MÅNEDENS  ELITEPROFIL – ZISHAN  SHAH  Svanholm CC

BAGGRUND

Har spillet i Svanholm CC siden han var 8 år

Er 18 år gammel og debuterede på A-landsholdet i 2005

Allrounder, spillede i 2006 på 3 landshold ( A.landsholdet-U.23

EXPRESSEN PÅ SKINNERNE IGEN

Elitedivision

Glostrup havde David Borchersen med igen- i Esbjerg – efter den skade, han pådrog sig under EM, og han gjorde sig med 33 not out mod Esbjerg. Det var dog ikke noget mod Henrik Hansen, der på 10 overe tog 5 gærder for 18. Glostrups halvleg blev reduceret med 3 overe og holdets target reduceret fra Esbjergs score på 150 til 142, men det havde nu ikke nogen betydning. Glostrup passerede for tabet af 5 gærder på 37 overe.

I Ålborg var der brødregærder til de to Hafeezer, men ellers fortsatte Ålborg sin bedrøvelige manglende evne til at producere en rimelig score. Det går sådan set meget godt med at få modstanderne ud (denne gang Nørrebro ude for rimelige 143), men når der kommer træ i hænderne kikser det for ålborgenserne.

1. division

Herning vandt sin pligtsejr over Køge, der dermed har spillet alle sine kampe og slutter turneringen med 4 turneringspoints. Om det bliver Køge eller KB II, der ender på en sidsteplads må henstå lidt endnu, da KB II mangler 3 kampe og samme antal points som Køge.

Søndag gælder det den absolutte topkamp, hvor Herning gæster AB.

Svanholm II`s seks første gærdespillere etablerede hvad man må kalde en procession mod Albertslund og gik ud og ind for 22. Det gik lidt bedre med de sidste, men mere end 103 kunne det ikke blive som svar til Albertslunds indledende 148

—–

Resultater
Elitedivisionen

Ålborg – Nørrebro (0-2) Nørrebro vandt med 73 points.
Nørrebro 143 (Rashid Ali 41, Jaffar Butt 30, Tommy Jeppesen 3/22).
Ålborg 70 (David Nankervis 22, Waqas Hafeez 3/15, Saad Hafeez 3/17).

Esbjerg-Glostrup (0-2). Glostrup vandt med 5 gærder.
Esbjerg 150 (Peer Jensen 40, Kent Jensen 26, Henrik Hansen 5/18, Anders Rasmussen 3/20).
Glostrup 145/5 (reduceret target 142) (Davids Borchersen 33x, Anders rasmussen 28, Peter Thomasen 26)

1. division
Albertslund – Svanholm II (2-0) (2 x 45). Albertslund vandt med 46 points. Albertslund 143( Shahid Ahmad 53,Dennis Zachariasson 3/23, Zahid Shah 3/30). Svanholm 103 (Bobby Malik 22, Mohammed Atif 3/10).

Køge- Herning (0-2) (2x 40). Herning vandt med 6 gærder.
Køge 139/7 (Ryan Petersen 28, Kenneth Jacobsen 27, Mogens Christiansen 3/22)
Herning 140/4
( Michael Frahm 37, Jacob Larsen 34*, Troels Thøgersen 32, Jan Rasmussen 3/31)

SKANDERBORGS MINIPUTSTÆVNE

Skanderborg Cricket afholdte et ekstraordinært miniputstævne inden sommerferien, da klubben, efter en meget positiv oplevelse efter besøg af breddekonsulenten tidligere i sæsonen, stod med ca. 10 nye miniputspillere.

Til stævnet deltog foruden Skanderborg (2 hold) også Nykøbing Mors (2 hold) samt Svanholm (1 hold).

