vide det – at han har stået i den ene ende !!! Ret os, hvis vi er galt på den.


Dagens kamp KBII-Fredericia (Injam Kokhar)

Resultaterne

Elitedivsionen

AB-Husum (2-0) AB vandt med 95 points. AB 277/9 (Nasir Malik 58, Bashir Shah 56, Ata Ulla 49, Tausif ASdnan 26, Finn Kleissl 3/53). Husum 185 (Hauke Møller 112, Bilal Khan 4/35)

1. division
Albertslund – Svanholm II (2-0). Albertslund vandt med 6 gærder. Svanholm II 94 (Khuram Hayat 5/29, M. Atif 3/16). Albertslund 95/4 (Khuram Mirza 32, Sair Anjum 3/44) Scorecard Infosport

Køge – Ishøj (0-2). Ishøj vandt med 4 gærder. Køge 118 (Nicolai Christensen 48, Quamar Uz Zaman 4/52). Ishøj 119/6 (Quamar Uz Zaman 34, Jørgen Nielsen 3/30).

KB II – Fredericia (2-0). KB II vandt med 2 gærder. Fredericia 163 (Sri Arumugan 35, Steen Østergår 34, Martin Eskildsen 25, Sajjad Anwar 4/17, Zouaresh 4/31). KB 164/8 Nasis Shah 46, Affan Mushtaq 37x)

Klimaforandringerne skabte dejligtvejr og hurtige baner til start.

Sikre Herning og usikre Glostrup og Svanholm fik startsejre

Elitedivisionen lagde ud lørdag med to spændende og en uspændende kamp i et for årstiden ufattelig dejligt cricketvejr med lynhurtige og tørre baner. Noget godt har den megen udsendelse af CO II i atmosfæren da gjort !!!!!


Esbjerg spilleren slap med skrækken

Det mest overraskende var vel, at den eneste uspændende kamp foregik i Herning, hvor nyoprykkerne holdt en tidlig fridag efter nærmest at have fejet gulv med Esbjerg. Kampen var færdig på 55 overe. I løbet af dem havde Esbjerg scoret 125 med Mads Schmidt som bedste med 32, hvor Esbjergs åbningsgærder spillede som om det var en 20/20 kamp. Men efter Henrik Øre og Mads Schmidt var ude var der ingen der kunne bide fast efter mange dårlige slag. Herning behøvede kun 23 overe for at overtrumfe. Troels Thøgersen fandt lige så meget behag i Esbjergs kastere som i de mange han maltrakterede i 1. Division og lavede 82 af pointsene på 58 bolde.

Fra holdopstillingerne skal noteres, at Esbjerg var uden Kent og Peer Jensen, de spillede nemlig hos Herning og derudover havde Herning Carsten Pedersen (ex Skanderborg, men gammel Herning-dreng) og Niels Peter Kopperholdt (ex Ålborg) med. Med denne opstilling og med dagens kamp er Herning klar den jyske krumtap i årets Elitedivision.


Mogens Christiansen er grebet ud fra Hamad Zamans kastning

Esbjerg havde altså Mads Schmidt, der ikke har deltaget alt for meget i de senere år.


Troels Thøgersen tager sig kærligt af Martin Øre

Til Glostrup, hvor dagens største ophidselser fandt sted. Som vores informator Steffen Langgård, der var absolut nærmeste vidne til det, fortæller, så var Glostrup langt nede i KB`s sæk, men kom op af den og passerede med sidste gærdet inde i tredjesidste over.

Og historien er følgende: KB ovenpå ved gærdet og endte med 224 efter 119 for 3 på 23 overs. Baljit Singh førte an i løjerne med 61 not out og Hammad Khan med 46. Anders Rasmussen 2/27. Glostrups 6 første ude for 67 og man kan ikke fortænke KB i at føle, at den var hjemme. Men informatoren (43) og Henrik Hansen (52) mente noget andet. De skiltes ved 182 (det ottende gærde) og til sidst var det sidstegærdet nyerhvervelsen Rasmus Nielsen (ex Ringsted og Køge) og Amorjot Berry , der battede sejren hjem.

Rygterne har gået, at Ole Mortensen skal optræde aktivt for Glostrup, men det var ikke tilfældet i denne kamp.

Uden den nykårede anfører Thomas Hansen både med bold og bat var det gået ilde for sidste års mestre Svanholm hjemme i åbningskampen mod Nørrebro, men hans 3/18 på 10 og 78 førte et usikkert mesterskib i havn.

Nørrebro havde gemt sit bedste kort Rashid Ali (76) til en plads som nr. 7 og sammen med først Javed Taugir (20) og dernæst Faisal Siddique (29) hævede han Nørrrebros total fra 49/6 over 133/7 til 180/8. Først da Thomas Hansen (3/18) vendte tilbage til sine sidste to overe var det slut med Nørrebro. Svanholms nyererhvervelse fra Glostrup Rohit Kanaya tog 2/25.

Svanholms halvleg fulgte præcist samme spor som Nørrebros. 6 ude for 81, men klubben havde Thomas Hansen, der med en nærmest klinisk udnyttelse af hullerne, endte med 78 not out. Thomas Vestergård (18) holdt ham inde til 156 og til sidst klarede Rohit Kanaya (14) at hæve sammen med Hansen til de sejrsgivende 186/7 med ca. 4 overe igen.

Svanholms nye spillende træner Shaun Gannon havde sådan en lidt la la debut med 23, mens hans offfspinnere indbragte ham 1/33.

I sidste uge startede 1. Division i skjul af den manglende udsendelse af turneringsprogrammet. Så til læsere af denne side. Når man ikke ved der spilles, kan man jo heller ikke informere om det.

Her havde AB II just ikke nogen lovende debut ved at være ude for 66 (Zijad Kijani 5 gærder for ikke ret meget) og det passerede Ishøj for 2 gærder. Forhåbentlig har AB II mere i posen. Ellers virker det absurd, at de har insisteret så voldsomt på at rykke op.

Skanderborg lavede 200 ude mod KB II på 44 overs hvor Thomas Nielsen var den bedste med 53. Lars Hedegårds og Lejf Slebsagers rundtur i de jyske klubber (og Husum, der jo også er en slags jysk klub- ganske vist lidt forlænget Jylland) er i år nået til Skanderborg, men Lars lavede kun 15 mens Lejf stod for 7 men begge tog 2 gærder som kastere. KB II svarede med 166 for 9 på 50 overs med Waqar Akhtar bedst med 55. En af KB’s kastere blev taget af efter en over da dommerne mente hans aflevering ikke var lovlig.

Hvis Lejf og Lars to skal se noget nyt i Jylland næste år kan vi anbefale Holstebro, hvor de endnu ikke har været.

Nissen med tillæg af P.Power

Videoklip Herning-Esbjerg (wmv-format)

  1. Henrik Øre kastes ud af N.P. Kopperholdt
  2. Mads Schmidt slår Kopperholdt til 6
  3. Mads Schmidt er grebet på en gentagelsesforsøg
  4. Ivan Kristensen er grebet
  5. Christian Nielsen er kastet ud på en triller
  6. Jacob Rubin er grebet ud
  7. Jesper Hansen er grebet ud
  8. Claus Hansen er grebet ud på stregen
  9. Junaid er løbet ud
  10. Hamad Zaman er grebet ud
  11. Martin Øre er grebet ud
  12. Mogens Christiansen er grebet ud
  13. Troels Thøgersen i aktion inkl. tabt chance
  14. Carsten Pedersen er grebet ud

Resultaterne:

Glostrup

©2017 Dansk Cricket-Forbund