Men både Esbjerg og nr. 2 Kolding er i tvivl om man vil i Elitedivisionen

Venu Nagaraj bliver grebet ud mod Kolding


Så fik vi den endelige resultatmæssige slutstilling i 1.division. Men forvirringen er stadigvæk intakt.

Lad os tage resultaterne i de 3 topkampe først. Kolding vandt en sikker sejr over Svanholm 2 med 8 stående gærder. Svanholm 2 var meget presset i starten og havde 5 gærder ude for 54, men Bobby Malik fik rettet lidt op på tingene med sine 37 not out, som stort set var det eneste der er værd at nævne. 119 for 8 på de aftalte 20 overs, hvor Svanholm stod i regn i hele deres innings, og hvor Kolding passerede for tabet af 2 gærder med de to velspillende Chris Botma (58) og den noget undervurderede i elitesammenhæng, Martin Pedersen med 42 not out. På bane 2 besejrede Copenhagen klart Ishøj 2 og endte på den finurlige 3 plads, som måske giver adgang til vores bedste række, hvis de to jyske klubber melder pas.  Husum var så flinke, at man sammen med Esbjerg-Husums bane stod under vand- drog til Esbjerg og fik afviklet den spændende kamp, hvor Husum længe lignede en vinder, da Esbjerg skulle score ca 10 i overen i den sidste halvdel af de nedskårede 2 gange 20 overs, og minsandten gjorde det (mere om denne kamp kommer fra Peter Power).

En ellers meget velspillende Chris Botma bliver kastet ud mod Svanholm 2.

 

Den godt bowlende Martin Pedersen, Kolding får Raja Khan grebet ud.

Efter at have talt med begge klubbers ledelse efter kampene – i Esbjerg og Kolding-Svanholm 2- var det samstemmende tema, at man ikke på forhånd ville tage stilling, om at rykke op i elitedivisionen.

Spekulationerne fra de to klubber var mange. Koldings formand Peder Pedersen udtalte ” hvis vi får tilbudt en plads i elitedivisionen, skal vi drøfte situationen mellem spillere og ledelse” sagde Hr. Pedersen. Esbjergs brødre Rubin, der i høj grad var udslagsgivende med deres kraftfulde gærdespil i dag, mente begge, at deres tilsagn om at rykke op i elitedivisionen, også skulle gennem en større drøftelse mellem spillere og ledelse ”Vi frygter at miste spillere, der af den ene  eller anden grund ikke magter at ”spise kirsebær” med de store, hvis vi til næste år skal lægge en vis legmelsdel til en masse nederlag og udraderinger, som måske kan koste os mistede spillere, og hvis ikke man udvider elitedivisionen til 8-10 hold” siger brødrene Rubin.

Man forstår til dels de bange anelser. Både Kolding og Esbjerg har prøvet ”rutsjeturen” før, og det har nok sine omkostninger. Nu står opkomlingen Copenhagen CC i kulissen, og de vil meget gerne rykke op! De næste måneder må vise, hvad disse spekulationer munder ud i. En ting ligger klart, vi har en meget smal elite, og må nok konstatere, at turneringsudvalget får noget at gruble over.

Da dette billede af Kolding blev taget efter sejren over Svanholm2, var man ikke klar over afgørelsen i Husum-Esbjergkampen

Banerne i dag var ”smaskvåde”, og med al den regn, der efterfølgende er faldet i stride strømme, så bliver det spændende at se, om banerne i de to spændende og afgørende kampe i Københavnsområdet har kunnet klare det.

Jørgen Jønsson