Klubben havde stillet 2 baner op og der blev spillet masser af spændende kampe, som blandt andet bød på en gyser

NEDERLAG TIL BUNDHOLDENE

En våd kunstgræspitch er aldrig sjov at batte på – og slet ikke, hvis modstanderne har en Ole Mortensen på holdet. Så på forhånd var en gærdetur for Ålborgs svage gærdehold næsten dømt til at blive tocifret mod KB på en vejrmæssig sur dag.

Nu lyder Ole Mortensen 2/10 på 10 overe måske ikke match winning, men den gode Ole snuppede Ålborgs gærdespiller David Nankervis for ingenting og så fik Mohammed Farrooq lov til at rydde op med 5 gærder for 9. Så stakkels Ålborg, der kunne begynde at øjne lidt lys for enden af tunnelen efter at have scoret 181 mod Svanholm, fik sig en ny nedtur med 31 men fik dog det positive ud af det, at man kunne være hjemme i Ålborg ved spisetid.

Skanderborgs nedtur fortsatte med nederlag i begge kampe på dobbeltturen. Peter Grunwaldts assistance har ikke givet det ønskede resultat. Holdets problem er især kastesiden. Carsten Pedersen dominerede festlighederne mod Nørrebro med 61 på den tunge bane på Kløvermarken, men alle Nørrebros førende gærdespillere kom pænt deropad og hjemmeholdet vandt med seks gærder i behold.

1. division

AB fortsætter med at vinde sine kampe stort.

Der er nu lagt op til “topbrag” på søndag på AB, hvor Herning er på besøg. Forudsat at begge hold vinder resten af kampene – hvilket de formentlig gør – rykker vinderen op i elitedivsionen

Hos AB`s modstander i dag Køge dominerede Ole Olsen igen efter sit come back for Køge – ja årene har modnet ham, så han ikke længere kommer hurtigt ud – men hans 53 kunne kun skaffe lidt pynt på Køges facade. AB vandt med 97 points i 4o overes kampen

Elitedivisionen

KB – Ålborg (2-0). KB vandt med 10 gærder.
Ålborg 31 (Mohammed Farooq 5/9, Ole Mortensen 2/10).
KB 32/0

Nørrebro – Skanderborg (2-0). Nørrebro vandt med 6 gærder.
Skanderborg 176 (Carsten Pedersen 69, Rizvan Mahmood 37, Shazad Bhatti 3/16, Fazal Siddiq 3/37).
Nørrebro 178/4 (Saad Hafeez 38x, Waqas Hafeez 35, Aftab Ahmed 33, Rashid Ali 30, Imran Khan 27)

1. division

Køge – AB (0-2). AB vandt med 97 points.
AB 226/8 (Thomas Louie 58, Nadeem Aslam 39, Rasmus Nielsen 3/29).
Køge 129 (Ole Olsen 53, Jan Rasmussen 29, Waseem Shah 5/30)

TOPHOLDENE KONSOLIDERER

Alle tre tophold vandt deres kampe idag og derfor stadig har alle 3 muligheden for mesterskabet, Dog var Husum dog tæt på et nederlag mod Esbjerg.

Glostrup havde gevaldig fart på, da holdet slog Skanderborg. Jyderne startede i sindigt tempo med 142 på stort set alle overne, mens Glostrup sørgede for, at folk kunne komme i god tid til diverse grillparties. 21 overe brugte holdet til at passere for tabet af 5 gærder. Søren Jensen var en relativ sjælden mand på topscorerposten med 50. Carsten Pedersen vendte efter alle sine triumfer på landsholdet tilbage til dansk dagligdag og var ude for 21.

Ålborg scorede adskillige gange mere end holdet har for vane – endda mod Svanholm, men grunden var jo nok, at holdets australier David Nankervis efter en lang tørkeperiode igen kom igang – med 71 points. Det er ikke til at huske, at holdet ikke har mistet alle sine gærder , men svanholmerne virkede rimeligt tandløse uden Thomas Hansen i kasteangrebet. Til gengæld havde svanholmerne tænderne fremme ved gærdet hvor den “aldrende” Mickey Lund beviste endnu en gang at han kan sagtens spille på landsholdet med 68 not out mens Zishan Shah lavede 44 og Max Overgaard 30. Desværre måtte Mohammed Siddique udgå med en fibersprængning og det er højst tvivlsomt om han spiller mere i år.

Husum blev kastet ud for 203 på den sidste bold af de 50 overs med Gerrit Müller som toneangivende med 46 samt Mark Brodersen med sine 39. Lars Hedegaard brugte 34 bolde for sine 27 points. Jesper Hansen var tone angivende for Esbjerg med 54 points på kun 32 bolde, men Esbjerg var i vanskeligheder da Ivan Kristensen kom ind. Den sidste to gærdespillere var kun 7 points fra at nå Husum da Ivan blev løbet ud af Lars Hedegaard for 29. Husum slap dermed med skrækken. Hamad Zaman scorede 26 mens Manoj Vallia havde en god dag med 4 for 27 hvor Esbjerg havde svært med at spille ham. Lars Hedegaard tog 3 for 43.

I 1 division fik Ishøj omsider noget fortjent opmuntring, da de i noget der mindede om en “clifhanger” vandt over Svanholm.

Da Svanholm gik ind i den sidste over manglede holdet med sidstegærdet inde 13 points, Usman Akram scorede en sekser på 1. bold, der kom en udenom – og på 3 sidstebold forsøgte den samme Akram at gentage succesen med fatalt resultat.

Elitedivisionen

Svanholm – Ålborg (2-0) Svanholm vandt med 7 stående gærder
Ålborg 181/7 (50 overs David Nankervis 71, Lasse Froberg 25, Niels Peter Kopperholdt 25, Max Overgård 2/24).
Svanholm 182/3 – 45 overs (Mickey Lund 68*, Max Overgaard 30, Zishan Shah 44)

Glostrup – Skanderborg (2-0). Glostrup vand med 5 stående gærder
Skanderborg 142 (Peter Grünwaldt 35, Henrik Hansen 3/11, Aftab Ahmed 3/22). Glostrup 145/5 ( Søren Jensen 50* Anders Rasmussen 33, Peter Grünwaldt 2/46)

Husum – Esbjerg (2-0) Husum vandt med 7 points
Husum 203 all out (50 overs – Gerrit Müller 46, Mark Brodersen 39, Lars Hedegaard 27)
Esbjerg 196 all out (47 overs – Jesper Hansen 54, Ivan Kristensen 29, Hamad Zaman 26, Manoj Vallia 4/27, Lars Hedegaard 3/43)

1. division

Ishøj – Svanholm II (2-0) (2 x 40 overe). Ishøj vandt med 5 points.
Ishøj 152/7 (Adnan Elahi 43, Zeshan Elahi 36, Jan Overgård 3/21).
Svanholm 147 (Dennis Zachariassen 43, Hassan Zaigham 25, Hamza Rashid 3/15, Zahhid Kayani 3/12).

TO SØLLE BOLDE……

To bolde skilte Danmark fra en sejr i dag på banen i Polloc, Glasgow. Hollænderne skulle score 13 points på 12 bolde og hvis det ikke var for fire byes så ville danskerne haft allertiders chance for at besejre hollænderne i en kamp hvor danskerne spillede lige op mod et hold der er i realiteten er blevet professionelle idet de spiller så meget cricket hen imod World Cup næste år.

Denne turnering har vist at det danske landshold har udviklet sig væsentlige mere end modstanderne havde forestillet sig. Holdet er blevet spillet sammen og har haft alle tre ODI hold under pres. Vores gærdespil fungerede og alle i den afdeling har bidraget således vi ikke var afhængig af en enkel spiller. Det eneste der mangler er en rutine der gør at vi vinder disse marginale kampe og det kommer. Der er ingen tvivl om at vores udenlandske hjælpetrænere Graham Saville og Niel Foster har bidraget meget til at udvikle vores hold til at spille på græs og det bør fortsætte næste år fordi så kommer vi til at vinde flere kampe.


Michael Pedersen scorer en firer

I dagens kamp vandt hollænderne lodtrækningen og sendte danskerne til gærdet på en pitch som ikke havde græs på og som viste sig at være meget egent til spinbowlerne end hurtigkasterne. Ifølge anfører Frederik Klokker var han gået til gærdet alligevel. Igen kom danskerne godt fra start idet Frederick Klokker åbner sammen med Michael Pedersen med en gærdestand på 63 og det gode gærdespil fortsatte idet alle de første bidrog med gode totale. Det eneste man kan sætte en finger på var at danskerne så ud halvvejs at score mere end de 238 man nåede men gærdefald trækker altid ned i tempo. Zishan Shah viste endnu en gang hvordan man kan score points i de sidste overs da han og hans makkere løb som bare fanden. De løb toer som normal var ener og slap mirakuløs fra det.


AN Kervezee kastes ud af Malcolm Hansen

Med 238 på tavlen skulle hollænderne arbejde for sagen og de gjorde de i form af Ten de Doeshate fra Essex som blev turneringens bedste spiller samt Szwarczynski. Det var Malcolm-Hansen som blev danskerne bedste våben idet han tog 3 hollandske gærder med sit off-spin, mens Michael Pedersen kastede fra den anden ende og holdt scorings hastigheden nede. Mens Henrik Hansen blev nok snydt for et gærde da alle bortset fra dommeren hørte en lyd var Frederik måske heldig med en af sine to stokninger, hvoraf den ene var ned ad leg-siden. Det danske markspil fungerede godt med de gode arme nede på stregen og man kæmpede for sagen men Hollands Tim de Leede var for erfaren i de sidste bolde.


Yasir Iqbal kastes af Doeshate i de sidste overs

Video 1 – Michael Pedersen hits a four
Video 2 – Michael Pedersen gives a difficult chance to slip
Video 3 – Michael Pedersen is caught in the slips
Video 4 – Carsten Pedersen hits a four off his first ball

3 SØLLE POINT…….

I den skotske grå mørke lys efter kl. 18 med regn i luften skulle den sidste over kastes, hvor danskerne manglede 13 for at vinde. Zishan Shah slår en firer mellem midwicket og long-on på den første bold, på de næste bolde kommer en toer og enere således at Zishan skal slå en firer på den sidste for at vinde. Watson kaster uden for off pinden og Zihsan misser. Kampen er forbi og skotterne vinder med bare 3 sølle points……….Så tæt på en en kamp med over 500 points, gråvejr og tre regnvejrspauser og nedskæring af overs. Danskerne havde fortjent bedre med den indsats der blev vist.

Dagens startede også med grå vejr med fugtighed i luften og man vidste at regn ville komme på et tidspunkt, nok efter frokost. Det var første gang Skotland skulle optræde på Annisland banen, der havde et pragtfuld grønt tæppe af tæt slået græs. Pitchen havde næste ingen græs på, den var stråfarvet og hård. Der var ingen tvivl at der var tale om en pitch at batte på, men danskerne tabte lodtrækningen og måtte tage til takke med at gå i marken i den kølige luft.


Det første skotske gærde – Johan Malcolm-Hansen gribe McRae ud på H Hansens kastning

Holdet var uden Thomas Hansen og Rohit Kanaiya, der begge træk med skader, så det var Zishan Shah og Henrik Hansen der åbnede kastningen. Skotterne startede godt indtil totalen var 46 da Henrik fik McRae til at kante til slip. Watson kom ind og truede med de store slag, men blev kastet ud ved at sweepe af Johan Malcolm Hansen, der var kommet på og kastede virkelig godt. Den anden irske åbner Fraser Watts var ved at akkumulere points, først sammen med Hussein og senere med McCallum. Danskernes spin havde holdt skotterne nogenlunde nede, men Watts begyndte på en offensiv i de sidste 12 overs. Over 130 pints blev det til hvoraf 90 blev fyret af i de sidste 5. Watts hamrerede 11 firer og 8 sekser ud på den danske kastning da han endte på 171 not out på 154 bolde. Michael Pedersen havde holdt irerne ned på 13 points i sin første 5 over, men de næste tre kostede 42. Man kastede for meget ned i slaget. Efter de 50 overs stod der 298 på tavlen, en vindende total troede mange. Johan viste den beste kastning med 2 for 31 på sine 10 overs.


Fraser Watts slår en 6 lige ud på Michael Pedersens kasning

Men danskerne lagde sig ikke ned. Frederik Klokker og Michael Pedersen startede godt og fik tavlen til at tikke så meget, at danskerne var foran D/L par scoren. Michael blev kastet ud for 37 ved 82 og kort efter kom en regnvejrspause. Efter pausen varede det ikke længe før Frederick (49) også blev kastet ud i forsøget på at holde tempoet. Gærdettabet fik tempoet til at falde og danskerne kom bagud. Igen kom der endnu en regnpause da og den var lang nok til at overne nu blev reduceret fra 50 til 42 og targetscoren for at vinde fra 299 til 255. Altså 130 på 15 overs skulle der scores. Med Johan Malcom Hansen i den ene ende gik man til vaflerne. Det kostede gærder i starten indtil Bobby Chawla kom ind. Og disse to fik tempoet til at holde og viste at danskerne også kan løbe mellem gærderne. Johan slog også nogle virkelige gode slag i det dårlige lys, inklusiv en sekser over ekstra-cover. Held havde vi også – da det var koldt og ikke nem altid at gribe, men Johan blev dømt ben for efter 59 points og Bobby blev grebet i dybet så det var op til Zishan Shah og Yasir Iqbal at få pointsene hjemme men vi manglede bare 3 sølle points.


Hamad Zaman kastes ud af Blain bolden efter han havde slået ham til 6

Anfører Frederik Klokker roser hele holdet for en storslået indsats, og mente, at det ikke kun var ved gærdet, men også i marken, hvor scoren først rigtigt gik hurtigt i de sidste 5-6 overs , at holdet viste styrke.

Graham Saville, der lige er blevet rost i Sky-sport for at have æren for det kuld der lige har slået Pakistan i testen, hvor han har været med til at opbygge engelsk ungdoms elitecricket , har som bekendt også de sidste par år arbejdet med det danske hold og været med til at udvikle især gærdespillerne , udtalte efter kampen mod skotterne, at det er det bedste og mest talentfulde danske landshold han har oplevet de over 15 år, han har fulgt dansk elitecricket.

Nu har det danske landshold spillet 3 kampe, hvor landsholdsledelsen Peter Palle Klokker, Peer Jensen samt de 2 uvurderlige engelske trænerkapaciteter Graham Saville og Niel Foster

De samler sig I bund og top -TWENTY TWENTY BLEV DET TIL

Så er der spænding både i top og bund i eliterækken. Husum, Svanholm og Glostrup ligger side om side med hver 2 nederlag ud af 9 kampe.
KB spiller søndag mod Husum og er ikke længere bagefter end at holdet med en sejr kun er 2 points efter – og kan komme med i medaljegruppen.
Næstnederste Esbjerg har en vigtig kamp søndag mod Nørrebro. I lørdagskampen i Glostrup virkede holdet ikke ganske homogent.

Vejret lørdag artede sig sådan i København, hvor de to eneste elitedivsionskampe foregik, at det mere eller mindre klarede op netop så sent (eller tidligt) at de to kampe i Vestegnen kunne klemmes tidsmæssigt ind. Det var ca. kl. 15.30, så det var noget af en venten, der fik slidt på kortene.
Det må have klaret op lidt tidligere i Glostrup end Svanholm, for Glostrup-Esbjerg spillede 2 x 22 overe, mens der kun var tid til minimaloverne 2 x 20 på Svanholm Park.

Glostrup var særdeles meget ovenpå mod Esbjerg, der måtte lægge ryg til 176 glostrup-points på de 22 overe. Glostrups australier Niel Schlittler fortsatte, hvor han slap før sommerferiepausen med at dominere både med bat og bold. Esbjerg svarede med 96 for 8. Et esbjerghold uden Peer Jensen, Kent Jensen og Jesper Hansen. Man må nok sige, at blomsterne på gærdesiden er blevet færre uden dem.

Husums udekamp mod Svanholm var vigtig for mesterskabsplaceringen. En Husum sejr og Svanholm var heftet af.
Men det blev det langtfra. I 20 overes kampen vist Husum sin sårbarhed og afhængighed af få spillere.
Mens Svanholm mistede førende spillere som Mohammed Siddiq (første bold), Søren Vestergård og Thomas Hansen

DANSK SEJR OVER ITALIEN

Der var regnvejr i Glasgow i formiddags som betød at alle kampe i Europamesterskaberne i 1 og 2 division blev reduceret i oversantal i mere eller mindre grad. Danmarks kamp mod Italien blev dog kun reduceret til 39 overs med en start kl 13.30. Pitchen var grønt og en vurdering var, at det var gode forhold til at kaste i men anfører Frederick Klokker, som vandt lodtrækningen, tog den modige beslutningen at gå til gærdet først. Det kan have noget at gøre med at danskerne vinder deres kampe når man først er ved gærdet.


Michael Pedersen hamrer en fire gennem offsiden

Frederik Klokker blev grebet i gully ved totalen 27 på en “legcutter”, og herefter mødtes de to brødre Michael og Carsten Pedersen i en flot gærdestand på 82 points inden Michael blev grebet ud i forsøget på et pull over square-leg. Carsten fortsatte sit gode spil fra kampen mod Irland og blev topscorer med 59 points da han desværre mistimede en fuldsejler. Anfører Frederik Klokker var yderst tilfreds med de første 25 overs hvor holdet kun havde mistet 2 gærder og havde 144 , men så mistede midten af gærdeorden tålmodigheden med 9 overs tilbage og luftede lidt for meget og 5 hurtig mistede gærder gjorde det lidt for spændende i planen om at lave en halvleg med ca. 6 i gennemsnit.

Carsten Pedersen batter i øjeblikket som en drøm. Han rangerer som nummer 2 over de bedste gærdespillere ved dette EM med samlet 124 points med et snit på 124. Brormand Michael Pedersen lavede 36 værdifulde runs og til sidst udviste Bobby Chawla med hjælp fra Zishan Shah stor forståelse med at spille rigtig i situationen som 9-gærde og lavede 20 not out på 11 bolde, som anfører Klokker roste meget og som gjorde at vi sluttede med 208 runs.


Carsten Pedersen driver en firer

Thomas Hansen sørgede fra starten af, at der blev lagt det fornødne pres på den italienske gærdeside og bowlede yderst farligt og tog de 3 første gærder inklusiv den farlige gærdespiller Joe Scuderi. Det lagde naturligt en dæmper på den deres gærdeside og ikke mindst tempoet men der opstod to gærdestande som dog blev brudt, dels ved en løbet ud pga. en italienske fejl og dels spinbowling fra danskernes side. Det ene gærdestand var på 50 points hvilket var ved at give nerver.


M Jayasena kanter Thomas Hansen til første slip Johan Malcom som griber

Der imod er Henrik Saxe ikke rigtigt kommet i gang med sin bowling . Anføreren mener, at det er de noget tungere og langsommere pitche der snyder Henrik lidt, her bliver han nødt til at bowle lidt mere op til gærdespilleren

back efter 17 år – og ingen forskel

Tiden står stille for Freddy Sangild

Ingen kampe i eliterækken på grund af landsholdets EM-deltagelse, så interessen samler sig om 1. divisionskampene
De to kombattanter om 1. pladsen i rækken AB og Herning vandt begge. AB med aldeles meget mere besvær end Herning.
Men dagens højdespringer, når vi skal skrive om nyheder, må være et helt utroligt come back i Herning.
Den nu 49. årige pædagog, der i sin ungdomstid var det nærmeste cricket havde i retning af en hippie-type, Freddy Sangild gjorde come back for hjemmeholdet. Det er 17 år siden, han sidst spillede på 1. holdet og siden har han for masser af år siden spillet 2 andetholdskampe.
Egentlig var han blevet overtalt en hyggekamp mod det turnererende engelske Lewes Nomads søndag, men han var forhindret. Da nu Herning havde fået ham ud af retirementet, syntes klubben at han skulle med i rampelyset og fik ham med mod KB II.
Bortset fra en enkelt over, der kostede 16 points, kastede han præcist, som han gjorde dengang han spillede på ungdomslandsholdet – sådan ca. Ole Mortensens årgang, og han tog 2 gærder for 36 på 7 overe og der var yderligere to gedigne drop på ham.
Holdene valgte at spille 2 x 40 overe, og KB, der vandt lodtrækningen, valgte at gå i marken Det måtte da være for at få en dag ud af det. Det fik de da også, må man så sandelig sige, for Herning scorede på de 40 overe præcist 300 points for 6 gærder med Jacob Larsen og den kenyanske Amit Bhudia i spidsen med 89x og 76.
Rosværdigt lagde KB sig ikke ned, men battede stort set samtlige overe og svarede med 158.
AB var i vanskeligheder mod Ishøj, der startede med 251. Men Nasir Malik scorede 127* og sørgede for, at AB alligevel passerede i over nr. 49. “Han slyngede battet rundt omkring sig og ramte med de mest usandsynlige slag” sukkede Ishøjs formand Asmat Ullah, der må konstatere, at selvom hans hold er ovenpå som her, så har det svært ved at vinde med de kaster- og markspilsressourcer, det besidder.

Resultater:

Ishøj – AB (0-2). AB vandt med 3 stående gærder.
Ishøj 251 (Zeshan Elahi 79*, Amar Chauhan 39, Quamar Uz-Zaman 32, Asem Hadar 3/53).
AB 252/7 (Nasar Malik 127*, Quamar Uz-Zaman 3/41).

Herning – KB II. Herning vandt med 142 points.
Herning 300/6 (Jacob Larsen 89*, Amit Bhudia 76, Mogens Christiansen 44, Troels Thøgersen 26,).
KB 158 (Wasim Khokar 48, Waqass Akhtar 37*, Troels Thøgersen 4/36, Freddy Sangild 2/36).

SØNDAG

Magert program Søndagen bød alt incl. kun på en enkelt kamp i 1. division, men det kunne man nu ikke se på tilskuerantallet !! Til arrangørklubbens skuffelse og overraskelse strømmede de ikke til, når det nu var det eneste cricket i København. Men uanset det ydede spillerne hvad de kunne, ja Køge endda noget af det bedre i denne sæson, idet holdet endte på 159 trods den sædvanlige sammenbrudsagtige start. Men denne gang holdt Ryan Petersen (ex. Slagelse) sammen på tropperne længere nede. Et par gamle l. holds åbnere i Tahir Siddique (47) og Jan Overgård (52) fik dog Køges nyvundne optimisme til at falme og Svanholm passerede for tabet af 5 gærder. Svanholm II – Køge (2-0). Svanholm vandt med 5 gærder.
Køge 159 (Ryan Petersen 33, Allan From 3/21).
Svanholm 162/5 ( Jan Overgård 52, Tahir Siddique 47, Rasmus Nilesen 3/21)

©2017 Dansk Cricket-Forbund